De kommende reformer giver anledning til at tænke bæredygtighed anderledes ind i undervisningen

Ungdomsuddannelserne står over for store ændringer de næste år med den nye politiske aftale mellem regeringen, SF og DF. Det er min bekymring, at politikerne med den kommende gymnasiereform i 2030 skynder sig at lave den forkerte aftale.

“Sammenlægning”, “fusioner” og “omlægning”. Der er mange ord om den kommende reform og fremtid for de gymnasiale uddannelser. En reform og processen omkring den kan på mange måder være en åbning, der giver anledning til nye perspektiver på dannelse og uddannelse for de unge. I den forbindelse er det vigtigt, at politikerne spørger sig selv, om de får tænkt alle de vigtige ting med i denne reform? Bliver de unge stemmer eksempelvis hørt, når de på dette års Folkemøde stiller sig op i en debat arrangeret af UBU-partnerskaberne og efterspørger “ægte bæredygtighed i undervisningen”? *1

En undervisning, hvor bæredygtighed ikke bare skal forstås som et ekstra emne, der lægges ovenpå undervisningen i form af temauger eller som en overskrift i et undervisningsforløb.

Reformen giver anledning til at tænke bæredygtighed ind i undervisningen som didaktiske greb, der kan stimulere unges fantasi og evne til at forestille sig og udtænke løsninger på den grønne omstilling. Bæredygtighed i undervisningen skal i den sammenhæng forstås som en form for dannelse, der styrker de unges kompetencer til at samarbejde om konkrete problemstillinger i den verden, der ligger uden for gymnasiets mure.

På Københavns åbne Gymnasium har vi siden 2022 haft en bæredygtig studieretning med det formål at eksperimentere med undervisning for bæredygtighed. Studieretningen fortsætter, og vi oplever en konstant interesse blandt nye årgange. Når undervisningen er ‘for’ bæredygtighed og ikke kun ‘i’ bæredygtighed, så betyder det, at vi har fokus på at inddrage nogle grundlæggende didaktiske greb i undervisningen, der tilsigter at skubbe til motivationen og interessen for bæredygtighed – også selvom overskriften eller temaet for undervisningen ikke nødvendigvis er bæredygtighed, klima eller miljø hver gang.

Vi arbejder ud fra følgende punkter:

• Mere undervisning i naturen og uden for klasserummet med udgangspunkt i elevens egen livsverden og sanseerfaring.
• Mere tværfagligt samarbejde.
• Mere projekt- og problemorienteret undervisning.
• Inddragelse af flere eksterne samarbejdspartnere og lokale samfundsaktører.
• Aktiviteter, der flytter fokus fra individet til at styrke en følelse af fællesskab.
• Undervisningen skal stimulere handlemuligheder – ikke skabe frygt og skyldfølelse.

De seks principper for undervisningen på de bæredygtige studieretninger er udarbejdet i et samspil mellem lærere, ledelse og feedback fra elever. Formålet er at motivere og styrke elevernes handlekompetencer og tro på, at de kan byde ind med ideer og tanker, der kan skabe værdi for et mere bæredygtigt samfund i fremtiden.

I et projekt kaldet ‘Grønt iværksætteri som gymnasiedidaktik’ finansieret af Børne- og Undervisningsministeriets grønne iværksætterpulje har en gruppe undervisere fra Rosborg Gymnasium, Ordrup Gymnasium og Københavns åbne Gymnasium i samarbejde med Københavns Professionshøjskole arbejdet med at give eleverne en mere virkelighedsnær erfaring med bæredygtighed i undervisningen. Det har ført til et bud på nogle didaktiske greb, som man som underviser kan gøre brug af, når man skal tænke bæredygtighed ind i sin undervisning.

Modellen ser således ud og viser de syv principper, der kan være udgangspunkt for didaktisk tænkning om undervisning i grønt iværksætter:

På Københavns åbne Gymnasium har vi i forbindelse med projektet ‘Grønt iværksætteri som gymnasiedidaktik’ haft to 1.g klasser til at samarbejde med iværksættere. Her var fokus på at styrke forbindelsen til verden uden for klasselokalet samt at give eleverne oplevelser med at skulle løse konkrete udfordringer og dilemmaer med bæredygtighed relateret til en konkret virksomheds praksis.  Problemstillingerne var forskellige og inviterede dermed også forskellige fag til at byde ind med teorier og metoder.

En vigtig del af forløbet har også været at træne elevernes evne til at samarbejde og i fællesskab at byde ind med ideer og løsninger. Særligt det at skulle samarbejde og lytte på hinandens ideer, oplevede vi som undervisere på projektet, at der var svært for de unge. Det har dog været tydeligt igennem projektet, at forbindelsen til aktører fra den virkelige verden har givet eleverne en større motivation og forpligtelse til at gøre sig ekstra umage og komme med kreative løsninger. Projektet er afsluttet, men vi arbejder videre med emnet og vil i det kommende skoleår gentage det med at invitere nye grønne iværksættere ind af døren.

I reformen for 2030 er der heldigvis allerede fokus på, at de unge efterspørger en større kontakt med virkeligheden, og at de ønsker, at undervisningen i højere grad rykker ud af klasseværelset. *2

Hvordan det konkret skal udmøntes, står dog stadig uvist. Vi skal sikre os, at vi skaber en uddannelse, der i højere grad stimulerer de unges fantasi og forestillingsevne. Reformen bør ses som en oplagt mulighed for dette. Det bør altså tænkes mere konkret ind i reformarbejdet, hvordan undervisning for bæredygtighed konkret skal præge fremtidens gymnasieskole.

Noter:

1. Debat arrangeret af UBU-partnerskaberne: Unge kræver ægte bæredygtighed i undervisningen (Folkemødet 2025) 
2. Reformudspil fra regeringen: Forberedt på fremtiden V, Flere i gymnasiet (oktober 2024).