
Åbent brev til Tesfaye: Flyrejser eller fremtid?
Kære Mattias Tesfaye
Jeg skriver til dig og ministeriet som gymnasielærer og som medlem af Klimabevægelsen, Greenpeace, NOAH, XR mm.
Jeg har netop læst om Danmarks enorme CO2-udledninger fra rejser, særligt fly, i denne artikel om den første egentlige rapport på området.
En temmelig stor del af disse udledninger kommer fra de gymnasiale uddannelser, som jo ellers ironisk nok er sat i verden for at give de unge en bedre fremtid…
Der er 140.000 elever på de gymnasiale uddannelser i Danmark. Bortset fra de gymnasier, som har fravalgt flyrejser, så vil jeg påstå, at alle eleverne flyver hvert år. I hvert fald i gennemsnit. Jeg har selv arbejdet på fire forskellige gymnasier i løbet af de seneste 16 år. Typisk er der en sprogrejse i 2.g og en studietur (ofte en studieretningsrejse) i 3.g. Der rejses sjældent udenlands i 1.g, men til gengæld er der ofte høj niveau-ture i 3.g, og dertil kommer så udveksling, talentprojekter og diverse.
Jeg efterlyser regler, enten vejledende eller lovgivende, på området. Jeg har været med i Gymnasieskolernes Klimaalliance, hvor problemet ofte blev diskuteret. Et stort problem er konkurrenceparametret. Gymnasierne er bange for at miste elever, hvis de beslutter at droppe flyrejser – og med rette, viste en rundspørge blandt eleverne på mit nuværende gymnasium. Derfor er der allerede nu en skævvridning mellem de gymnasieskoler, som tager et ansvar på sig (for klimaet og for elevernes fremtid), og de skoler, som ikke tør gøre det – eller som er ligeglade.
Lovgivning ville være at foretrække, men som minimum bør vi trække elefanten i rummet frem og begynde at diskutere dette emne.
For 40 år siden og inden da var gymnasiernes studieture en dannelsesrejse, og mange elever havde sjældent, måske aldrig fløjet. Denne berettigelse har turene ikke længere. I stedet bør de netop bruges til at få elevernes øjne op for, hvordan man kan rejse bæredygtigt, hvilket ville ligge fint i tråd med gymnasieskolernes nye, vigtige fokuspunkt.
Lovgivning ville være at foretrække, men som minimum bør vi trække elefanten i rummet frem og begynde at diskutere dette emne – særligt på ministerielt niveau.
Lidt provokerende kunne man spørge, hvad der gør en god fremtid: en god uddannelse eller et klima, der ikke er gået helt galt?
Med venlig, grøn, håbefuld hilsen:
René Fanø Pedersen
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode