Henning Afzelius

Der er elever, jeg ikke når at hjælpe

”Jeg har fået flere undervisningsmoduler i de seneste år. Tidligere havde jeg næsten altid et hold i matematik på C-niveau, men siden reformen i 2017 har jeg kun haft matematik B og A. Det giver både flere konfrontationstimer og mere rettearbejde. Ledelsen var godt klar over, at belastningen var for stor sidste år, hvor jeg havde syv klasser, så i år har jeg fem.

Når jeg underviser mere, har jeg mindre tid til at forberede mig. Det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten af undervisningen. Jeg har intet imod at genbruge forløb af og til, men derfor skal jeg jo stadig bruge tid på at tænke over, hvordan jeg får fanget alle i den pågældende klasse. I alle klasser er niveauforskellen stor, og det er forskelligt, hvad der virker. Især på grundforløbet er der meget stor forskel på, hvad eleverne kan. Nogle elever kunne jeg efterlade alene med en bog i et klasselokale, og de ville stadig få 12. Andre virker, som om de er stået af i matematiktimerne i 4. klasse. Jeg gør, hvad jeg kan, for at have forskellige ting i min ’værktøjskasse’ til timerne, men når tiden er knap, bliver det oftest midtergruppen, jeg stiler efter. Det er en hjælp, at mine kolleger er rigtig gode til at dele deres forløb med mig.

Jeg vil tro, at der er elever, der af og til går ud fra min undervisning med følelsen af, at de ikke har lært noget.

Henning Afzelius, lærer
Nørre Gymnasium

Samtidig er der kommet flere elever i klasserne i løbet af de seneste 10 år. Klasser med 30-31 elever er ikke ualmindeligt. Det går ud over relationen til den enkelte elev. Konsekvensen er, at der er elever, som jeg ikke ser, i det omfang jeg burde, og der er muligheder, jeg ikke får grebet. Jeg er begyndt at printe et klassebillede ud, når jeg får en ny klasse, og så sætter jeg et hak, hver gang jeg har hørt en elev eller været nede hos en. Det er helt afgørende, at jeg får fat i alle fra start af. Især i matematik. Ellers får de fagligt svage det endnu sværere, og de dygtige kan synes, at det er dødssygt og miste motivationen.

Jeg vil tro, at der er elever, der af og til går ud fra min undervisning med følelsen af, at de ikke har lært noget. Det har jeg det forfærdeligt med. Jeg er jo lærer, fordi jeg er vild med de unge og gerne vil hjælpe dem. Når jeg kommer hjem, tænder jeg altid min computer og går på Lectio, så eleverne kan skrive til mig og få svar hurtigt. Også om aftenen. Det gør jeg, fordi jeg ved, at der er nogle, jeg ikke har nået at hjælpe i timerne.”