”Jeg har fået flere elever med årene. Jeg underviser på toårigt hf og har fag med meget skriftligt arbejde. I år har jeg fire hold, og det har jeg ikke haft før. Det giver 21 konfrontationstimer omugen.
Jeg er nødt til at bruge mindre tid på at give eleverne feedback på skriftlige opgaver, da jeg ikke har tid til at bruge lige så lang tid som tidligere.
På den måde får eleverne et dårligere produkt end tidligere, og de bliver nok mindre godt forberedt til eksamen.
Arbejdstempoet er steget meget i de seneste år, og det er frustrerende at stå med følelsen af ikke at slå helt til.
Der er også kommet flere elever på holdene. I dag er der mellem 26 og 31 elever på mine hold. Det betyder, at det tager længere tid at komme rundt til eleverne i timerne og opbygge gode relationer til dem.
Jeg føler, at jeg på trods af meget erfaring ikke er blevet bedre til mit arbejde. Arbejdstempoet er steget meget i de seneste år, og det er frustrerende at stå med følelsen af ikke at slå helt til og altid være lidt bagud.
Det betyder, at man udvikler en form for kynisme og tænker, at man så må nå det, man kan. Men når vi arbejder med mennesker og relationer, så nytter det ikke noget.ʺ
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode