Intet går som planlagt
”Bliv ikke ked af det, når en time ikke forløber, som du havde planlagt. I en undervisningssituation går det aldrig, som man har planlagt, fordi det er mennesker, vi arbejder med. Det er ikke en fejl. Det vigtige er, hvordan man handler, når det ikke går som planlagt.”
Rikke Wagner Jensen
Tysk- og samfundshistorielærer, Frederikshavn Handelsskole
Glem teorien
"Tag ikke teorien så højtideligt. Det har været vigtigt for mig at have en finger i jorden i den klasse, jeg stod i, så jeg kunne fornemme, om min undervisning virkede. Teorien lægger lidt op til, at man propper eleverne og undervisningen i kasser, men det er jo sjældent, at de kasser helt passer. Man skal hellere forsøge at få en god føling med sine elever og undervisningen."
Benita Vangsted Frandsen
Psykologi- og tysklærer, Hjørring Gymnasium og HF-kursus
Naturligt at lave fejl
”Husk, at du ikke skal levere den perfekte undervisning fra første dag. Pædagogikum er en læretid, og det er naturligt at lave fejl. Det er her, man virkelig har muligheden for at prøve en masse forskellige ting af – og reflektere over det. Og det skal man udnytte og nyde.”
Martin Colerick
Samfundsfag og historie, Kongsholm Gymnasium og HF
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode