Begejstringen for epx halter blandt elever i 8. klasse

Hvor sandsynligt er det, at epx ville være noget for dig, hvis den fandtes i dag?

Det spørgsmål har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) stillet en række elever i 8. klasse, og begejstringen over den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasiale uddannelse er ikke overvældende blandt de unge.

Eleverne har skullet svare på spørgsmålet på en skala fra 1-10, hvor 1 er det laveste. 60 procent af eleverne svarer mellem 1-4 – heraf har 26 procent svaret 1. Knap en fjerdedel svarer 5, og kun 16 procent svarer 6 eller højere. Kun to procent svarer 10. Resultaterne kan læses i minianalysen ’8.klasseselevers syn på epx’, som EVA netop har offentliggjort.

Analysen viser også, at epx især tiltaler drenge og elever med fagligt svagere præstationer. 42 procent af drengene ser epx som en mulighed, mens kun 37 procent af pigerne er positive, og her definerer EVA ’Epx som en mulighed”, hvis eleverne har svaret mellem fra 5-10.

Jo bedre testresultater eleverne har fået i Folkeskolens Nationale Overgangstest i dansk i 8. klasse, des mindre sandsynlighed er der for, at de anser epx som en mulighed, hvis den fandtes i dag. 59 procent af de elever, som har fået en ”ikke tilstrækkelig præstation” i overgangstesten betragter epx som en mulighed. 32 procent af de elever, der har fået en ”fremragende præstation” ser epx som en mulighed.

Lavere karakterkrav har betydning
Ifølge analysen påvirker det lavere karakterkrav til epx de unges syn på uddannelsen. Omkring halvdelen af eleverne har fået oplysninger om de differentierede karakterkrav med henholdsvis 2 til epx og 6 til stx/hhx, og de, der kender til karakterforskellen, har lavere sandsynlighed for at se epx som en mulighed. Forskellen er fem procentpoint svarende til, at henholdsvis 37 og 42 procent af de unge ser epx som en mulighed.

”Det lavere karakterkrav kan risikere at give uddannelsen et stempel og betyde, at nogle elever ikke ser uddannelsen som en attraktiv mulighed. Det er også en bekymring, der har været fremme i debatten om epx, og vores analyse bekræfter, at det lavere karakterkrav til epx har en betydning. Det skal politikerne være bevidste om,” siger Mia Uth Madsen, chefkonsulent hos EVA.

Indspark i debat om epx
Hun fortæller, at analysen skal ses som en første pejling af de unges syn på epx.

”Vi er ikke ude på at male fanden på væggen, og vi er godt klar over, at det er tidligt at spørge de unge om deres syn på epx, fordi uddannelsen stadig er under udvikling. Så analysen skal ses som et indspil i debatten om epx og i samtalen om hele vejledningsopgaven i forhold til det nye landskab for ungdomsuddannelser,” forklarer hun.

Epx’en er endnu kun i støbeskeen. Lige nu arbejder en ekspertgruppe med deres bud på uddannelsens opbygning og indhold. Mia Uth Madsen erkender derfor også, at det er en svær øvelse at få elever i 8. klasse til at forholde sig til netop epx.

”Vi har i vores undersøgelse kogt epx ned til tre udsagn, som eleverne har skullet forholde sig til, og det er også i den kontekst, at resultaterne skal fortolkes. Resultaterne giver dog en første indikation af interessen for epx, og det kan være et godt udgangspunkt for at drøfte, hvem epx henvender sig til,” siger Mia Uth Madsen.

Et usandsynligt valg for mange
Regeringen har vurderet, at omkring 30-40 procent af en ungdomsårgang i fremtiden vil vælge epx. Om det mål er realistisk, er svært at sige på nuværende tidspunkt, mener Mia Uth Madsen.

Minianalysen viser også, at de elever, der i dag overvejer eux eller er uafklarede om deres valg af ungdomsuddannelse, er mest positive overfor epx. Her ser henholdsvis 53 procent og 46 procent af eleverne epx som en mulighed. For de elever, der i dag har planer om en gymnasial uddannelse, ser 65 procent af eleverne epx som et usandsynligt valg, og her skelnes ikke mellem stx, hhx, htx eller hf.

58 procent af dem, der har planer om en erhvervsuddannelse, ser heller ikke epx som et sandsynligt valg.

En dobbeltopgave
Skal epx ende som en succes, venter en dobbeltopgave, mener Mia Uth Madsen. Dels skal uddannelsen udvikles til en attraktiv uddannelse, der giver mening for en bred gruppe af unge, og samtidig skal formål, indhold, undervisningsform og mulighed for videregående uddannelse kommunikeres tydeligt til de unge, så de får et klart billede af, hvad epx kan tilbyde dem.

”Vi ved, at de unge orienterer sig mod de tilbud, de allerede kender. De vælger ofte det, søskende eller venner har gået på, eller det forældrene synes, de skal vælge. Så det er et kæmpe benspænd, at uddannelsen ikke findes – og en kæmpe opgave at tiltrække til noget, der ikke findes,” siger Mia Uth Madsen.