Lærere savner indflydelse i epx-panel

Da Nicolai Mourier Fernández sagde ja til at være med i epx-lærerpanelet tilbage i maj, var det med en klar forventning om at få reel indflydelse på den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse. Her fire måneder senere – og over halvvejs i forløbet – er han i tvivl, om det bliver sådan.

”Indtil videre synes jeg ikke, at vi har været tilfredsstillende inddraget,” siger Nicolai Mourier Fernández, der er lærer og tillidsrepræsentant på HF og VUC Nord i Aalborg.

Lærerpanelet skal komme med input til den ekspertgruppe, der senest den 1. december skal aflevere en rapport med anbefalinger til, hvordan epx skal se ud. Men ifølge Nicolai Mourier Fernández har lærerpanelet haft svære arbejdsforhold.

”Det er svært at bidrage konstruktivt, når vi får så lidt at arbejde med. Materialet, vi har fået fra ekspertgruppen op til vores møder, har været af meget generel karakter. Det har gjort det svært for os at blive konkret på noget. Jeg synes ikke, at vores erfaringer fra undervisningen og skolehverdagen er blevet bragt tilstrækkeligt i spil,” siger Nicolai Mourier Fernández.

Lærerpanelet har for eksempel stadig ikke set konkrete anbefalinger eller blot et udspil fra ekspertgruppen i forhold til, hvilke fag, niveauer og faglinjer der skal være på den nye uddannelse, påpeger han.

Tony Andersen, der er lærer på Odense Katedralskole, sidder også i lærerpanelet. Han har den samme oplevelse.

”Vores inddragelse har indtil videre været ret begrænset. Vi har savnet konkrete tanker og udspil fra ekspertgruppen. Jo mere konkret noget er, jo bedre kan vi spille ind med vores viden om, hvordan det kan se ud i praksis,” siger Tony Andersen.

Store spørgsmål
Politikerne indgik en aftale om epx i februar, og lige før sommerferien startede arbejdet i den ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til epx. De skal bruges som afsæt for politiske forhandlinger om epx-uddannelsens indhold og struktur og den efterfølgende udarbejdelse af lovforslag.

Det er store spørgsmål, ekspertgruppen sidder med: Hvordan skal hverdagen se ud for eleverne på den nye uddannelse? Hvilke fag, niveauer og linjer skal der være? Hvilket dannelsesbegreb skal gælde for epx?

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fik kritik fra flere sider, da han offentliggjorde ekspertgruppen – kun en enkelt underviser havde fået plads. Det fik ham til at nedsætte et lærerpanel, der skal rådgive ekspertgruppen. De skal især bidrage med deres viden og konkrete erfaringer fra hverdagen ude i klasselokalerne.

I alt fem gymnasielærere sidder i lærerpanelet. De otte øvrige lærere underviser på eud og i 10. klasse.

Uret tikker
”Vi må forlange at få reel indflydelse. Vi skal ikke bare være et gummistempel. Det vil jeg ikke være med til,” lød det fra Nicolai Mourier Fernandéz, da Gymnasieskolen i maj skrev om etableringen af lærerpanelet.

Læs: Lærere udpeget til at rådgive om epx: ”Vi forventer reel indflydelse”

Men det er præcis det, både han og Tony Andersen nu frygter, at lærerpanelet på grund af tidspres kan ende med at blive. De havde forventet, at lærerpanelet var blevet inddraget langt mere i processen og havde fået mulighed for at ’trykteste’ ekspertgruppens idéer. Men nu tikker uret. Mere end halvdelen af arbejdstiden er brugt, og om kun to måneder skal ekspertgruppen komme med deres afrapportering.

”Jeg er bekymret for, hvad vi kan nå i den sidste tid, og om det lige pludselig skal gå så hurtigt, at vi ikke bliver hørt,” siger Nicolai Mourier Fernández og fortsætter:

”Og derfor er jeg også bekymret for, at ekspertgruppens rapport ikke bliver så kvalificeret, som navnet antyder.”

De to lærere peger begge på, at der blandt andet er erfaringer fra hf og eux, der er helt afgørende for tilrettelæggelsen af epx, hvis man skal undgå at begå de samme fejl.

Alt for lidt tid
Lærerpanelet har indtil videre holdt to selvstændige møder. Begge gange har formanden for ekspertgruppen, Trine Ladekarl Nellemann, deltaget. Lærerpanelets sidste møde er den 29. oktober.

”Vi har haft gode diskussioner, og jeg er sikker på, at Trine har taget vores input med hjem til ekspertgruppen. Men det har været meget overordnede diskussioner,” siger Tony Andersen.

I august deltog lærerpanelet i et af ekspertgruppens møder. Her diskuterede man blandt andet identitets- og dannelsesbegrebet på epx. Det var et af de områder, ekspertgruppen først tog fat på.

Nicolai Mourier Fernández og Tony Andersen understreger, at deres kritik på ingen måde er rettet mod Trine Ladekarl Nellemann eller ekspertgruppen som sådan, men mod den procesplan og den tid, man politisk har afsat til arbejdet.

”Det er vanskeligt at nå på et halvt år. Det er en meget kompleks opgave. Der burde være afsat dobbelt så meget tid,” siger Tony Andersen.

Input er taget med videre
Ekspertgruppens formand, Trine Ladekarl Nellemann, forstår godt lærernes frustrationer, og at de efterlyser at se nogle konkrete anbefalinger. Men hun peger samtidig på, at ekspertgruppens opgave er ”vildt svær”, og at tidspresset er meget stort.

”Jeg forstår dem udmærket. Det er en presset proces. Men det er nu engang de rammer, vi politisk har fået,” siger Trine Ladekarl Nellemann.

Hun understreger, at samarbejdet med lærerpanelet set med hendes øjne har været  ”utroligt konstruktivt” , og at alle deres input er blevet taget med videre.

”Vi lægger stor vægt på deres bidrag. Det har været meget givende for mig og ekspertgruppen, at lærerpanelet har været der. Vi har fået mange supergode input, vi kan bruge i udformningen af uddannelsen, blandt andet i forhold til det praksisnære, udfordringer med den brede elevgruppe og behovet for et tæt lærersamarbejde,” siger Trine Ladekarl Nellemann, der til daglig er rektor på Next Vestskoven Gymnasium.

På dagsordenen 
Arbejdet med de faglige niveauer, fagrækker og faglinjer er ”den sværeste nød at knække”, fastslår Trine Ladekarl Nellemann.

Det er især tre ting, der gør opgaven svær: Den brede målgruppe, at epx skal kunne udbydes på både små og store skoler, og at eleverne skal forberedes til både erhvervsuddannelser, professionshøjskoler, erhvervsakademier og universitetet.

”Når lærerpanelet ikke har fået konkrete anbefalinger at se omkring fag og linjer, er det fordi, vi ikke har lavet dem endnu. Men det er på dagsordenen på vores møde i næste uge,” siger Trine Ladekarl Nellemann.

Hun har lovet, at lærerpanelet får materialet lige bagefter – og dermed i god tid inden deres næste møde i slutningen af oktober.

”Opgaven er virkelig kompleks. Uanset hvilken linje man vælger, skal alle døre stå åbne bagefter. Det betyder, at der både skal være nogle almene kundskaber, som alle får, og noget fagligt, hvor man kan få snuset til de mulige erhvervs- og professionsvalg, man har efter epx,” siger Trine Ladekarl Nellemann.

Epx-uddannelsen skal efter planen åbne i 2030.