Derfor har Alternativet forladt gymnasiereformforhandlingerne

Alternativet har som det første parti forladt forhandlingerne om en ny gymnasiereform. Hvorfor? Det er der tre primære årsager til.

Helt overordnet er det – først med regeringens udspil og så løbende igennem forhandlingerne – blevet mere og mere tydeligt, at det, der lægges op til er, at gymnasiet skal uddanne fodsoldater til konkurrencestaten.

Konkret peges der på et behov for at uddanne elever, som kan besætte de jobs, erhvervslivet efterspørger, hvoraf mange ligger inden for det naturvidenskabelige område.

I Alternativets optik skal gymnasiet ikke kun være studieforberedende. Det skal også være livsforberedende og almendannende. Vi ved ikke, om de jobs, som er ledige i dag, er der om 10 år. Derfor må vi aldrig lade samfundsudviklingen alene bestemme indhold og retning i vores ungdomsuddannelser.

Gymnasier skal have selvbestemmelse
I regeringens gymnasieudspil lægger ministeren op til, at antallet af studieretninger skal reduceres markant – for STX’s vedkommende helt ned til 18 studieretninger, hvoraf de seks målrettes naturvidenskaben. I Alternativet ønsker vi, at gymnasierne sættes fri til selvstændigt at definere, hvilke studieretninger, de ønsker at udbyde.

Derfor er vi fundamentalt uenige i, at man centralt fra Christiansborg ønsker at fastsætte 18 specifikke studieretninger, fordi det punkterer en vigtig del af gymnasiernes mulighed for at profilere sig på særlige områder. Det har vi selvfølgelig kritiseret under forhandlingerne – men uden at det lykkedes at ændre ønsket om at skære ned og målrette studieretningerne.

Almendannelse skal ikke ofres
Diskussionen om dannelse er særlig vigtig for Alternativet og har fyldt meget i forhandlingerne. I udspillet ønsker regeringen at fjerne Almen Studieforberedelse og lægge timerne fra dette tværfaglige og projektorienterede fag over i fagfagene.

Tilmed nævner regeringen, at den ønsker at modernisere tilgangen til dannelse, så den er i overensstemmelse med samfundsudviklingen, hvilket vi også er uenige i.

I Alternativet mener vi ikke, at dannelse på den måde kan tilpasses samfundsudviklingen. Tværtimod er det netop de demokratiske, filosofiske, humanistiske, kunstneriske, åndsvidenskabelige, metodekritiske og videnskabsteoretiske elementer i almen dannelse, som skal sætte eleverne i stand til at reflektere kritisk over samfundsudviklingen – og dermed også gå imod den, såfremt den bevæger sig i retning af et samfund, vi ikke ønsker.

Derfor er vi uenige i, at almendannelse ikke længere skal tildeles selvstændige timer, men reduceres til at være en lille del af fagfagene.

Gymnasiet skal udfordre eleverne på, hvilket samfund de ønsker sig. I den forbindelse er det vigtigt, at eleverne introduceres for klassiske dannelseselementer, herunder normative, etiske og værdimæssige spørgsmål, som handler om andet og mere end at opfylde erhvervslivets behov for arbejdskraft, så gymnasiet ikke ender med at producere en række individer, som aldrig stiller sig selv de nødvendige normative spørgsmål, fx ’hvad er det gode liv!’, ’hvornår er en handling retfærdig?’ eller ’hvilke værdier er vigtige for mig?’.

Nej tak til resultatmål
Og endelig er vi gået fra forhandlingerne, fordi vi ikke kan se os selv i det ønske om nationale mål og resultatmål, som regeringen ønsker at indføre på gymnasierne.

De overordnede mål handler primært om at eleverne skal blive så dygtige, som de kan (men man forholder sig ikke til hvad det er, de skal blive dygtige til – vi forstår dog, at det er fagfagligheden) og at uddannelserne skal føre til videreuddannelse.

Og resultatmålene skal her fungere som markører, der kan måle, om gymnasierne lever op til de overordnede mål. Regeringen ønsker også at introducere flere data om forskellige parametre – f.eks. karakterer og frafald – som skal ligge tilgængelige på nettet.

I Alternativet har vi intet imod gennemsigtighed – tværtimod er det en af vores seks værdier. Men når en øget målstyring og et sammenligningsværktøj introduceres under dække af at tilbyde gennemsigtighed, så står vi af karavanen.

Vi må og skal have tillid til, at uddannelsesinstitutionerne i kraft af egen faglighed lever op til de lovgivningsmæssige krav, der stilles til de enkelte uddannelser. Dette fokus på mål og målstyring minder om folkeskolereformens implementering, og det er ikke et kønt syn.

Den danske gymnasieskole tilhører og tjener os alle. Både dem, der skal blive ingeniører og dem, der ikke skal videre på universitetet. Den skal både sætte den enkelte elev i stand til at tage en uddannelse og til at gå ud og skabe sit eget job.

Den skal give eleverne udsyn og perspektiv og tilegnelse af kundskaber og færdigheder, som medvirker til den enkelte elevs personlige udvikling – individuelt såvel som i et demokratisk fællesskab. Den skal også sætte eleverne i stand til at forholde sig kritisk til, hvad det er for et samfund, vi lever i – og hvilket samfund, vi går og drømmer om! Alt det savnede vi i gymnasiereformforhandlingerne. Derfor sagde vi – pænt og respektfuldt – farvel og tak.

I stedet er Alternativet netop nu i gang med en ungetour, der tager os rundt på landets uddannelsesinstitutioner. Her får vi input fra eleverne selv til, hvordan fremtidens uddannelser skal se ud. De input vil vi bygge videre på.