
Jeg er helt enig med idéhistoriker Lars Geer Hammershøjs synspunkt i sidste nummer af Gymnasieskolen om, at evolutionsteorien bør indgå i en pakke af basale teorier, som alle studenter har kendskab til.
Af andre fundamentale sammenhænge kan nævnes kroppens opbygning og funktion. Herunder naturligvis forplantningssystemet og hjernen samt sundhed og sygdom.
Endvidere synes fotosyntesen, der danner grundlag for planternes vækst og dermed hele vores fødegrundlag, at være en oplagt indsigt at have som færdig student.
Og hvad med dna-molekylet, som styrer udviklingen af vores krop og bærer den genetiske information?
Set i lyset af biologiens store betydning for selvforståelsen, den brede anvendelse af biologiske viden i samfundet og ikke mindst de unges livssituation så bør biologi være obligatorisk fag for alle i gymnasiet på mindst B-niveau.
Lars Viggers
Brønderslev Gymnasium & HF
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode