Alle får ikke det faglige udbytte, de kunne have fået

”Jeg har fået flere konfrontationstimer i de senere år. Det skyldes især, at jeg underviser i samfundsfag A, der er vokset. I år skal mit 2.g-hold for eksempel have 70 moduler – det er cirka 15 moduler mere end for fem år siden. I alt har jeg fem klasser – sådan har det været i flere år.

Mit tætpakkede skema gør, at jeg ikke har det samme overskud, når jeg står i den enkelte klasse. Indimellem har jeg klasser med op til 31 elever. Så bliver det endnu sværere at få tid til at hjælpe alle, og der er helt klart nogle elever, der går under radaren, når klasserne bliver så store.

Jeg har mindre tid til at forberede mig, når jeg skal undervise mere. Jeg har ikke tid til at lave forskellige opgaver til de dygtigste og svageste elever, som kan udfordre dem på netop det niveau, hvor de er, og jeg tyr oftere til nødløsninger som at lade eleverne se en tv-udsendelse og svare på en række spørgsmål. Det kan være udmærket en gang imellem, men sker det for tit, fanger det dem ikke.

Jeg føler, at det især er de fagligt svage og sårbare elever, jeg ikke er der nok for. Det kræver grundig forberedelse at ramme alle i undervisningen – det fikser man ikke bare lige, når man står midt i modulet. Alle får ikke det faglige udbytte, de kunne have fået, og nogle dropper ud. Jeg synes, det er utilfredsstillende, at jeg ikke leverer den kvalitet, jeg gerne ville, og at jeg ikke får alle med.”