Ledelsesekspert efterlyser selvransagelse i Marselisborg Gymnasiums bestyrelse

Bestyrelsen har et stort ansvar for, hvordan tingene udviklede sig på Marselisborg Gymnasium. Det siger ledelsesforsker Helle Hein. Hun opfordrer bestyrelsen til at overveje, om der skal nye kræfter til.

Bestyrelsen på Marselisborg Gymnasium bør overveje, om ikke den sidder på et mistillidsvotum.

Det mener Helle Hein, der er cand.merc. og ph.d. og selvstændig forsker. Hun har i mange år beskæftiget sig med ledelse, motivation og stress.

“Jeg kunne godt forestille mig, at mange af de ansatte ikke har tillid til bestyrelsen. Og sådan en mistillid vil være forstyrrende i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø på skolen igen. I sådanne situationer er det altid klædeligt og udtryk for professionalisme, at bestyrelsen overvejer deres egen rolle – og herunder også overvejer, om der skal andre kræfter til,” siger Helle Hein.

Generelt set mener hun, at det er en konkret vurdering af den enkelte sag, hvor langt bestyrelsens ansvar strækker i forhold til ledelsens udøvelse på en uddannelsesinstitution.

“Men når bestyrelsen på Marselisborg Gymnasium har valgt at gå ind og deltage i processen, så sidder den jo notorisk med et udvidet og meget stort ansvar for, hvordan tingene har udviklet sig. Den har jo været med til at påvirke processen,” vurderer Helle Hein.

Frustration, afmagt og mistillid
I slutningen af sidste måned meddelte bestyrelsesformand Erik Østergaard Jensen og daværende rektor Kirsten Skov, at rektor og vicerektor stopper på Marselisborg Gymnasium.

Siden 2017 har der været et dårligt arbejdsmiljø på skolen primært på grund af rektor og vicerektors ledelsesstil med skideballer og mobning og et stort arbejdspres. På trods af dårlige arbejdspladsvurderinger følte medarbejderne ikke, at det voldsomme psykiske arbejdsmiljø blev håndteret hverken af ledelsen eller af bestyrelsen, da medarbejderrepræsentanter bad bestyrelsesformanden om hjælp.

I desperation kontaktede medarbejderne Gymnasieskolen, og først da reagerede bestyrelsesformanden på uroen. Blandt andet tog han initiativ til, at han og tre andre bestyrelsesmedlemmer skulle undersøge arbejdsmiljøet på skolen ved at have samtaler med hver enkelt lærer. Efterfølgende udtalte bestyrelsesformanden til Gymnasieskolen, at hypotesen, om at rektor har haft grænseoverskridende adfærd, ikke holder. Han konkluderede desuden, at en stor del af løsningen på et bedre arbejdsmiljø ligger på lærerværelset.

”Det kommer til at virke meget nedbrydende for tilliden, at bestyrelsen konkluderer, at problemet ligger på lærerværelset. Det skaber en enorm afmagt, at den kritik, lærerne retter, bare bliver vendt mod dem selv,” siger Helle Hein.

Arbejdstilsynet var dog ikke enig i bestyrelsens konklusioner, men gav efterfølgende skolen påbud på baggrund af tilsynsbesøg og en større undersøgelse, der dokumenterede risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Blandt andet konkluderede Arbejdstilsynet, at i hvert fald 13 medarbejdere havde oplevet krænkende handlinger fra især rektor og vicerektor.

Hun forklarer, at der skal meget til, før ansatte går til pressen med deres problemer. Når lærerne til sidst vælger at gå til pressen, er det derfor tegn på en enorm frustration og afmagt.

”Der er opstået en mistillid til, at tingene kan klares internt. Derfor er det meget vigtigt, at bestyrelsen gør sig stor umage med ikke at fodre den enorme frustration, afmagt og mistillid yderligere. Men bestyrelsesformanden gør det modsatte med sin udtalelser om lærerværelset og fulde opbakning til ledelsen,” siger Helle Hein, der samtidig fremhæver det som nogle af de handlinger, der giver bestyrelsen et udvidet ansvar for, hvorfor det gik så galt på Marselisborg Gymnasium.

”På mig virker det, som om der har manglet en fornuftens stemme i bestyrelsen til at tale medarbejdernes sag og ikke kun tale om, hvordan man retfærdiggør sig selv. Man har fokuseret på, hvordan man undgår, at kritikken falder tilbage på bestyrelsen. Men når man er meget optaget af, at kritikken ikke skal falde tilbage på en selv, så løser man faktisk ikke den væsentligste opgave, og så falder kritikken tilbage på en selv,” uddyber Helle Hein.

Hun tror, at det kan skyldes, at man ikke har udfordret hinanden i bestyrelsen.

”Det er, som om der ikke er nogen i bestyrelsen, der stiller kritiske spørgsmål i processen. Måske handler det om at retfærdiggøre ens egen beslutning. Så når nu vi har bakket ledelsen op, så er vi nødt til at fortsætte med det, ellers falder det bare tilbage på os,” siger hun.

Bestyrelsen blev part i konflikten
Da bestyrelsen selv forsøgte at undersøge arbejdsmiljøet, blev den part i konflikten, påpeger Helle Hein. I stedet burde bestyrelsen have vist medarbejderne, at man tog de skitserede problemstillinger meget alvorligt og derfor satte initiativer i gang – for eksempel at hyre nogle eksterne og uvildige konsulenter, der kunne afdække problemstillingerne på skolen.

”Bestyrelsens undersøgelse og efterfølgende konklusioner bliver trædesten for alt det, der følger. Det er håbløst at forestille sig, at bestyrelsen selv skulle kunne undersøge sådanne problemstillinger. Og at man forventer, at man kan få et reelt billede af, hvad det handler om,” siger Helle Hein og tilføjer:

”Selvom det jo faktisk lyder til, at der har været en del lærere, der har været ekstremt modige og har fortalt, hvad de har oplevet. Men man får jo stadigvæk ikke det fulde billede, når man som bestyrelse laver den slags samtaler.”

Det er et problem for bestyrelsen på Marselisborg Gymnasium, hvis den sidder på et fundamentalt mistillidsvotum, mener Helle Hein.

”Det må aldrig nogensinde komme til at handle om bestyrelsen selv, det skal handle om institutionen, de sidder i bestyrelsen for. Man bør nok også spørge sig selv, hvordan man genopbygger tilliden, når der også har været så dyb en mistillid,” siger hun.

Refleksion i bestyrelsen
Vælger bestyrelsen og bestyrelsesformanden alligevel at blive siddende, bør man ifølge Helle Hein have en refleksion over forløbet.

”De skal overveje meget nøje at gå ud og sige: ”Hvad har vi lært af processen? Hvor trådte vi forkert? Hvad skulle vi have gjort anderledes?” Det kan jo for eksempel være, at de siger: ”Vi skulle aldrig selv have undersøgt den her proces. Eller vi skulle have lyttet bedre og håndteret det anderledes.” Det kan måske være med til at skabe tillid til bestyrelsen igen,” siger hun og fortsætter:

”Men hvis ikke der er nogen form for refleksion eller tilkendegivelser om, at man faktisk har lært noget af processen, og man bare fortsætter ufortrødent, så tænker jeg ikke, at man kan opbygge tillid.”

Helle Hein mener, at bestyrelsen med fordel kunne få hjælp udefra til at få et skarpt blik på den lange proces, og hvor det gik galt. Lave en tidslinje over beslutninger, man har truffet – og ikke truffet – og hvilke konsekvenser det fik. For eksempel at man fastholdt, at man bakkede op om ledelsen.

”Der findes udmærkede proceskonsulenter, der kunne bruge en halv dag med bestyrelsen på at gennemgå en tidslinje og se på, hvor det gik galt, og hvad de skulle have gjort anderledes. Det kan være en god måde at komme videre, og det kommer ikke til at koste 1,3 millioner kroner,” siger Helle Hein med henvisning til det beløb, som Marselisborg Gymnasium har brugt på arbejdsmiljøkonsulenter, efter at Arbejdstilsynet gav skolen påbud om at forbedre arbejdsmiljøet på skolen.

Ny proces på Marselisborg
På trods af at man formentlig er udmattet på Marselisborg Gymnasium efter den langvarige proces, så ligger der også nogle udfordringer forude, mener Helle Hein.

”Man skal gøre sig umage med at finde en rektor, der er 100 procent klar over, hvad det er for en opgave. Der skal investeres masser af tid og energi i at sikre, at der igen bliver et godt arbejdsmiljø på skolen,” siger Helle Hein.

”Der kan jo være opstået konflikter internt i lærerkollegiet, efter at de har arbejdet under så stort et pres længe. Nogle kan have været på det ene hold, og nogle kan have ment, at man skulle tackle udfordringerne anderledes,” siger hun.

Derfor er det meget vigtigt, at man får igangsat en proces, hvor lærerkollegiet og ledelsen kan finde hinanden igen.

”Det kommer til at kræve meget tid og mange åbne samtaler, hvor man ikke skal være bange for at tale om, hvad der er foregået, og hvordan der kan have været mange forskellige perspektiver i det,” siger Helle Hein.

Kort sagt skal der skrues op for tilliden, trygheden og meningen i arbejdet, pointerer Helle Hein.

”Man skal begynde at fokusere på, hvad lærerne i virkeligheden er der for. Jeg tænker, at der blandt lærerne har været en dyb bekymring over, at de ikke kunne koncentrere deres kræfter om at gøre deres arbejde godt. Mange har formentlig savnet ro til at fordybe sig i det, som er årsagen til, at de blev gymnasielærer,” siger hun.

Helle Hein håber, at der i det mindste kan ske en fælles læring af forløbet på Marselisborg Gymnasium.

”Jeg ved godt, at det ikke gør det lettere for medarbejderne på Marselisborg Gymnasium. Men jeg kunne godt have et ønske om, at ledelser og bestyrelser benyttede lejligheden til at nærstudere problemstillingen og diskutere, hvad man gør i sådan en situation, og hvad man ikke gør. Det synes jeg, at vi skylder hinanden,” opfordrer Helle Hein.

”Der findes jo tonsvis af cases som Marselisborg Gymnasium – også udenfor gymnasieverdenen, hvor medarbejdere udtrykker mistillid og kritik af ledelsen, men hvor bestyrelsen ikke tager kritikken alvorligt og i stedet udtrykker fuld tillid til ledelsen. Det er simpelthen for tåbeligt, hvis ikke vi tager ved lære af de voldsomme sager,” understreger Helle Hein.

Bestyrelsesformand svarer ikke på spørsmål
Gymnasieskolen har spurgt bestyrelsesformand Erik Østergaard Jensen, om han vil forholde sig til Helle Heins pointer, men han ønsker dog ikke at deltage i et interview. Han har efter aftale herefter fået følgende spørgsmål tilsendt:

• Om han anerkender sit ansvar for, hvordan tingene udviklede sig på Marselisborg?
• Om bestyrelsen har reflekteret over, at mange medarbejdere kan have en mistillid til ham og til hele bestyrelsen? Og at det kan være forstyrrende, når man skal forsøge at genoprette arbejdsmiljøet på Marselisborg?
• Hvordan han vil forsøge at genopbygge den tillid?
• Om han har overvejet at trække sig og lade nye kræfter komme til?
• Har bestyrelsen haft en refleksion over hele forløbet, hvad de har lært af processen? Hvor de trådte forkert? Og hvad de skulle have gjort anderledes?”
• Har han som bestyrelsesformand haft for travlt med at retfærdiggøre sine beslutninger i stedet for at sørge for, at problemerne blev løst?
• Hvad han siger til, at mange undrer sig over, at han havde tillid til en rektor og vicerektor, der ifølge Arbejdstilsynet havde krænket mange medarbejdere? Burde påbud og rapport ikke have resulteret i afskedigelse af dem?
• Har bestyrelsen lagt en plan for, hvordan man nu kommer videre på Marselisborg?

Spørgsmålene ønsker han dog heller ikke at svare på, i stedet har han sendt en mere generel kommentar.

“”Bestyrelsen har naturligvis et overordnet ansvar for de ting, der foregår på skolen. Det var også derfor, bestyrelsens eksterne medlemmer på et tidspunkt interviewede alle lærerne for at undersøge, om ledelsen havde udvist en opførsel, der skulle få os til at imødekommende lærernes ønske om en fyring af rektor og vicerektor. Konklusionen fra interviewrunden var: Interviewrunden har ikke identificeret alvorlige ledelsesmæssige svigt fra rektors side, som de eksterne medlemmer af bestyrelsen vurderer, bør have ansættelsesmæssige konsekvenser for rektor,” skriver Erik Østergaard Jensen.