Professor: Problemerne er større end snyd

De seneste ugers debat om den nemme adgang til kunstig intelligens har et fejlagtigt udgangspunkt, mener professor fra DPU Jeppe Bundsgaard. Diskussionen om snyd er alt for snæver – i stedet bør den handle om, hvordan gymnasiet skaber livsduelige borgere, siger han.

På DPU sidder en mand og følger med i debatten om ChatGPT – den famøse chatbot bygget på kunstig intelligens. Softwaren har den seneste tid vakt voldsom debat i uddannelsessektoren, hvor mange frygter, at sådan en vil gøre det endnu lettere at snyde – og endnu sværere at opdage snyd.

Den påstand er professor Jeppe Bundsgaard fra DPU sådan set enig i. Det er hele præmissen for diskussionen, han anfægter.

“Jeg synes, det er ret interessant, at ‘snyd’ er det primære perspektiv i debatten. Det siger noget om, at alle ser gymnasiet som en sorteringsmekanisme. Man skal ikke lære. De højt præsterende elever skal få gode muligheder, og de lavt præsterende elever skal få dårlige muligheder. Alle forsøg på at klare sig godt, som systemet ikke definerer som acceptable, kaldes snyd,” siger han.

Han ved godt, at det for nogle måske lyder kontroversielt. Men han mener, at der er godt belæg for at sige, at det er bedre at fokusere på mestring end på præstation.

Et problem med dybere rødder
Siden ChatGPT i december gik sin sejrsgang på nettet, er brugen af den kloge chatbot blevet debatteret på mange lærerværelser. Gymnasieskolen har bragt nogle artikler, senest i går, hvor blandt andre formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler sagde:

”Hvis man overlader arbejdet til en robot, så mener jeg helt klart, at det har kæmpe betydning for, om man bliver alment dannet eller ej.”

Læs: Ny chatbot udfordrer gymnasier: “Det kommer til at ændre fundamentalt på den læring, der er i undervisningen”

Men sådan ser Jeppe Bundsgaard ikke på det.

“ChatGPT viser, at gymnasiet har udviklet sig sådan, at snyd opleves som et alvorligt problem. Det synes jeg, man skal tænke grundigt over. Hvordan kan noget så vigtigt, som at blive et kritisk tænkende og helstøbt menneske, være noget, man kan snyde sig til?” spørger han retorisk og svarer selv:

“Det er der selvfølgelig ingen, der mener, at man kan. Kritikerne af eksempelvis ChatGPT tænker jo på det formelle mål, altså eksamensbeviset. Men dét er ikke gymnasiets mål. For så skal formålsparagraffen skrives om. Jeg forstår godt, at nogle bliver forskrækkede og kalder på forbud, men det viser jo bare, at debatten handler om noget helt forkert.”

Jeppe Bundsgaard fortsætter:

“Indenfor den herskende logik, er det selvfølgelig rigtigt, at det er snyd. Men spørgsmålet er, om den logik er hensigtsmæssig. Rigtig mange af de problemer, som lærerne oplever, knytter sig netop til den logik, at gymnasieskolen primært går ud på at præstere. Jeg anerkender, at de lige nu og her har et problem, men det har meget dybere rødder, og vi løser det kun, hvis vi tager den her diskussion, også på samfundsplan. ChatGPT er en supergod anledning til at diskutere, hvad vi skal med gymnasiet,” siger han.

Skarpe fronter
Jeppe Bundsgaard har forsket i didaktik, og særligt i krydsfeltet mellem didaktik og it, og har blandt andet vundet Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris for sit arbejde.

I hans optik bliver fronterne i diskussionen om læring eller præstation trukket skarpt op, når man tager ChatGPT som eksempel.

“Vi taler meget om præstationspres og 12-talspiger, som hænger sammen med, at skolen og gymnasiet i stadig højere grad handler om sortering. Det er derfor, jeg synes, at ChatGPT er rigtig spændende. Den stiller tingene på spidsen. Hvis man spørger: ‘hvorfor går man i skole?”, så svarer de fleste ‘for at lære noget, man kan bruge ude i verden’. Af samme årsag laver man eksamensformer, der er tæt på den virkelighedsnære brug. Men når det så bliver lidt for virkeligt, reagerer man med dét, som måske alligevel ligger under det hele; nemlig at snakke om snyd.”

Han fortsætter:

“Man kunne også gå den anden vej og sige, at vi har fået en vildt interessant teknologi, lad os finde ud af, hvordan eleverne kan bruge den konstruktivt og kreativt, og hvordan vi giver dem det kritiske refleksionsniveau, som er nødvendigt. Det er helt afgørende, at vi udvikler kritisk teknologiforståelse. Den her rygmarvsreaktion med at tale om snyd er udtryk for, at man synes, at skolen skal sortere eleverne i stedet for at udvikle livsduelige borgere.”

Automatpiloten
Men hvad så med indvendingen om, at der jo reelt er tale om brud på reglerne, hvis man bruger ChatGPT?

“Selvfølgelig skal lærerne på den korte bane tage stilling til, hvad de vil gøre ved det. Men den store diskussion handler om, hvilket gymnasium vi vil have. Det her bliver jo ikke den sidste teknologi, der kommer ind og forandrer gymnasiet.”

Jeppe Bundsgaard mener derimod, at der er tale om uovervejet automatpilot, når så mange forholder sig negativt til ChatGPT.

“Det er rygmarvsreaktioner, der viser, at den her diskussion er vigtig, men at spørgsmålet stilles forkert. Vi skal have fokus på mestring, engagement og kritisk tænkning. Det er jo det, som gymnasiet har som mål, men det er ikke det, som bliver resultatet, når fokus er på præstation.”

Han efterlyser derfor, at diskussionen kommer til at handle om større emner end snyd.

“Hvad betyder det for vores samfund, at kunstig intelligens dominerer så meget? Vi er forsvarsløse subjekter for de her store it-virksomheder. ChatGPT har for eksempel en meget amerikansk seksualmoral, og hvad betyder det for den offentlige samtale? Vi har allerede set diskussionen om brystvorter på Facebook og Instagram. Og hvad sker der, når virksomhederne overtages af personer som Elon Musk? De debatter er langt vigtigere, især for vores dannelsesinstitution. Vi har brug for at snakke om, hvordan vi beskytter os mod teknologier, der er helt uden for demokratisk kontrol. Det er meget vigtigere end en snæver debat om snyd.”

Ikke teknologiforskrækkede
Professor Jeppe Bundsgaard understreger, at han ikke mener, at modstanden mod ChatGPT handler om teknologiforskrækkelse.

“Jeg har deltaget i et stort, internationalt forskningsprojekt som blandt andet spørger grundskolelærere om deres teknologiske kompetencer, både de operationelle og de didaktiske. Der er danske lærere længst fremme i at bruge og forstå teknologien. Jeg kan ikke forestille mig, at det skulle være anderledes i gymnasiet. Lærerne i grundskolen giver udtryk for, at teknologi bruges i meget vid udstrækning i alle mulige sammenhænge, så jeg tror ikke, problemet er, at gymnasielærerne er utrygge ved teknologi. Tværtimod.”

Han frygter heller ikke, at ChatGPT og lignende teknologier kan betyde, at lærerne bliver gjort overflødige. Også tværtimod her.

“Siden halvtredserne har it-folk drømt, at computere kunne erstatte mennesker. Det var dumt dengang, og det er dumt i dag. Computeren klarer ikke kreativ og kritisk tænkning. Indtil videre er der jo intet sandt i, at teknologien kan erstatte mennesker. Ser man de teknologiske læremidler, der findes i dag, så er det ikke det, der sker. Jeg kan ikke se, at det fører til et mindre behov for lærere, nok snarere det modsatte,” lyder dommen.

I stedet vender professoren tilbage til gymnasiets formål og resultat:

“Politikerne har været meget optagede af trivselsproblemer og præstationspres. Men problemet er, at deres egne handlinger bidrager til problemet. Det enorme fokus på test og karakterer er ødelæggende for god skole og god undervisning, og det er der godt belæg for i forskningen. Jeg håber, at ChatGPT bliver anledning til at tage den diskussion, så vi får orientering mod mestring i stedet for præstation.”