“Undgå at epx bliver endnu et kludetæppe som eux”

“Tak for i dag.”

Den kommentar får lærerne Marianne Daugaard og Jette Majland ofte efter undervisningen. De underviser begge på den erhvervsfaglige studentereksamen (eux) på Midtbyens Gymnasium Mercantec i Viborg.

”En af de store fordele ved eux er, at vores elever bliver meget voksne undervejs, blandt andet fordi de er ude hos mester, hvor en spade bliver kaldt en spade, og de unge lærer at tage ansvar. Mange af eux-eleverne er også ret målrettede, de ved, hvad de vil med uddannelsen,” siger Jette Majland, der underviser i matematik.

På trods af at politikerne nok har været inspireret af blandt andet eux, da tankerne om den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasiale uddannelse, epx, begyndte, så formoder de to eux-lærere, at det vil være en helt anden elevgruppe, der vil gå på uddannelsen, som starter i 2030.

”Jeg tror ikke, at den type elever, som i dag vælger eux, vil kunne se sig selv i epx, så de vil blive tabt i svinget med reformen. Mange vil nok tage en htx eller stx i stedet,” siger Jette Majland.

I øjeblikket arbejder både et ekspertpanel og et lærerpanel på anbefalinger til den nye gymnasieuddannelse. Derfor har vi sat de to eux-lærere stævne for at høre, hvilke råd de har, når man skal kombinere en gymnasial og en erhvervsrettet uddannelse. Hvilke udfordringer oplever de på eux?

Først og fremmest er det vigtigt at starte helt forfra, når man udtænker uddannelsen, anbefaler de.

”Undgå at epx bliver endnu et kludetæppe som eux. Her har det været svært for både elever og lærere at agere på grund af de forskellige bekendtgørelser og læreplaner,” siger Jette Majland.

”Eux’ model, hvor man bruger gymnasiale læreplaner og bekendtgørelser, men samtidig har færre timer end på gymnasiet, har været en kæmpe udfordring. Begrundelsen for afkortningen af timeantallet var, at der i uddannelsen lå en vekselvirkning, som eleverne fik gavn af. Men vi har svært ved at se den vekselvirkning i forhold til undervisningen. Selvom vi oplever en anden modenhed hos eux-eleverne, så kan de jo ikke lære hurtigere. Når de har været ude i virksomheden, er vi også nødt til at samle det faglige op igen,” siger Marianne Daugaard.

Mindre frihed
I grundforløbet på eux undervises efter eud-læreplaner på C-niveau, men når eux-eleverne skal fortsætte fagene på det gymnasiale niveau, er det med de gymnasiale læreplaner på A- og B-niveau. Det kan være udfordrende, hvis ikke man får planlagt det på skolen, fortæller lærerne.

En ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser en lignende tendens. 61 procent af eux-lærerne oplever, at det er vanskeligt at forene C-fagets eud-læreplan med B-fagets forudsætning.

På Mercantec har de derfor længe sørget for, at planlægningen af fagene på de forskellige niveauer ligger i ret faste rammer.

“Vi tænker alle fag på tværs af niveauer som ét forløb. Hvis ikke vi gjorde det, ville vi ikke kunne nå et gymnasialt niveau. For eksempel i engelsk på C-niveau oplever jeg, at vi har god tid, hvorimod eleverne har virkelig travlt på B- og A-niveau. Vi taler nogle gange om, at det kunne være godt, hvis man kunne låne lidt tid fra C-niveauet. Det har vi så løst ved allerede at starte på noget af det, vi skal nå på B- og A-niveau, når eleverne starter på faget,” fortæller Marianne Daugaard.

De faste rammer hjælper på hverdagen i en i forvejen komprimeret uddannelse, men det har også konsekvenser.

“Vi har nærmest en færdig plan for faget, når eleverne møder ind, og vi er nødt til at følge den mere stringent end på de treårige gymnasiale uddannelser. Eleverne skal selvfølgelig også have mulighed for få indflydelse på undervisningen, men det kan mest blive i forhold til for eksempel afleveringsformer, for stoffet er nødt til at være givet på forhånd,” siger Marianne Daugaard.

Planen betyder også, at der ikke er så stor personlig frihed for lærerne i forhold til planlægningen.

Husk en rød tråd
Afkortningen af tiden har også konsekvenser for undervisningen.

“Jeg går ret målrettet efter, hvad de skal kunne. Indimellem springer jeg emner over, som ikke er absolut nødvendige at lære, selvom de måske godt kunne underbygge noget af det, de skal lære. Det bliver indimellem ‘teaching to test’. Vi vil jo gerne have, at vores eux-elever er stillet nogenlunde ligesom andre gymnasieelever,” siger Jette Majland.

Lærernes bedste råd til politikerne og ministeriet i forhold til den kommende nye uddannelse tager udgangspunkt i udfordringerne på eux:

“Sørg for, at der er en rød tråd gennem uddannelsen og niveauerne. Der vil jo være nogle epx-elever, der skal læse videre, og andre, der ikke skal. Så der er virkelig behov for, at man har det lange lys på, når man planlægger uddannelsen,” påpeger Marianne Daugaard.

I GL’s undersøgelse svarer 82 procent af eux-lærerne, at de vurderer, at det vil være nemmere at nå i mål med epx’ formål, hvis C-fag, der afsluttes på B- og A-niveau, læses af gymnasielærere efter gymnasiale bekendtgørelser.

En stor udfordring på eux vil være den meget forskellige og unge aldersgruppe, som den skal rumme, mener de to lærere.

De håber desuden, at man i planlægningen af epx tager højde for, at det vil være forskellige skoler, der skal have uddannelsen.

“Uddannelsen skal have de relevante fag, men der må ikke være så mange fag og toninger, at uddannelsen er svær at realisere – for eksempel på jyske skoler uden så stort et opland. Det kan ikke hænge sammen, hvis der er tre elever på et hold og to på et andet hold,” pointerer Marianne Daugaard.

Uigennemtænkt
Børne- og undervisningsministeren har talt en del om, at epx vil få et blandet lærerværelse, hvor klassiske gymnasielærere skal arbejde sammen med ansatte med andre fagligheder. Det har de været vant til på eux.

“Det er vores erfaring, at samarbejde på tværs tager tid, hvis det skal blive godt. Vi har brugt meget tid på samarbejde mellem eux-lærere og faglærere, også fordi vi gerne ville have mere ud af det, end vi er forpligtede til af bekendtgørelsen. Men det kommer ikke på en uge. Derfor er vores råd, at man skal have respekt for og give tid til, at de forskellige undervisere kan opbygge en relation og et meningsfuldt samarbejde,” siger Marianne Daugaard.

“Det har været en stor fordel for os, at mange eux-lærere sidder i samme afdeling på samme lærerværelse. Vi får drøftet meget og aftalt mange ting i pauserne,” tilføjer Jette Majland.

Det blandede lærerværelse vækker ikke bekymring.

“Det er spændende og inspirerende at arbejde med folk med forskellig baggrund og forskellige erfaringer,” siger Marianne Daugaard.

Hun nævner, at de blandt andet har haft en kollega i eux-teamet, der var uddannet folkeskolelærer.

“Det fungerede godt. Hun kunne noget andet end os pædagogisk og kom for eksempel med en større erfaring med elever, der har mere fysisk energi. Derfor har hun været med til at løfte opgaven med at gøre elever klar til det gymnasiale niveau,” siger Marianne Daugaard.

De to lærere har ja-hatten på i forhold til den nye uddannelse. Sådan oplever de også stemningen blandt deres kolleger.

“Jeg har indtryk af, at de fleste tager det oppefra og ned. Endnu er der jo ikke så meget konkret. Personligt tænker jeg, at det måske kan være meget fedt at prøve noget nyt i den sidste del af mit arbejdsliv,” siger Marianne Daugaard.

Jette Majland nikker, men tilføjer:

“Jeg synes, at forløbet om epx har været lidt for ‘fluffy’. For mig havde det været rart, hvis de havde lavet mere af forarbejdet og tænkt flere tanker, inden de kom ud med nyheden. Det virkede ikke så gennemtænkt, da de kun kom med navnet på uddannelsen og farven på huen.”

Hør herunder, hvorfor Maja Otkjær ville vælge stx, hvis eux ikke eksisterede.