Tekst_
Malene Romme-Mølby
Foto_
(Privat)
Mange i undervisningssektoren har været i chok siden lanceringen af ChatGPT. Flere taler om forbud, fordi de frygter snyd.
Det er ikke Tine Wirenfeldt Jensens største bekymring. Hun er ph.d. i læring og uddannelse og har i sin forskning beskæftiget sig med plagiat, skriveidentiteter og hvordan teknologier kan påvirke den faglige skriveudvikling.
”Jeg har det sådan, at hvis nogle elever skulle lykkes med at snyde, før vi har nået at justere på undervisnings- og prøveformer, så er der ikke noget at gøre ved det!”
Tine Wirenfeldt Jensen forklarer sin holdning:
“Det kan godt være, at man fanger den elev, der snyder, når læreren påtager sig detektivrollen, men tænk på, hvordan det påvirker relationen til de 27 andre i klassen. Vi skal passe på, at vi ikke bliver så fokuserede på snyd, at vi saboterer hele formålet med undervisningen og skaber en frygtkultur.”
Det bekymrer i høj grad Tine Wirenfeldt Jensen, at debatten om ChatGPT alene foregår i et ‘snydeperspektiv’. Og at debatten rammesættes i forlængelse af diskussionen om skriftlig plagiat.
“Det bliver hurtigt til: Nu kan man snyde på den og den måde, så hvordan kan man stoppe det? Men sandheden er jo, at det kan vi ikke!”
“Vi er i stedet nødt til at tænke på, hvad der er formålet med de ting, vi arbejder med i skriveundervisningen. Hvad er det, eleverne skal opnå, og hvordan kommer vi derhen? Måske skal det være på en ny måde.”
Alle fag berøres af kunstig intelligens
Tine Wirenfeldt Jensen understreger, at hun godt kan forstå chokket blandt underviserne, fordi der hurtigt er sket voldsomme forandringer. Men hun opfordrer også til, at underviserne – når chokket har lagt sig – tænker over, hvad gymnasiet skal: Almendanne de unge, der skal ud i en verden, hvor kunstig intelligens findes.
“Problemet med at møde eleverne med et forbuds- og snydeperspektiv er også, at man gør eleverne en bjørnetjeneste. De bliver så sårbare, fordi de slet ikke ved, hvad der sker i chatbotten,” siger Tine Wirenfeldt Jensen.
Eleverne lærer dermed ikke at blive kritiske brugere af ChatGPT og anden kunstig kunstig intelligens, og de lærer ikke, hvilken betydning de nye digitale programmer kan få for samfundet.
Man kan ikke forvente, at den enkelte lærer selv skal håndtere udfordringerne ved ChatGPT - de skal løftes kollektivt.
Det stiller de unge dårligt, fordi de både på universitetet og i mange jobs sidenhen vil opleve, at de faktisk godt må bruge chatbotten og i øvrigt vil møde kunstig intelligens mange andre steder i samfundet, påpeger Tine Wirenfeldt Jensen.
“Det er værd at huske på, at vi ikke har den eksisterende måde at lave eksamen og undervisning på for deres egen skyld, men fordi de skal danne kritiske samfundsborgere, der skal komme ud af gymnasiet med kompetencer, som de skal bruge til at være en del af verden. Så hvad skal tilpasse sig hvad?” spørger Tine Wirenfeldt Jensen.
Hun forstår godt, hvis nogle gymnasielærere tænker, at de ikke er blevet lærer for at arbejde med kunstig intelligens, men for at arbejde med et fag.
“Man må bare sige, at kunstig intelligens er blevet en del af feltet. Man kan ikke bare sige, at man kun vil arbejde med faget – for alle fag berøres af kunstig intelligens,” understreger hun.
“Men det er jo sprogmodeller og ikke vidensmodeller, så rigtig mange lærere vil formentlig have behov for efteruddannelse. Man kan dog ikke forvente, at den enkelte lærer selv skal håndtere udfordringerne ved ChatGPT – de skal løftes kollektivt. Skolen må blandt andet komme med guidelines.”
Skrivning er farligt
Tine Wirenfeldt Jensen underviser blandt andet på akademiske skriveworkshops på Aarhus Universitet, på Projekt Forskerspirer og Akademiet for talentfulde unge. Hun oplever, at snydeperspektivet har påvirket elevernes forhold til skrivning.
“Det er blevet meget mere farligt at skrive. Skrivning er blevet mere og mere problematisk. De unge frygter uretmæssigt at blive mistænkt for at plagiere og nu også at snyde med ChatGPT. At skrive er at være mistænkt, og du kan aldrig blive helt renset,” siger Tine Wirenfeldt Jensen og uddyber:
“De er simpelthen så bange for at blive fanget af en plagiatmaskine, at de spørger mig, hvordan den virker. Og her taler vi ikke om studerende, der vil snyde. De kommer jo ikke til mig.”
Derfor ser man ifølge hende også en stor industri på nettet, der forsikrer de studerende om, at deres programmer kan undersøge, om deres tekster ligner plagiat.
ChatGPT plagierer ikke, men er en sprogmodel, der beregner sandsynligheden for rækkefølgen af ord. Derfor forudser Tine Wirenfeldt Jensen, at elever, der er bange for at blive beskyldt for at snyde, snart vil spørge hende, om hun kan anbefale ord, der er usædvanlige.
“Vi har en generation, som skal skrive, men som permanent skal bevise, at de hverken er en Chatbot eller har plagieret. Men ønsker vi at uddanne en generation til blot at være god til at undgå at blive mistænkt?” siger hun og tilføjer:
“Plagiatproblematikken har allerede påvirket relationen mellem lærer og elev på en giftig måde. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad det gør ved de mål, vi gerne vil opnå, hvor vi faktisk beder dem om at forholde sig til noget med skriften.”
Det kræver mange retoriske refleksioner og kompetencer at få ChatGPT til at genere fornuftige svar.
Tine Wirenfeldt Jensen undrer sig også over dem, der mener, at udfordringerne med ChatGPT kan tackles med forbud.
“Hvordan skal det realiseres? Vil man grave alle internetkabler op?”
Hun nævner desuden, at nogle mener, at vi blot skal vente på, at der bliver lavet et ‘detection-program’, der kan afsløre, at teksten er skrevet af kunstig intelligens. For eksempel har OpenAI, der står bag ChatGPT, lanceret sådan et program. Firmaet erkender dog også, at der er mange falskpositive svar – det vil sige, at programmet konkluderer, at teksten er skabt af kunstig intelligens uden at være det. Samtidig er succesraten også relativ lille.
“Der vil aldrig komme et endeligt detection-program. Det vil være et evigt våbenkapløb, for der er store kommercielle interesser bag. Det er et marked, hvor der hele tiden popper forbedrede produkter op, og hvert nyt program vil være trænet på lidt mere data,” understreger hun.
Lærere skal teste ChatGPT
Når ChatGPT og kunstig intelligens kun anskues fra et snydeperspektiv, overser man også de pædagogiske muligheder i at bruge dem, mener Tine Wirenfeldt Jensen.
“Jeg kan godt se, at hvis man fra start tænker den som en snydemaskine, er det meget svært at finde en måde at putte den ind i undervisningen på. Man vil formentlig mene, at det er moralsk og etisk helt forkasteligt at bruge den. Men sandheden er jo, at man ikke bare kan reducere den til en snydemaskine, når den allerede bruges i mange faglige sammenhænge,” fastslår hun.
Tine Wirenfeldt Jensen ser masser af pædagogiske muligheder i den nye teknologi, for eksempel når man skal skrive de såkaldte prompts for at få chatbotten til at svare.
“Det kræver mange retoriske refleksioner og kompetencer at få ChatGPT til at genere fornuftige svar,” fortæller Tine Wirenfeldt Jensen.
Men det kræver også, at lærerne afprøver chatbotten.
“Som lærer kommer man ikke udenom at teste den selv og erfare, hvordan den fungerer. Afprøve hvilke svar chatbotten giver på nogle af undervisningsaktiviteterne. På den måde kan underviserne blandt andet lære eleverne at være kritiske overfor svar, der er produceret af kunstig intelligens. Og lade eleverne opleve og forstå udfordringer og muligheder ved chatbotten,” siger hun.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) inviterer til fyraftensmøder om ChatGPT og skriftlighed i gymnasiet.
Tine Wirenfeldt Jensen holder oplæg, og der vil være mulighed for debat med kolleger om betydningen af ChatGPT for dig som lærer og undervisningen.
Torsdag den 9. marts, kl. 16.00-18.30, Godsbanen "Vogn 2", Skovgaardsgade 3, 8000 Århus.
Torsdag den 23. marts, kl. 16.00-18.30, Flæsketorvet 60, 1. sal, Hvide Kødby, 1711 København V.
Se mere på GL's hjemmeside, eller gå ind via link i den konkrete, ovenstående dato.
GL arrangerer også skolebaserede kurser om ChatGPT. Kontakt konsulent Jasper Holm, jh@gl.org.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Undskyld, Tine Jensen, men der er godt nok meget sludder her. Fx de gode råd om at undgå chatbot sammenholdt med artiklens budskab. Kernen i artiklen er en idé om at “Almendanne de unge, der skal ud i en verden, hvor kunstig intelligens findes”. Skal vi uddanne til virkeligheden eller skal vi forsøge at udfolde hjernen. Det vi kalder erhvervsrettede uddannelser retter sig mod en konkret virkelighed. Det almene gymnasium gør ikke. Det kan man jo undre sig over. Jeg tror at vores blik bagud på 2500 års forskelligartede kulturer netop udfolder hjernen på så mange måder at den bliver bedre til at forstå den virkeligheden som den møder. På en magisk måde. Derfor skal vi ikke blot omfavne alle nye hjælpemidler i denne proces. Min personlig erfaring er at du ikke kan lære et menneske spansk ved at det formulerer noget på dansk og lader google lave en sætning som det udtaler på spansk. For nogle år siden kørte det som et landsdækkende forsøg i STX. Jeg har ikke hørt om nogen forskning i det forsøg. Det er en skam. Tilsvarende kan en elev ikke forstå hvad en velstruktureret tekst er, ved at lade chatbot skrive en tekst om det. Der findes masser af tekst om dette emne. Chatbottens komposition vil blot udvide og komplicere informationsmængden. Så eleven kan måske gentage hvad chatbotten siger, men det bliver tomme ord der hurtigt glemmes. Og tro mig, dette oplever jeg dagligt i timerne i dag…
Kære Anders
Tak for din kommentar til artiklen.
Jeg mener heller ikke, at vi ukritisk skal tillade alle hjælpemidler eller alle teknologier til alt i en uddannelsessammenhæng. På den anden side kan vi heller ikke blot forbyde en teknologi som ChatGPT eller anden kunstig intelligens – det vil være at fralægge os et vigtigt ansvar. For hvis elever og studerende ikke lærer at forstå, hvordan fx ChatGPT fungerer og hvad den kan og ikke kan, så bliver de sårbare. De bliver ikke klædt på til at være tilstrækkeligt kritiske overfor tekst produceret af kunstig intelligens, eller klædt på til at deltage i samtaler om, hvilke etiske problemstillinger kunstig intelligens stiller os overfor i et samfundsmæssigt perspektiv.
Så spørgsmålet bliver, hvordan man kan uddanne nysgerrige, kritiske og kloge unge mennesker i en verden, der nu også indeholder denne teknologi? Det kræver at man må forholde sig til at teknologien eksisterer, når man tilrettelægger undervisning. De råd, der er medtaget i artiklen, har potentiale til at opbygge skrivekompetencer og skabe engagement – de har ikke udelukkende til formål ”at undgå snyd”. Sidstnævnte type strategier dukker der en del op af i øjeblikket, og dem er jeg kritisk overfor – i hvert fald hvis også samtidig kan hæmme skriveudviklingen og engagement.
Der er også mange eksempler på, hvordan man kan inddrage kunstig intelligens i opgaveskrivning, fx Paul Fyfes artikel “How to cheat on your final paper: Assigning AI for student writing.” AI & SOCIETY (2022): 1-11. Titlen er nok valgt for at skabe ekstra opmærksomhed, men selve artiklen giver et bud på, hvordan man faktisk kan blive endnu mere kritisk overfor kunstig intelligens ved at den inddrages i undervisningen.
Mange hilsner
Tine Wirenfeldt Jensen