Vi dumpede eksamen – hvad så nu?

I forbindelse med arbejdet hen mod en ny strategi, der skal vedtages på Repræsentantskabsmødet i marts 2024, har Hovedbestyrelsen fået udarbejdet en såkaldt omdømme-analyse af konsulentbureauet Hegelund & Mose.

Vi kender ikke det præcise indhold, for undersøgelsen er kun blevet forevist de 13 medlemmer af Hovedbestyrelsen, vistnok af hensyn til informanterne. Men indholdet er ifølge Hovedbestyrelsen ikke hemmeligt og må gerne deles i punktform. Rapporten indeholder væsentlige kritikpunkter ikke kun af GL’s politiske ageren, men også af selve foreningskulturen. Jeg vil herunder gøre et forsøg på at referere rapporten, så godt det kan lade sig gøre uden at have læst den. Hvis der er fejl, vil Hovedbestyrelsen kunne rette dem

Jeg vil desuden opfordre Hovedbestyrelsen til selv at bidrage i en offentlig og åben debat om anbefalingerne og deres betydning.

En kras kritik
Først det positive: Vi fremstilles i rapporten som en troværdig fagforening med stærk lokal forankring (tillidsrepræsentanterne). Men så er de positive skudsmål tilsyneladende udtømt: Vi kritiseres nemlig for af vores væsentligste med- og modspillere for at være selvtilstrækkelige, defensive og ukonstruktive. Det gælder, så vidt jeg kan se, ikke kun for vores politiske ageren, men også selve vores foreningskultur.

Rapporten identificerer seks greb eller anbefalinger, som er værd at udfolde nærmere:

1. Arbejd med selvforståelsen
2. 10 år efter 2013: Kig fremad
3. Find en tidssvarende måde at give politisk mandat på
4. Identificér en mærkesag
5. Tag bestik af, hvordan andre organisationer positionerer sig
6. Vær mere opsøgende

Her er mine kommentarer og tolkninger af rapportens anbefalinger:

Ad. 1: Vi har skabt vores egen lille boblefortælling, ifølge hvilken vi gymnasielærere har det enormt hårdt, selvom vi samlet set er en privilegeret gruppe i forhold til andre offentligt ansatte. Lønnen er (generelt) god. Og vi har (forholdsvist) fleksible arbejdstider.

Ad. 2: Vi hænger stadig fast i fortællingen om OK13. Vi skal blive bedre til at kigge fremad. Tiden før OK13 kommer ikke tilbage, og vi får aldrig de centrale arbejdstidsnormer tilbage.

Ad. 3: Dette punkt handler om GL’s listesystem. De politiske listers forskellige dagsordener og magtkampe gør det svært at give klare politiske mandater til formanden.

Ad. 4: Vi skal være bedre til at identificere en eller to mærkesager. Vi vil simpelthen for meget på én gang: Som eksempler kan nævnes de mange uddannelsespolitiske nice-to-have-ønsker som afskaffelse af grundforløbet, nyt karaktersystem og mere fokus på sprogfagene. Det vil være bedre, hvis vi kan samles om en eller to modige mærkesager, som kan sætte en klar dagsorden i pressen.

Ad. 5: Vi skal være bedre til at indgå stærke strategiske alliancer, også med arbejdsgiverorganisationer som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske Gymnasier. Der er muligheder for at lære af disse foreninger, der har været gode til at spille ud med dagsordenssættende forslag, fx i debatten om karakterkrav.

Ad. 6: Vi skal være bedre til at lave opsøgende lobbyarbejde, og vi skal være bedre til at samarbejde med politikerne, så vi bliver inviteret ind i arbejdsgrupperne og i lovarbejdet.

Hvad betyder kritikken?
I mine øjne er der tale om en tiltrængt og sammenhængende kritik, og jeg tror, de fleste, der kender GL, vil kunne nikke genkendende til flere af punkterne.

Spørgsmål er nu, hvad vi stiller op med kritikken? Det må for alt i verden ikke blive sådan, at kritikken “tages for lukkede døre” i Hovedbestyrelsen. Det er på tide, at vi får en “Operation Morgenluft”, hvor hele organisationen deltager og kommer med forslag til, hvordan vi kommer videre herfra.

Jeg har her forsøgt at pege på fem af de spørgsmål og dilemmaer, kritikken rejser:

1. Hvis vi skal videre fra OK13-fortællingen, hvad skal vores nye fortælling om gymnasielærerne være? Er vi dem, der står vagt om uddannelseskvaliteten? Eller er vi dem, der bare gerne vil have flere til at gå i gymnasiet?
2. Et spørgsmål rettet til vores politiske system: Skal vi afskaffe listesystemet?
3. Kan vi kaste nogle af vores mange, mange flotte ønsker overbord og blive enige om en eller to mærkesager med strategisk betydning for fremtidens gymnasieskole? I så fald, hvilke mærkesager?
4. Er vi parate til at give Formanden og Hovedbestyrelsen et stærkt mandat til at udvikle og kæmpe for en eller to modige mærkesager?
5. Hvordan får vi gjort beslutningsprocesserne mere smidige, og hvordan får vi samtidig bevaret den demokratiske proces?

Jeg håber, der vil blive lagt op til debat om nogle af disse spørgsmål på Repræsentantskabsmødet d. 20.-21. november.