Tidligere vicerektor modsiger rektor på Marselisborg Gymnasium: “Arbejdsmiljøet er stadig meget dårligt”

Lærere afviser, at det dårlige arbejdsmiljø på Marselisborg Gymnasium er et overstået kapitel. Tidligere vicerektor og nuværende lærer Per Selmann Andreassen bekræfter, at ledelsen uddeler skideballer, og at der er kommet en kultur, hvor mange lærere er kede af det.

Arbejdsmiljøet har i flere år været kritisk på Marselisborg Gymnasium – det fortæller både lærere og arbejdspladsvurderinger (APV’er). Men alligevel overraskede det dårlige arbejdsmiljø skolens rektor Kirsten Skov, da gymnasieskolen.dk skrev historien i sidste uge. Hun sagde, at der tidligere havde været arbejdsmiljøproblemer på Marselisborg Gymnasium, men hun troede, at det nu gik godt.

Det har fået flere lærere op af stolen. En af dem er lærer Per Selmann Andreassen.

“Arbejdsmiljøet er stadig meget dårligt. Det kan man blandt andet se ved, at kolleger søger væk – kolleger, som jeg er overbevist om, havde regnet med, at de skulle være her resten af deres arbejdsliv. Tidligere var vi et gymnasium, man gik på pension fra,” siger Per Selmann Andreassen og tilføjer:

“Det er så trist at se, hvordan vi har fået en kultur, hvor folk er kede af at være.”

Gymnasieskolen.dk har indtil videre talt med 18 nuværende og tidligere lærere, der bekræfter det dårlige arbejdsmiljø. Få tør dog stå frem af frygt for ledelsens repressalier.

Voldsomt at se kolleger græde
Det altovervejende ansvar for det dårlige arbejdsmiljø bærer rektor Kirsten Skov og vicerektor Ulrik Lyng Vestergaard, siger lærerne, der især fremhæver de to lederes hårde styring med skældud og mistillid.

“Siden de har taget over, er det er blevet normalt at blive kraftigt irettesat eller at få skideballer af de to. Vredesudbruddet kan komme, hvis man har stillet spørgsmål til noget enten per mail eller på skolen, og hvor de synes, at man kritiserer dem,” fortæller en lærer.

Skideballerne har indimellem været så voldsomme, at lærere er gået grædende fra møde med rektor eller vicerektor, fortæller lærerne.

“Det er rigtig ubehageligt og meget voldsomt at opleve, når de har fået en kollega til at græde. Der sker noget med en, når man har oplevet det flere gange. Jeg har selv været ved at begynde at græde både efter møde med Ulrik og Kirsten,” siger en lærer.

Vicerektor indstillet til afskedigelse
Kirsten Skov blev rektor på Marselisborg Gymnasium i februar 2016, sidenhen blev Ulrik Lyng Vestergaard ansat først som uddannelsesleder og senere som vicerektor. Han og Kirsten Skov havde tidligere arbejdet på et andet gymnasium.

Per Selmann Andreassen var vicerektor, indtil Kirsten Skov i juni 2016 indstillede ham til afskedigelse. Kompromisset blev, at han kunne fortsætte som almindelig lærer på skolen. Mange lærere nævner til gymnasieskolen.dk det urimelige i, at Per Selmann Andreassen blev opsagt som vicerektor.

“Det var en kæmpe overraskelse, da jeg blev afskediget, og jeg blev selvfølgelig meget ked af det,” siger Per Selmann Andreassen og tilføjer:

“Men jeg synes egentlig, at det er helt legitimt, at en ny rektor sætter sit eget hold. Og når jeg kigger tilbage, kan jeg da godt se, at der var nogle punkter omkring ledelse, som vi ikke var enige om,” siger han og understreger, at han er blevet rigtig glad for at være lærer på fuldtid igen.

Om afskedigelsen siger Kirsten Skov

“Jeg havde intet personligt imod Per Selmann Andreassen, men vi var uenige om ledelse.”

Heller ikke Per Selmann Andreassen er dog sluppet for skideballer.

“Jeg har ikke prøvet det som almindelig lærer, men som vicerektor har jeg fået de største skideballer af Kirsten. Jeg blev meget chokeret og bliver det i virkeligheden stadig, når jeg tænker på det,” siger han og uddyber:

“Skideballerne skyldtes uenighed, men derfor var der jo ingen grund til, at hun overfusede mig på den voldsomme måde. Jeg ved også, at andre har været ude for det – det er meget ubehageligt.”

Skolens økonomi
At der tidligere var et dårligt arbejdsmiljø på Marselisborg Gymnasium skyldes ifølge Kirsten Skov, at hun har måttet gennemføre to afskedigelsesrunder i sin første tid som rektor. Første afskedigelser skete, fordi skolen havde en dårlig økonomi, næste afskedigelsesrunde skyldtes, at skolen blev skåret på sin kapacitet, lyder forklaringen fra Kirsten Skov.

“Som en del af den tidligere ledelse kan jeg simpelthen ikke sidde den kritik overhørig. Det er en decideret usandhed, at der var behov for at rette økonomien op, da Kirsten Skov overtog ledelsen, fordi vi ikke havde haft fokus på økonomien. Vi havde i høj gang fokus på økonomien, både fra ledelsens og fra bestyrelsens side, hvor både bestyrelsesformanden og et bestyrelsesmedlem havde stor viden om økonomi,” understreger Per Selmann Andreassen.

En del lærere føler, at ledelsen benyttede afskedigelsesrunden til at skaffe sig af med kritikere, blandt andre den tidligere lærer, arbejdsmiljørepræsentant og medlem af bestyrelsen Anders Damsgaard, som stod frem i en tidligere artikel på gymnasieskolen.dk. Det afviste Kirsten Skov med begrundelsen: At hun slet ikke oplevede Anders Damsgaard som kritisk. Det undrer alle de lærere, som gymnasieskolen.dk har talt med – også Per Selmann Andreassen:

“Anders Damsgaard var kritisk, men på en meget saglig måde. Han var altid velforberedt og velargumenterende,” siger Per Selmann Andreassen.

Gymnasieskolernes Lærerforening gjorde indsigelse mod afskedigelsen, og Marselisborg Gymnasium måtte betale kompensation for afskedigelsen af Anders Damsgaard.

Øget arbejdspres
Afskedigelserne, arbejdspres og ledelsens hårde tone har sat sit præg på arbejdsmiljøet på Marselisborg Gymnasium, fortæller alle de lærere, gymnasieskolen.dk har talt med.

Det øgede arbejdspres på skolen kan Kirsten Skov godt genkende:

“Vi har gode lærere, som knokler rigtig hårdt, der er ingen tvivl om, at der været en været en betydelig arbejdsintensivering,” siger Kirsten Skov, der forklarer, at de på skolen har en opgavefordelingsgruppe for at give lærerne så meget indflydelse som muligt.

“Der er mange fordele ved medindflydelse, men ulempen er, at det er svært for ledelsen at hjælpe den enkelte medarbejder. Det er et fokusområde, som vi skal have snakket om i år,” siger Kirsten Skov.

Lærerne oplever dog, at medindflydelse er forholdsvis begrænset, da de kun har indflydelse på, hvor meget en opgave skal vægte i forhold til en anden, men ikke hvilke opgaver der skal løses, og hvor mange lærere der skal til at løfte opgaverne.

“Når nu vi alle er så hårdt spændt for, kunne man jo forestille sig, at man som skole skærer lidt på det kreative og projektarbejdet, indtil vi har overskud på løn- og energikontoen igen. Mange ønsker at fokusere på kerneopgaven og skære lidt ned på visionerne, men det sker ikke,” siger en lærer.

Hvisker og tisker
Nogle lærere oplever en form for resignation som konsekvens af den hårde ledelse.

“Som lærer føler man sig meget sårbar, og det har nok gjort mange af os handlingslammede. Det handler om at overleve og prøve at beholde sit job. Derfor er mange også bange for at sige deres mening,” fortæller en lærer.

En kollega giver et eksempel:

“Hvis man sidder på lærerværelset og taler om noget, som kan virke som utilfredshed, så sænker man stemmen. Det kan virke lidt tragikomisk, at voksne mennesker sidder og hvisker og tisker, men man er jo bange for, at ledelsen vil opfatte det forkert.”

Gymnasieskolen.dk er bekendt med mange helt konkrete eksempler på vredesudbrud fra ledelsen, men af hensyn til lærernes anonymitet er det ikke muligt at dele dem. Lærerne frygter simpelthen repressalier.

Lærernes kritik er abstrakt
Som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet, kan Kirsten Skov hverken genkende, at hun skulle have skældt ud, at hun har fået medarbejdere til at græde, eller at lærere føler sig truet på deres job.

Men når nu vi har talt med så mange, der fortæller, at I giver skideballer, er det så ikke forbløffende, at du ikke kan genkende det?
“Jo, det, synes jeg også, er helt vildt. Jeg vil bare rigtig gerne have et eller to eksempler, men det har jeg aldrig fået,” siger Kirsten Skov, der understreger, at hun ingen intention har om at skælde nogen ud.

Hun tilføjer, at det er svært at arbejde med arbejdsmiljø på Marselisborg, fordi der aldrig er konkrete eksempler.

“Lærernes kritik er abstrakt, derfor har jeg også appelleret meget til tillidsfolkene om at give nogle eksempler,” siger Kirsten Skov.

Både tillidsvalgte og lærere fortæller, at rektor for nylig er blevet gjort opmærksom på en episode, hvor hun haft en upassende tone overfor en medarbejder.

“Det kom der ikke noget godt ud af, for så stod rektor og råbte ad budbringerne,” fortæller en.

Fastlåst situation
Kirsten Skov mener, at er der en kæmpe splittelse i lærerkollegiet.

“Nogle lærere synes, at problemerne med arbejdsmiljøet skyldes ledelsen, mens en stor gruppe lærere synes, at det skyldes splittelsen i lærerkollegiet. Det er et kæmpe problem, som vi har forsøgt at arbejde med, men de kritiske overfor ledelsen vil ikke stå frem med konkrete eksempler, og de, der mener, at der er en splittelse blandt kolleger, tør ikke stå frem af frygt for repressalier fra andre kolleger. Vi er i en meget fastlåst situation, og vi diskuterer meget lige nu, hvad vi skal gøre. Jeg troede helt ærligt, at de sidste to år havde været gode,” siger Kirsten Skov.

Men sidste år lavede I jo en APV, som viste mange tegn på, at det ikke gik godt med arbejdsmiljøet.
“Ja, men den lavede vi en handleplan på og fulgte op,” siger Kirsten Skov.

Hvad mener du om, at der er medarbejdere, der ikke tør udtale sig?
“Det er jeg naturligvis den første til at beklage, men man må gå til de tillidsvalgte. Det er det system, vi har på det danske arbejdsmarked,” svarer Kirsten Skov.

De lærere, som gymnasieskolen.dk har talt med er ikke enig i Kirsten Skovs udlægning af lærerkollegiet.

“Flertallet af lærerne er utilfredse med arbejdsmiljøet og ledelsen, og så er der måske en tredjedel, som ikke gider tale mere om det, som bare vil have lov til at undervise i fred,” vurderer en lærer, der bakkes op af flere kolleger.

Lærerne peger også på, at de har deltaget i flere processer, hvor de har givet eksempler på problemerne med arbejdsmiljøet.

“Vi har brugt mange timer på at skrive stolper op og stolper ned konkrete eksempler på, hvad der er galt med arbejdsmiljøet. Så det er altså ikke rigtigt, at det ikke er konkretiseret, men eksemplerne er jo nok blevet sparket til hjørne – det er frustrerende,” siger Per Selmann Andreassen.

Gymnasieskolen.dk har været i kontakt med skolens tillidsrepræsentant (TR), der ikke ønsker at udtale sig på nuværende tidspunkt, da skolens bestyrelse nu har taget initiativ til at se på arbejdsmiljøet. TR vil ikke risikere at påvirke processen negativt.

Læs næste artikel i serien: GL-formand om arbejdsmiljøet på Marselisborg Gymnasium: “Stærkt bekymrende, at det kan få lov til at stå på så længe”