GL-formand kritiserer bestyrelsen på Marselisborg Gymnasium: “Den har fejlet”

Det er uforståeligt, at det dårlige arbejdsmiljø har kunnet få lov at fortsætte i seks år på Marselisborg Gymnasium, siger GL’s formand Tomas Kepler. Han opfordrer bestyrelsen til endeligt at tage ansvaret på sig og få løst problemerne.

“Hypotesen om, at rektor har haft grænseoverskridende adfærd inden for det seneste år, holder ikke.”

Så skråsikker var konklusionen fra bestyrelsesformand på Marselisborg Gymnasium Erik Østergaard Jensen. Udmeldingen kom i et interview til Gymnasieskolen i december sidste år, efter at han og tre medlemmer af bestyrelsen selv havde undersøgt arbejdsmiljøet på grund af flere afsløringer om et længerevarende hårdt arbejdsmiljø på det aarhusianske gymnasium. De fire bestyrelsesmedlemmer havde også fortsat tillid til rektor, skrev de i det interne notat.

Knap en måned efter fik Marselisborg Gymnasium påbud fra Arbejdstilsynet om at få en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at undersøge skolens arbejdsmiljø. Skolen fik påbuddet, da Arbejdstilsynet havde en konkret mistanke om et problematisk psykisk arbejdsmiljø og krænkende handlinger.

Den opmærksomme læser er nok bekendt med, at Gymnasieskolen for nylig kunne afsløre, at rapporten fra rådgivningsfirmaet konkluderer, at i hvert fald 13 medarbejdere inden for det seneste år har oplevet krænkende handlinger primært fra rektor eller vicerektor.

Læs: Ny rapport afslører 13 krænkelser på Marselisborg Gymnasium 

Erhvervspsykologerne fra rådgivningsfirmaet konkluderer desuden, at der ikke er gjort tilstrækkeligt for at genoprette tilliden ved de oplevede krænkelser og ej heller for at forebygge nye krænkelser.

Der har været hård kritik både fra lærere, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og ledelses- og arbejdsmiljøekspert af, at bestyrelsen reagerer så sent på det problematiske arbejdsmiljø, og at bestyrelsen selv valgte at undersøge arbejdsmiljøet i stedet for at få professionelle til det. Bestyrelsesmedlemmernes konklusioner om arbejdsmiljøet på Marselisborg Gymnasium står også i stor kontrast til erhvervspsykologernes faglige vurdering.

Ledelsen skaber arbejdsmiljøproblemer
GL’s formand beskriver det som rystende og stærkt bekymrende.

“Det dårlige arbejdsmiljø på Marselisborg Gymnasium er som et færdselsuheld i slowmotion,  der bliver ved med at udvikle sig. Der skulle være sat en stopper for det for længe siden. Og der er ingen tvivl om, at det er bestyrelsens ansvar, at det har fået lov til at fortsætte så længe,” understreger Tomas Kepler.

GL-formanden tilføjer, at han mener, at arbejdsmiljøet normalt er et fælles ansvar, hvor alle bidrager, og hvor ledelsen har det daglige ansvar for, at arbejdsmiljøet er i orden.

“Bestyrelsen er jo ikke til stede i det daglige, det skal den heller ikke være, den har ansat ledelsen til at tage vare på arbejdsmiljøet. Men som situationen er nu på sjette år på Marselisborg Gymnasium, er det 100 procent bestyrelsens ansvar! Der er jo blevet gjort opmærksom på problemerne gentagne gange gennem årene blandt andet fra arbejdspladsvurderinger og lærerne,” siger han.

Tomas Kepler hæfter sig ved, at det dårlige arbejdsmiljø ifølge erhvervspsykologerne især udspringer fra den øverste ledelse.

“Det er trist at læse, at den øverste ledelse ikke løser, men skaber arbejdsmiljøproblemer, og det er uforståeligt, hvordan det har kunnet få lov at fortsætte i seks år,” siger Tomas Kepler

Siden Kirsten Skov satte sig i rektorstolen på Marselisborg Gymnasium i 2016, har skolen tre gange foretaget arbejdspladsvurderinger (APV), der alle har dokumenteret et dårligt arbejdsmiljø med alarmerende røde tal på social kapital, tillid, samarbejde med ledelse, ledelseskvalitet, retfærdighed, stress, udbrændthed, søvnbesvær og arbejdsmængde. Derudover nævnes en hård tone fra rektor og vicerektor, der i mange tilfælde resulterer i skideballer og kontante irettesættelser. Det har over 30 nuværende og tidligere lærere også fortalt til Gymnasieskolen.

“Marselisborg Gymnasiums bestyrelse har fejlet ved ikke at reagere hensigtsmæssigt på alle disse synlige tegn. Derudover virker det, som om bestyrelsen endda har formået at gøre ondt værre, når den så endelig har ageret,” siger Tomas Kepler.

Flere eksempler
GL’s formand mener, at episoderne på Marselisborg Gymnasium og den manglende håndtering fra bestyrelsen er endnu et eksempel på, at selvejet på gymnasierne ikke fungerer.

“Det er kritisabelt, at selvejemodellen og den medfølgende virksomhedstænkning, som måske passer på private virksomheder, tillader, at en offentlig institution kan få lov at køre fuldstændigt i grøften, når ledelsen ikke lykkes, og bestyrelsen efterfølgende ikke løfter sit ansvar,” påpeger Tomas Kepler, der ærgrer sig over, hvor svært det er at gribe ind.

På trods af henvendelse fra lærerne, lærerstrejker og dårlige APV’er reagerer bestyrelsen først efter medieomtalen og de efterfølgende besøg af Arbejdstilsynet.

“Vi er nødt til at tage en snak om, at der er skabt et system omkring vores gymnasier, hvor samfundet står ret afklædt i forhold til at kunne gribe ind, når en institution kører så skævt som på Marselisborg Gymnasium,” siger Tomas Kepler.

Han peger på, at Marselisborg Gymnasium ikke er det eneste eksempel på, at nogle gymnasiebestyrelser ikke lever op til deres ansvar. For to år siden afslørede Gymnasieskolen et kritisk arbejdsmiljø på Næstved Gymnasium, hvor rektor i mange år havde ledet skolen med skideballer, irettesættelser og en ubehagelig hverdag for de lærere, der vovede at være uenige med hende. Bestyrelsen afviste først kritikken på trods af dårlige APV’er, men efter medieomtalen igangsatte man til sidst en ekstern undersøgelse, der resulterede i afskedigelse af rektor.

Læs: Ny udvikling på Næstved Gymnasium: Rektor hjemsendt

GL-formanden nævner også VUC Syd, der kom i alvorlige økonomiske problemer på grund af ledelsens og bestyrelsens uansvarlige indkøb af mærkevarer, biler og studieture blandt andet finansieret af overbelåning.

“Jeg ser eksemplerne som udslag af nogle af de uheldige konsekvenser ved selvejet, hvor forbindelsen og ansvarligheden mellem uddannelsesinstitutionen og det omkringliggende samfund kan få lov at forsvinde i ledelsers og bestyrelsers manglende formåen. Resultatet er spild af offentlige midler og menneskelige ressourcer, som kan svække vores fælles institutioner og ramme elever og ansatte i lang tid efter, at de ledelser og bestyrelser, som har fejlet, har forladt skuden,” siger Tomas Kepler.

Han nævner tiden før gymnasiernes selveje, hvor det politiske niveau ifølge ham udgjorde en klarere kobling mellem skolen og det omkringliggende samfund.

Hvordan synes du, at bestyrelsen på Marselisborg Gymnasium burde tackle udfordringerne?
“Det skal jeg ikke udtale mig om, det er bestyrelsen, der skal tage ansvaret på sig og løse problemerne i stedet for at sætte kikkerten for det blinde øje,” svarer Tomas Kepler, men tilføjer:

“Generelt set gælder det, at ledelsen på det enkelte gymnasium løbende bør arbejde systematisk for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og det er i sidste ende bestyrelsens ansvar at sikre, at det sker.”

Hvordan synes du, at oddsene er for, at ledelsen på Marselisborg Gymnasium kan stå i spidsen for at skabe et godt arbejdsmiljø?
“Det ser da særdeles svært ud. Det tror jeg, alle kan se. Erhvervspsykologerne siger jo selv i rapporten, at den nuværende øverste ledelse ikke kan løse det selv, og at den øverste ledelse skal have ekstern hjælp. Og det har man jo allerede tidligere forsøgt sig med.”

Det er jo ikke første gang, at ledelsen på Marselisborg skal have ekstern konsulentbistand. Hvor mange penge skal man bruge af offentlige midler på at uddanne ledere til at blive gode ledere?
“Det er der vist ikke en tommelfingerregel for, men jeg synes da, at seks år er alt for længe at kæmpe med det her, hvor man bruger mange ressourcer på det. Og hvor det så fremgår, at den øverste ledelse efter så lang tid og så mange problemer alligevel giver udtryk for ikke at kunne genkende medarbejdernes oplevelser. Jeg håber, at  bestyrelsen vil overveje grundigt, hvad institutionen og samfundet får mest ud af. Hvad man tør tro mest på, nu med udsigt til endnu et år, hvor der uvægerligt skal bruges ekstraordinære ressourcer på arbejdsmiljøet på Marselisborg. Prisen er jo ikke kun i kroner og øre, men også de menneskelige ressourcer – samtlige ansattes psykiske velbefindende, elevernes tryghed og den arbejdsenergi, som i stedet kunne være brugt på at koncentrere sig om kerneopgaven. Lige nu må man bare konstatere, at lærerne absolut ikke har de bedste vilkår for at levere kvalitet i undervisningen. Det er jo nok også derfor, at eleverne strejkede,” siger Tomas Kepler.

Gymnasieskolen ville naturligvis gerne høre Marselisborg Gymnasiums bestyrelsesformands syn på sagen, men han ønsker ikke at udtale sig til Gymnasieskolen.