På Nordfyns Gymnasium løser de mordgåder i dansk

Sidsel Høite Fabricius

Lærer

Nordfyns Gymnasium

Fra teori til virkelighed
I dag er en gruppe koncentrerede elever i fuld gang med at optegne gerningssteder, lave storyboards og gennemgå vidneudsagn – de skal opklare et mord.

Det skyldes en anderledes danskundervisning, hvor klassens lærer har lavet Edgar Allan Poes klassiske krimifortælling Mordene i Rue Morgue om til et krimirollespil.

Her skal eleverne i mindre grupper påtage sig rollerne som retsmedicinere, vidneafhørere og efterforskningsledere – efter kun at have læst første halvdel af bogen. Igennem disse roller skal de selv forsøge at opklare mordet, før de får lov til at læse historien færdig.

“De var derfor nødt til at læse og forstå teksten helt ned i detaljen for at kunne omsætte den til noget konkret. Det betød, at selv de elever, der normalt er tilbageholdende, blev opslugt af historien,” fortæller dansklærer Sidsel Høite Fabricius.

Hun oplever, at eleverne lærer mere, når undervisningen er varieret og praksisnær – men understreger også, at det kræver meget planlægning og tydelige læringsmål, før det fungerer.

Praksisfaglighed i naturfagene
I naturfagene er praksisfaglighed allerede i høj grad inkorporeret i fagene, da for eksempel laboratorieforsøg er en helt naturlig og nødvendig del af undervisningen. At teori og praksis på den måde går hånd i hånd, er 2.g-eleverne Merle Vibe Brøndum og Laura Dibbern Tidemand Rasmussen glade for, De har en naturvidenskabelig studieretning.

”Det gør det nemmere at forstå det svære teoretiske stof, når vi får det i hænderne og prøver det selv. Vi har for eksempel lavet gelelektroforese på SDU, hvor vi, i forbindelse med et forløb om DNA og kriminalitet, fik lov til at bruge nogle af deres laboratoriefaciliteter,” fortæller de.

De oplever, at de husker stoffet bedre, når de får det i hænderne – og at det gør undervisningen sjovere.

Samfundsfag i retten og på klimafolkemødet
Også i samfundsfag er praksisfaglighed en stor del af faget allerede, i hvert fald hvis man spørger samfundsfagslærer Lars Trampedach. Hans elever har blandt andet deltaget i projektet Et Sundere Syddanmark, der er et citizen-science-projekt, som har til formål at engagere borgerne i Region Syddanmark i sundhedsforskning ved at lade dem stemme om, hvilke sundhedsfaglige forskningsprojekter der skal modtage ekstra midler fra den øremærkede pulje.

Lars Trampedach

Lærer

Nordfyns Gymnasium

På Et Sundere Syddanmark hjalp eleverne en gruppe forskere, der deltog i projektet, med at formidle sundhedsdata til almindelige borgere, blandt andet ved at designe plakater for dem.

De har også haft en bod på Klimafolkemødet i Middelfart, hvor de formidlede klimasociologisk viden og forsøgte at påvirke folks adfærd i en mere klimavenlig retning.

“Det motiverer eleverne, når de kan se, at deres viden bliver brugt til noget. Det er demokratisk dannende og giver dem en følelse af at kunne bidrage til samfundet,” siger Lars Trampedach.

Eleverne Laura Arabelle Antarbi Grinderslev og Emilie Koch er enige:

“Det er fedt, når undervisningen ikke bare er at læse i en bog. Vi har været ude og interviewe folk, lave plakater og fremlægge for dommere – det gør det hele mere virkeligt,” siger Emilie Koch.

“Man husker det bedre, når man har prøvet det selv. Det giver mening, og det er sjovt,” tilføjer Laura Arabelle Antarbi Grinderslev.

Torben Larsen

Lærer

Nordfyns Gymnasium

Mediefag: Praksis som grundstof
I mediefag er praksisfaglighed en del af bekendtgørelsen, hvilket blandt andet filmproduktionerne, som eleverne laver i undervisningen, er udtryk for. Torben Larsen er mediefagslærer på Nordfyns Gymnasium, og han mener, at eleverne sætter pris på det afbræk, som praksisfaglig undervisning giver dem.

“Men de opdager også, at det praktiske kræver meget – der er mange regler og teorier, som skal anvendes. Det ene fungerer ikke uden det andet. Eleverne skal både have styr på teori og praksis – og de lærer det bedst, når de ser, hvordan det hænger sammen,” siger han.

Han fortæller desuden, at eleverne ofte er ude af huset og lave film. Nogle laver kampagnefilm eller reklamefilm i samarbejde med lokale aktører for eksempel med lokale sportsklubber, fitnesscentre eller deres arbejdsplads. Andre laver selvportrætter eller dramaproduktioner.

Ledelsen bakker op – også økonomisk
Ifølge rektor Malene Grandjean og vicerektor Jeppe Bregenov-Pedersen så har praksisfaglighed høj prioritet.

”Der er stor kollegial opbakning. Lærerne hjælper hinanden og udviser forståelse for de tværgående skemaændringer, som opstår, når man gennemfører undervisningen uden for klasselokalet og tæt på praksis. Det er en del af vores kultur, og eleverne nævner ofte, at de værdsætter at komme ud af huset,” siger Malene Grandjean.

Derfor betaler gymnasiet også altid for transport og entré, når klasserne er på tur, så alle eleverne kan komme ud af huset uden at blive stoppet af økonomiske barrierer. Der afsættes årligt omkring 750.000 kroner til formålet.

“Vi ligger på landet, men eleverne skal have samme muligheder som dem i storbyen. Derfor har vi for eksempel hvert år elever på rundvisning på Christiansborg,” siger Jeppe Bregenov-Pedersen.

Ledelsen forsøger også at understøtte samarbejdet med eksterne aktører, som SDU, UCL og lokale museer, og arbejder på at synliggøre praksisfagligheden bedre – både internt og på skolens hjemmeside, fortæller rektor.