Lærerne udvikler sig på tværs af fag

”Jeg er bare lalleglad i dag,” siger Anouk Bowier og lader Anton Wolvers tegne en smiley ved siden af hendes navn. Det er fredag, klokken er 15.35, og ugens 'tavlemøde' er skudt i gang.

Mødet er en del af projektet Leerkracht, som lærerne på Haags Montessori Lyceum har arbejdet med siden sidste skoleår. Hver uge mødes små grupper af lærere for at drøfte faglige temaer. Anouk Bowier er biologilærer, Anton Wolvers underviser i fysik ligesom Onne van Buuren og Robert Bregten. På sidelinjen står Florence Stinis, som er coach og vejleder for gruppen.

Et stort whiteboard fungerer som dagsorden og huskeseddel. Anton Wolvers er dagens tovholder og spørger sine kolleger, hvordan de har det. Anouk Bowier er lalleglad, fordi hun har travlt, mens Robert Bregten også har travlt og sidder som på nåle, fordi hans søn samme dag er blevet student, og han vil derfor tage hjem så snart som muligt. Ingen har det skidt.

Efter denne sondering følger gruppen de aftaler, der står på tavlen. Gruppens tema er at udvikle en fælles metode til at lære eleverne, hvordan de skal skrive en rapport i fagene fysik, kemi, matematik og biologi.

Anouk Bowier og Anton Wolvers har udarbejdet en metode, der skal hjælpe lærerne med at vurdere, i hvilken grad eleverne har forstået undervisningen i at tegne grafer. Den er næsten færdig, siger Anouk Bowier. Onne van Buuren meddeler, at prøveopgaverne er færdige, og at de også indeholder grafer. Gruppen diskuterer praktiske og administrative ting, såsom at prøveresultater skal videresendes til tiden.

”Til hvem og hvornår?” spørger coachen Florence Stinis flere gange.

Hun holder sig tilbage fra samtalens indhold, men med korte spørgsmål flytter hun opmærksomheden til de praktiske ting. Anton Wolvers skriver datoer bag på opgaverne og sætter ivrigt flueben efter flueben.

”Men jeg visker dem ikke ud. Det er sjovt at se, hvad vi har færdiggjort. Når vi har brug for mere plads, visker jeg ud,” siger han.

Målrettet arbejder gruppen sig igennem dagsordenen, indtil mødet slutter klokken 16. Robert Bregten tager hen til sin søn, mens Anton Wolvers og Anouk Bowier arbejder videre med grafmetoden. Klokken 17 er det fyraften, og det gode vejr lokker.

”Jeg kan bruge resultaterne direkte i mine timer”

Onne van Buuren
har undervist i fysik på Haags Montessori Lyceum i 20 år.

Hvordan oplever du Leerkracht?
”I første omgang var jeg neutral, men snart viste det sig, at folk blev mere og mere reflekterende over for den måde, de underviser på. Det er effekten af denne metode, som skaber opmærksomhed på evaluering af konkrete mål. Det er jeg ufatteligt glad for. Det har jeg savnet, siden jeg begyndte at undervise. Man kan nøjes med at sige 'det gik jo godt'. Men hvad gik godt? Og hvorfor? Man observerer ting og bliver opfordret til at give sit bud og være konkret.
Samtidig er det lærerne selv, der bestemmer. Hvis Leerkracht bruges til det, vi allerede har stående på vores ønskeseddel, virker det glimrende. Det er vigtigt, at deltagerne har en fælles interesse.
Tidligere holdt vi møder, der mest handlede om administrative emner. De var alt for lange, og jeg lænede mig bare tilbage for at få det overstået. Nu er møderne konkrete og kortvarige. Vi udveksler informationer hurtigt og effektivt, og jeg kan bruge resultaterne direkte i mine timer.”

Hvad er Leerkracht ikke så godt til?
”Metoden er meget fokuseret på de små konkrete ting. Det er dybt tilfredsstillende, at man kan starte, fuldende og evaluere noget på tre til fem uger – noget, man direkte kan tilpasse til sine egne timer. Men metoden er ikke særlig velegnet til langvarige projekter og mindre konkrete ting.”

Vil du anbefale metoden til andre skoler?
”Ja, fordi metoden er konkret og stoler på lærernes eget bud på tingene – ikke noget, der kommer udefra. Stemningen og samarbejdet på skolen er blevet endnu bedre, end det var før.”
 

"Vi giver hinanden feedback på den gode måde"

Anouk Bowier
har været biologilærer på Haags Montessori Lyceum i 13 år.

Hvordan oplever du Leerkracht?
”Det er dejligt og meget konkret. Folks tilbøjelighed til at distrahere og illustrere med anekdoter bliver begrænset. Samarbejdet med fysikerne går helt fint. Det er en fordel at kigge over hegnet for at se, hvordan de andre klarer det. Det inspirerer mig.”

Hjælper metoden dig i din faglige udvikling?
”Hver uge reflekterer du over dit fag. Man har blinde pletter som menneske, som kan forandre sig i løbet af livet, men du beholder blinde pletter for ting, du har vænnet dig til. Leerkracht er skræddersyet netop til at kigge på de gængse ting på nye måder. Du besøger andre lærere, mens de underviser – også på andre skoler – der er evaluering, du arbejder aktivt med timernes indhold, og det er helt forskelligt fra et gennemsnitligt møde på skolen. Jeg har det sådan, at jeg normalt skal forsvare det, jeg gør i timerne, på et møde, mens jeg ved Leerkracht tænker på, hvordan jeg kan gøre ting anderledes. Det er en væsentlig forskel.”

Hvordan smitter arbejdet af på dagligdagen?
”Der opstår en grobund, hvorfra vi kan give hinanden feedback på den gode måde. Det foregår på en rolig måde, uden at vi begynder at 'sælge' vores bidrag. Kollegerne er begyndt at reagere anderledes på hinanden.”