Artikel
Kort før deadline: Alt er stadig åbent
Kort før deadline: Alt er stadig åbent

Kort før deadline: Alt er stadig åbent

Der blev stadig ført intense forhandlinger i Forligsinstitutionen lige før deadline på dette blad. Aftale eller konflikt er derfor stadig et åbent spørgsmål.

Forligsmand Mette Christensen har haft travlt i Forligsinstitutionen, hvor hun blandt andet har brugt påsken på at føre forhandlinger med parterne om at kunne lave et mæglingsforslag.

Det er dog bestemt ikke nemt.

Lønmodtagernes forhandlere og arbejdsgiverne er blandt andet uenige om lønnen. Lønspørgsmålet har længe været som en gordisk knude, og lige før deadline på dette blad var forhandlerne uenige om både en procentsats for en lønstigning over de næste tre år, og hvordan de offentligt ansattes løn skal reguleres i forhold til de lønstigninger, som de ansatte i det private får.

En aftale for lærerne
En arbejdstidsaftale for lærerne er et krav, som ikke alene lærerne har stillet, men som bliver bakket op af en samlet fagbevægelse. En arbejdstidsaftale skal afløse lov 409, som blev indført ved et politisk indgreb efter lockouten af lærerne i 2013.

Ifølge Gymnasieskolens oplysninger lige før deadline på dette blad er dette punkt dog nærmest endnu sværere at indgå en aftale om, end lønnen er.

Derudover er parterne også uenige om den betalte frokostpause. Lønmodtagerorganisationerne frygter, at den betalte spisepause før eller siden bliver inddraget for at effektivisere, og de vil derfor have den skrevet ind i overenskomsterne.

Arbejdsgiverne mener dog, at den betalte spisepause er en lokal kutyme.

Konflikten er udskudt
Forligsmanden valgte kort før påske at udskyde de varslede konflikter med 14 dage. Det betyder, at der kan udbryde strejker fra den 22. april og en omfattende lockout den 28. april.

Forligsmanden kan dog også vælge at udskyde konflikten yderligere i 14 dage, hvis hun mener, der er en chance for, at parterne kan blive enige om et mæglingsforslag.

Lærere om OK 18: Vi er en del af noget større

 

Samtidig med at lærerne på Sorø­ Akademis Skole forbereder strejke­aktiviteter, håber de også på et forlig. Men ikke for enhver pris.

Offentligt ansatte står sammen

Offentligt ansatte står sammen

Offentligt ansatte står sammen

Offentligt ansatte står sammen

 

Mens forhandlingerne i Forligsinstitutionen fortsatte, samledes offentligt ansatte på tværs af faggrupper til demonstrationer flere steder i landet – som her på Gammeltorv i Aalborg den 3. april.
Alle steder var det fælles budskab til arbejdsgiverne klart: "Vi vil have en løsning for alle!"

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater