Lærere advarer mod at gentage store fejl på ny uddannelse

Lær af lærernes og skolernes erfaringer.

Det er gymnasielæreres budskab i forhold til planlægning af den kommende nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx.

I øjeblikket arbejder både et ekspertpanel og et lærerpanel på anbefalinger til den nye gymnasieuddannelse, hvis første årgang skal starte i 2030.

Men der findes allerede erfaringer i sektoren med at kombinere det praktiske og det teoretiske, som man med fordel kan lære af, lyder det blandt andet fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
For eksempel på den erhvervsfaglige studentereksamen (eux) har de oplevet udfordringer med at kombinere to uddannelser.

“Formålet med epx er netop at skabe en gymnasial uddannelse med både faglig og social sammenhæng. Vi ved fra vores undersøgelser, at det på eux har været en stor udfordring, at fag læses af to forskellige lærere på to forskellige bekendtgørelser. Og især på den merkantile eux har det været alt for svært for eleverne at honorere kravene på A- og B-niveauerne,” fortæller Anne Sophie Huus Pedersen, der er næstforkvinde i Gymnasieskolernes Lærerforening.

Negativ påvirkning
Ifølge GL’s undersøgelse undervises 75 procent af C-niveaufagene på eux af gymnasielærere.

På 75 procent af skolerne læses C-niveaufagene efter eud-læreplaner.

Knap halvdelen af lærerne i undersøgelsen vurderer, at det påvirker eux’ studieforberedende formål negativt, når der i faget sker et skifte fra en eud-læreplan på C-niveau til en gymnasial læreplan på B- eller A-niveau.

61 procent af lærerne svarer i undersøgelsen, at de har oplevet, at det har været vanskeligt at forene C-fagets eud-læreplan med B-fagets forudsætninger.

“Eudfagene og gymnasiefagene har ikke samme mål og praksis, derfor oplever lærerne og eleverne en stor udfordring, når eleverne skal skifte læreplan midt i uddannelsen. Det er svært for eleverne, at de pludselig skal skifte fokus, og det kan føles som et helt andet fag,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Det er vigtigt for GL, at problemstillingen med at anvende eud-læreplaner i gymnasiefag ikke overføres til epx, da en stor del af lærerne på eux i dag oplever negative konsekvenser af dette.

“Epx skal ifølge reformudspillet være en sammenhængende gymnasial uddannelse. Vi kan dog godt få det indtryk, når vi taler med ministeriet, at der tænkes i moduler, hvor eleverne hopper ind og ud af undervisningen i de gymnasiale fag alt efter deres valg i uddannelsen. Mange skift mellem hold, lærere og klassekammerater udfordrer ikke kun fagdidaktikken og pædagogikken i klasserummet, men også trivslen og den sociale sammenhængskraft, som man forsøger at styrke med epx,” siger GL’s næstforkvinde og uddyber:

“Det glæder os derfor, at der blandt andet med Tænketanken DEA’s undersøgelse af erhvervsuddannelserne kommer mere fokus på kvalitet i uddannelserne efter mange år med økonomien som et trist omdrejningspunkt i uddannelsessektoren. I udviklingen af epx er det netop vigtigt, at vi får et sprog for fagenes praksis og uddannelsens indhold. Det er ikke kun på erhvervsuddannelserne, men også i de gymnasiale fag, at der er brug for at få sat kvaliteten i centrum igen. Vi ved, at relationen imellem lærer og elev er helt central i forhold til både trivsel og læring, og normalvis undgår vi, hvis vi overhovedet kan, at elever skal skifte underviser i deres fag.”

Praksisfaglighed i gymnasiefag
Hun håber, at man tager ved lære af den praksis, som mange eux-skoler har ændret på, hvor det oftest nu er gymnasielærere, der underviser eleverne i det gymnasiale fag på A-, B- og C-niveau, selvom andre undervisere i princippet godt kunne undervise på C-niveau.

“På den måde kan gymnasielærerne bedre tilrettelægge undervisningen, så eleverne oplever faget kontinuerligt uden skift af fokus og lærer. Det giver bedre læring og trivsel,” påpeger Anne Sophie Huus Pedersen.

Hun opfordrer desuden til, at man i planlægningen af epx ikke bliver for fokuseret på det praksisfaglige på bekostning af den studieforberedende del.

“Man må ikke gøre vold på fagenes didaktik, kvalitet og det studieforberedende element, som ligger i fagene. Gymnasiefag på epx skal have et studieforberedende formål, uanset om det er C-, B- eller A-niveau. For epx skal også forberede til videregående uddannelser, som forudsætter bestemte fag og niveauer. Eleverne skal med epx sikres en reel studiekompetence, ikke kun af navn, men også af gavn,” understreger Anne Sophie Huus Pedersen.

“Man skal heller ikke være blind for de ting, der foregår i gymnasieverdenen, hvor der faktisk allerede ligger en praksisfaglig dimension i mange gymnasiefag. Det er ikke kun erhvervsuddannelserne, der har det. Selvom praksisfagligheden for eksempel på de erhvervsgymnasiale uddannelser er tilknyttet en teori, er den bestemt ikke forældet, men stadig meget relevant.”

En af dem, som har gjort sig mange erfaringer med eux, er lærer og tillidsrepræsentant Anders Nørgaard, der arbejder på EUC Nord.
Han understreger også vigtigheden af, at det bliver gymnasielærere, der underviser på den kommende uddannelse.

“Når det er en gymnasial uddannelse, er det selvfølgelig gymnasielærere, der skal varetage undervisningen. Når også undervisningen i C-niveaufag varetages af gymnasielærere, er muligheden for at undgå lærerskifte efter første år til stede, og dermed skal der ikke startes forfra med at opbygge relationer mellem elever og lærer. Alle ved jo, at gode relationer mellem elever og lærer har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen,” siger Anders Nørgaard.

Hans anbefalinger skyldes blandt andet egne erfaringer.

“I starten havde vi også undervisere, der ikke var gymnasielærere, til at undervise på eux på C-niveau. Men på grund af dårlige erfaringer skiftede vi hurtigt over til, at det også var htx-lærere, der underviste på C-niveau,” fortæller han.

“Det skyldes, at der er stor forskel på tilgangen til faget på erhvervsuddannelserne og gymnasiet. For eksempel i mit fag, matematik, oplever jeg, at man på eud i højere grad har fokus på, at eleverne skal lære at bruge formlen, hvorimod vi i gymnasiet også kræver, at eleverne kan forstå metoden bag formlen. Hvis eleverne skal læse videre, skal de jo også kunne se ræsonnementet,” forklarer Anders Nørgaard.

Han håber, at man i planlægningen af epx tager ved lære af eux’ udfordringer.

“Det er meget vigtigt at insistere på, at det er en ny uddannelse, der skal skabes. Derfor skal man starte fra scratch med nye læreplaner, bekendtgørelser og eksamensbestemmelser. Man skal for alt i verden ikke gøre som på eux, hvor man bare kopierede læreplaner og eksamen fra htx, samtidig med at timeantallet blev kraftigt beskåret i forhold til htx. Eleverne kan simpelthen ikke rumme det, når det bliver så komprimeret,” siger Anders Nørgaard.