12 læsetips til dansk litteratur, der har rykket vores samfund

I forlængelse af Gymnasieskolens tema i den trykte juni-udgave om, hvordan man gentænker arbejdslivet, giver litteraturprofessor ved Syddansk universitet, Anne-Marie Mai, her sine bud på, hvilke danske litterære værker man kan give sig i kast med, hvis man vil forstå, hvordan litteraturen har haft en direkte indvirkning på vores samfund. Og hvordan den har inspireret og bidraget til at gentænke og reflektere over den måde, vi har konstrueret vores hverdagsliv på.

”Vi har oplevet nogle værker tilbage igennem tiden, som har betydet rigtig, rigtig meget for vores samfundsopfattelser og for velfærdsstaten. Det kan godt være, at folk har meget mere alsidigt kulturforbrug nu om dage, men litteraturen er der stadigvæk. Og den har det godt. På trods af store samfundsændringer og teknologiske og digitale fremskridt, har litteraturen bevaret sine kvaliteter som afsæt for debat og nye måder at anskue verden på,” siger Anne Marie Mai. Her er hendes læseanbefalinger:

Velfærdsstaten
”Hvis man tænker tilbage på Jeppe Aakjær, så har en sang som ’Jens Vejmand’ (1905) været meget vigtig for forståelsen af et velfærdssamfund, hvor der er en pension til de ældre, og hvor vi tager os af hinanden, hvis vi er i vanskeligheder og kommer galt afsted – ligesom Jens Vejmand gjorde. Den sang, tror jeg, har betydet ufatteligt meget for mange politikere.

Mimi Stilling fortalte engang, hvordan man i hendes hjem sang den, og bagefter græd man hjerteskærende over Jens Vejmands triste skæbne og om, at sådan skulle det i hvert fald ikke være.

Og hvis vi ser endnu længere tilbage, er der jo også H.C. Andersens ’Den lille pige med svovlstikkerne’ (1845), som også har betydet meget for vores opfattelse af vores samfund som et, hvor vi tager os af de svage og hjælper hinanden. Generation efter generation har følt en social indignation over det lille barn, der lider så hårdt og har det så svært og tilmed ender med at dø af kulde selve nytårsnat. Den var i øvrigt formand Maos yndlingstekst – men han brugte den til at vise kineserne, hvor forfærdelig kapitalismen var. Det var en af grundene til, at han fik indført HC Andersens eventyr som pligtstof for kineserne.”

Samliv og familiekonstruktion
”Der er værker, der har forandret vores syn på familie, på tilværelsen, på kønsroller. For eksempel Susanne Brøgger og værkerne ‘Fri os for kærligheden’ (1973), ’Kærlighedens veje og vildveje’ (1975). De ruskede virkelig op i opfattelsen af ægteskab og samlivet mellem mænd og kvinder. De talte om kernefamiliens begrænsninger og om, hvordan vi dyrkede stive konventioner fremfor at være sammen med mennesker og give os hen i lyst og glæde og kærlighed. Hendes bøger gav en ny forståelse af køn og familie og lyst.

Og hvad lærte man så af disse værker? Jeppe Aakjærs ’Vredens Børn’ (1904) blev en direkte anledning til, at man fik skabt en ny lov om tjenestefolks vilkår og rettigheder. Brøggers bøger gav anledning til at sætte diskussioner i gang – de gjorde, at man fik talt sammen – også uden for kvindehusene og rødstrømpebevægelsen. Ja, hendes litteratur var provokerende. Men det var, som om den var et sted, hvor mænd og kvinder kunne mødes og udveksle tanker og ideer.”

Social utopi
”Fra samme tid havde vi også Dea Trier Mørchs ’Vinterbørn’ (1976), som stadig er en klassiker for mange mennesker. Det var en social utopi – en skildring af en velfærdsinstitution, som denne her fødeafdeling er, hvor mennesker mødes fra forskellige sociale lag. Men den viste, at når man mødes under vilkår, der ligner hinandens, og når det sociale stempel i panden er udvisket, mens man ligger der i fødetøjet, så kommer mennesker hinanden ved på tværs af sociale skel. Det betyder meget, at vi har set, at velfærdsinstitutioner kan være med til at øge ligheden.

”Vi har også meget litteratur i dag, der skaber debat, og som får os til at få os til at se nogle ting, som vi måske ikke lige får øje på. Se bare på Olga Ravns bog ’Mit arbejde’ (2020), der diskuterer forholdene for nye forældre og fødende kvinder. Det er noget, der mangler at blive set på. Der er for lidt tid og ressourcer omkring de fødende, og det har været meget stærkt at være vidne til, hvordan Olga Ravns bog har fået folk til at debattere og mene noget. Det beviser bare litteraturens gennemslagskraft. Det var en voldsom debat der opstod i forlængelse af det.”

Kultursammenstød
”Og så har der været Yahya Hassan store gennembrud i 2013 med hans debutdigte. Her blev litteraturen en mulighed for at udtrykke følelser og erfaringer, der var blevet pakket temmelig meget ned. Og den blev et konfliktpunkt. Vi fik Hassans beskrivelse af kultursammenstødet og hans kritik af indvandrermiljøet. Og så sandelig også af den danske velfærdsstat, som fremstår meget sølle.

Litteratur om kultursammenstødet som et strukturelt fænomen er blevet fulgt op. Senest har vi jo Alexander Mayah Larsens ’Kongen leve’ (2021), som handler om en ung mand, der er fanget i kultursammenstødet med en iransk far og en dansk mor.”

Bred litteratur
”Mikael Josephsens ’De andre’ (2021). En bog om hjemløse. Den skabte debat om, hvad vi som samfund og velfærdsstat gør? Hvorfor svigter vi og overleverer mennesker til et usselt liv? Her ser man, at litteraturen når længere ud end bare til sine læsere. De 200.000 personer, der deler hans opslag på Facebook er jo ikke alle læsere. Josephsen har skabt diskussion og debat i bredere kredse.

Leonora Christine Skov har skrevet om forholdet mellem forældre og børn i ’Den der lever stille’ (2018). Ufatteligt mange læsere har grebet hendes bøger og genkendt noget fra deres eget liv, selv om de ikke hverken har haft en religiøs, lettere vanvittig mor eller er sprunget ud som lesbiske senere. Der er simpelthen noget mere alment i det. At hun har turdet tale om forholdet til sine forældre på den måde – den frigørelse det er – har vundet en kæmpe genklang.

Katrine Marie Guldagers nye selvbiografiske bog ’Det samme og noget helt andet’ (2021) handler om tabet af hendes far og bedste veninde. Og den handler om splid i familien. Den har vakt en oplevelse hos mange læsere af ”hov, hvad er det med familien?” Det har medført eftertanker og overvejelser om familiens betydning.”