Teknologiforståelse: Om respekten for de stærke uddannelsesprofiler og at sparke en åben dør ind

Danske Gymnasier er gået sammen med blandt andre Dansk Industri, Dansk Metal, Skolelederforeningen og måske mere overraskende Danmarks Lærerforening om et politisk forståelsespapir, der ønsker teknologi som selvstændigt fag på skoleskemaet for samtlige ungdoms- og videregående uddannelser. Strategipapiret er sendt til GL i ønske om en underskrift, men for det første er det et meget lidt kønt papir (f.eks. undlader man at definere teknologi, der derfor i princippet kan være alt fra hjulploven til SWIFT), som man kan undre sig over først bliver sendt til gymnasielærernes organisation. efter at dens kluntede og upræcise formuleringer og visioner er fastlagt, og for det andet: Vi skal værne om den forskellighed, der ligger i ungdomsdannelserne, og dermed eks. respektere bl.a. htx’s egenart og anerkende den almendannelse på det digitale område, som alle gymnasiale ungdomsuddannelser allerede varetager.

Især htx og teknisk eux rummer allerede den vare, som efterspørges på hylden. Her dækker praksiserfaring og fag som fx teknikfag, informatik og teknologi i høj grad behovet for dygtige studenter med kompetencer inden for de sektorer, som har et helt legitimt behov for mere kvalificeret arbejdskraft.

Der er brugt en masse ressourcer på at give (teknisk) eux en plads i uddannelseslandskabet i de seneste år. Hvorfor ikke bruge krudtet på at kurere uddannelsens børnesygdomme i stedet for at bruge endnu mere på at opfinde en ny og stort set tilsvarende uddannelse?

For alle de gymnasiale ungdomsuddannelser gør det sig endvidere gældende, at formuleringen ”digital dannelse” allerede er skrevet ind i samtlige læreplaner, ligesom der også udbydes teknologi og informatik på tværs af skoleformer. På htx og teknisk eux understreges fokus på ’teknologisk og naturvidenskabelig dannelse’ i læreplanerne bredt.  Underviseren er dermed i hele fagpakken mere end opfordret til ikke blot at benytte digitale hjælpemidler (og hvem gør egentlig ikke det?), men også at få eleverne til at anvende og reflektere kritisk over dem. Og det må vel være noget af det væsentlige her, skulle man synes: Digitalisering og teknologi må aldrig blive et mål i sig selv, men et middel til noget, der overstiger den konkrete metode. Når man læser ovenstående interessenters strategipapir, kan man godt blive i tvivl om netop det. Det kommer næsten til at lyde som om, at ”teknologi”, som de altså ikke får defineret, er positivt i sig selv og uden et klart fokus.

Mange undervisere er særdeles bevidste om, at digital dannelse også – og i høj grad – må handle om, ”hvordan” og ikke hovedløst ”mere”: For nylig så vi på Herlev Gymnasium manglende respekt for samtykke/billeddeling/det ”lukkede” tillidsfulde klasserum. Derudover og genkendeligt for de fleste: Fordybelsen er udfordret af digitaliseringen, og at det kan være vanskeligt at få eleverne til at fastholde koncentrationen længe nok til at opdage de umiddelbare fordele ved f.eks. at læse en bog. Og udfordringen med at få eleverne til selvstændigt at behandle en opgave frem for at flyve til tasterne og undersøge, hvordan man kan bevæge sig på kanten af eller over plagiatgrænsen. Det er ikke elevernes skyld, men et fælles samfundsmæssigt ansvar, der ikke kræver, at alle elever ensrettes med et selvstændigt teknologifag, som ingen ved, hvad skal indeholde, men en generel debat om på, hvilken måde teknologien skal have lov til at fylde i vores liv, uanset om vi taler om kommunalt udleverede IPads til indskolingen, tech-giganternes algoritmer eller gymnasieelevers evne til at slutte til smartboardet.

Sluttelig må man forholde sig til, hvad det er, vi skal have mindre af, hvis samtlige ungdomsuddannelser skal udbyde obligatorisk teknologiforståelse? Ser man på vores og ikke mindst elevernes/kursisternes skemaer, er det vanskeligt at forestille sig, hvordan et ekstra fag skal klemmes ind, så hvad er det egentlig, at blandt andre rektorerne mener, at vi for nuværende foretager os, der er overflødigt?

Anne Sophie Huus Pedersen, medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 1

Mai Møller Nielsen, medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 1