Tekst_
Martin Harvøe Kristensen
Foto_
Shutterstock
Praksisfaglig undervisning er udbredt i gymnasiet og bruges i mange variationer, viser ny undersøgelse fra GL. To eksperter ser flere positive ting ved praksisfaglighed.
Praksisfaglighed er blevet et varmt emne i debatten om gymnasiets fremtid og den nye uddannelse epx. En ny rapport fra GL viser, at praksisfaglighed indgår i undervisningen på landets gymnasier på mange forskellige måder.
Rapporten bygger på svar fra 117 lærere, der har givet eksempler på hvordan, de arbejder praksisfagligt. Og eksemplerne spænder vidt fra fotosafari i matematik til opinionstekster i dansk og motorbyggede køretøjer i teknikfag.
Fokus: Praksisfaglighed
Med en kommende gymnasiereform og epx kommer praksisfaglighed med stor sandsynlighed til at fylde mere i gymnasiet i fremtiden. Flere lærere og skoler er dog allerede godt i gang med at anvende praksisfaglighed i deres undervisning på forskellig vis. Gymnasieskolen sætter fokus på praksisfaglighed i den kommende tid.
Ifølge to eksperter er dette i høj grad en positiv udvikling, der blandt andet kan bidrage positivt til elevernes dannelse. En af de eksperter er Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet (SDU).
“Praksisfaglighed kan styrke klassiske dannelsesaspekter ved – med afsæt i Klafkis dannelsestænkning – at give eleverne en mere grundlæggende forståelse af fagene og af verden omkring dem. Samtidig kan den styrke aspekter som ansvarlighed og nøjagtighed. Det er vigtigt i en tid, hvor fordybelse og nærvær er under pres,” siger hun.
Giver motivation og engagement
Ifølge Lise Tingleff, der er områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), så kan praksisfaglighed også bidrage positivt på en række andre områder.
“Praksisfaglig undervisning kan både give motivation og skabe engagement blandt eleverne, især fordi det tilbyder en variation fra den traditionelle undervisning, og gør det muligt at lære gennem handling og erfaring,” siger hun.
Praksisfaglighed må ikke reduceres til noget, der kun hører hjemme på epx'en.
Med den nye uddannelse epx, som skal begynde i 2030, er der kommet yderligere fokus på praksisfaglighed. Eleverne på epx skal have værkstedsundervisning og for eksempel undervises af sygeplejersker eller pædagoger.
Ane Qvortrup understreger, at praksisfaglighed er en vigtig del af undervisningen på gymnasier allerede i dag. Det er et problem, hvis diskussionen om praksisfaglig undervisning reduceres til kun at handle om epx.
“Praksisfaglighed er et politisk begreb, og derfor er det vigtigt at nuancere det. Det må ikke reduceres til noget, der kun hører hjemme på epx’en. Det har relevans på alle gymnasiale uddannelser,” siger hun.
Definitionen på praksisfaglighed
GL’s rapport bygger på svar fra 117 gymnasielærere fra hf, hhx, htx og stx, som har givet eksempler på hvordan de, indenfor det seneste år, har arbejdet med praksisfaglighed i deres undervisning.
Ifølge Lise Tingleff så begrundes praksisfaglighed på flere forskellige måder. Hun har derfor beskrevet fire hovedargumenter, som man kan iagttage i debatten og den faglige dialog om praksisfaglighed – og som også er dem GL’s rapport tager udgangspunkt i.
Det kræver øvelse som lærer at gøre det praksisfaglige meningsfuldt.
I rapporten defineres praksisfaglig undervisning som undervisning, der indeholder ét eller flere af følgende elementer:
- En kropslig og aktiv tilgang.
- Problembaserede eller anvendelsesorienterede aktiviteter.
- Fremstilling af et produkt eller afvikling af en aktivitet.
- Samarbejde med erhverv og samfund uden for skolen.
Rapporten viser desuden, at især produktfremstilling og anvendelsesorienterede aktiviteter fylder i undervisningen.
Motivation og dybdelæring
Selvom begge eksperter er enige om, at praksisfaglighed i undervisningen er positivt, så lægger Lise Tingleff stadig vægt på, at det aldrig bare må blive et krydderi til eller afbræk fra undervisningen, da man så risikerer at miste den faglige værdi, praksisfaglighed kan give.
“Det kræver øvelse som lærer at gøre det praksisfaglige meningsfuldt. Det handler om at give eleverne mulighed for at arbejde med det faglige stof på forskellige måder – ikke bare for variationens skyld,” siger hun.
Blandt lærerne i GL’s undersøgelse oplever hele 79 procent, at praksisfaglighed giver eleverne både praktiske færdigheder, og at det kan hjælpe til deres faglige indlæring, og 77 procent mener, at det kan give eleverne et pusterum fra den teoretiske undervisning.
Faglighed og kompleksitet
Ane Qvortrup peger på, at praksisfaglighed ikke kun handler om motivation – men også om at åbne for kompleksitet i faglige problemstillinger.
Hun fortæller, hvordan eleverne, når de arbejder med virkelighedsnære cases, får blik for, hvordan fagene kan bidrage med forskellige perspektiver.
“Det er en dannende undervisningsform, fordi den peger ud over det konkrete og hen imod det almene. På den måde kan praksisfaglig undervisning være med til at forene det teoretiske med det praktiske og med virkeligheden,” siger hun.
Hun advarer dog mod at gøre praksisfaglighed til et mål i sig selv, og at det i stedet skal tænkes som en metode til at arbejde tværfagligt – forstået som på tværs af teori og praksis.
”Det er ikke et spørgsmål om at erstatte faglighed – tværtimod. For at kunne arbejde tværfagligt med teori og praksis, skal man først forstå fagets indre logik og metoder, og derefter kan praksisfagligheden kobles på og bidrage til elevens læring,” siger hun.
Hvis praksis kun er at slå søm i, er det for snævert.
Udfordringer ved praksisfaglighed
Rapporten viser også, at praksisfaglighed ikke er uden udfordringer. 32 procent af lærerne oplever, at det tager tid fra kernestoffet, og flere peger på behovet for en tydelig didaktisk rammesætning.
Kort om undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet af GL. Cirka 1.000 lærere er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. 117 lærere, som har lavet praksisfaglig undervisning inden for det seneste år, har deltaget. Undersøgelsen siger med andre ord ikke noget om, hvor stor en andel af lærerne, som laver praksisfaglig undervisning.
Undersøgelsen er endnu ikke udkommet, men Gymnasieskolen har fået mulighed for at skrive om den.
”Der skal styring til, ellers tror eleverne, det bare er hygge,” fortæller en af respondenterne.
En anden fortæller, hvordan eleverne ikke altid ser formålet med de praksisfaglige aktiviteter. Desuden argumenterer flere af lærerne for, at praksisfaglighed ikke skal reduceres til håndværk, men at det også handler om, at bruge og anvende fag i virkelige situationer.
”Hvis praksis kun er at slå søm i, er det for snævert,” lyder det fra en af dem.
Det er særligt indenfor matematikfaget, at lærerne har udfordringer. Det er det fag, hvor flest af de adspurgte lærere giver eksempler på praksisfaglig undervisning – men også det fag, hvor flest oplever, at det er svært at finde meningsfulde praksisformer.
”Nogle fag bliver hurtigt reduceret til hjælpefag i praksisprojekter – for eksempel matematik eller engelsk. Det er vigtigt, at eleverne også lærer at formulere faglige problemstillinger i disse fag,” siger Ane Qvortrup.
Lise Tingleff er enig i, at en tydelig didaktisk rammesætning tilpasset de enkelte fag er nødvendig, men tilføjer:
”Selvfølgelig er der forskel på, hvordan man arbejder praksisfagligt i dansk og matematik – men der er også noget alment i det. Det handler om at aktivere krop eller sanser, skabe konkrete produkter eller begivenheder og arbejde med noget, der kan anvendes i virkeligheden,” siger hun.
Hvad siger lærerne ellers?
Udpluk fra GL-rapport
-
“Det virker motiverende.”
“Et godt afbræk – og nogle elever lærer netop gennem det praktiske.”
-
“Forståelsen opstår i praksis.”
“Man får noget at hænge teorien op på.”
-
“På htx er det praktiske allerede integreret.”
“At gå i laboratoriet og i felten er et håndværk.”
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode