Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Pædagogikum
  • Elevfordeling
  • Kunstig intelligens
  • Arbejdsmiljø

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse Dansk Deltid DGS
  • Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023
  • Finanslov 2024 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016
  • Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling
  • Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Motivation
  • Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil
  • Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur
  • Sverige Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Elevfordeling Eksamen Corona OK 13 Fremmedsprog Kunstig intelligens Nedskæringer Digitalisering Uddannelsespolitik
luk
Tilbage
DebatUddannelsespolitik
28A96A3E-ED9F-4EC5-8122-C6CCFD2593E0_4_5005_c

Teknologiforståelse: Om respekten for de stærke uddannelsesprofiler og at sparke en åben dør ind

12. marts 2022
Skrevet af_
Gymnasieskolen Redaktion

Danske Gymnasier er gået sammen med blandt andre Dansk Industri, Dansk Metal, Skolelederforeningen og måske mere overraskende Danmarks Lærerforening om et politisk forståelsespapir, der ønsker teknologi som selvstændigt fag på skoleskemaet for samtlige ungdoms- og videregående uddannelser. Strategipapiret er sendt til GL i ønske om en underskrift, men for det første er det et meget lidt kønt papir (f.eks. undlader man at definere teknologi, der derfor i princippet kan være alt fra hjulploven til SWIFT), som man kan undre sig over først bliver sendt til gymnasielærernes organisation. efter at dens kluntede og upræcise formuleringer og visioner er fastlagt, og for det andet: Vi skal værne om den forskellighed, der ligger i ungdomsdannelserne, og dermed eks. respektere bl.a. htx’s egenart og anerkende den almendannelse på det digitale område, som alle gymnasiale ungdomsuddannelser allerede varetager.

Især htx og teknisk eux rummer allerede den vare, som efterspørges på hylden. Her dækker praksiserfaring og fag som fx teknikfag, informatik og teknologi i høj grad behovet for dygtige studenter med kompetencer inden for de sektorer, som har et helt legitimt behov for mere kvalificeret arbejdskraft.

Der er brugt en masse ressourcer på at give (teknisk) eux en plads i uddannelseslandskabet i de seneste år. Hvorfor ikke bruge krudtet på at kurere uddannelsens børnesygdomme i stedet for at bruge endnu mere på at opfinde en ny og stort set tilsvarende uddannelse?

For alle de gymnasiale ungdomsuddannelser gør det sig endvidere gældende, at formuleringen ”digital dannelse” allerede er skrevet ind i samtlige læreplaner, ligesom der også udbydes teknologi og informatik på tværs af skoleformer. På htx og teknisk eux understreges fokus på ’teknologisk og naturvidenskabelig dannelse’ i læreplanerne bredt.  Underviseren er dermed i hele fagpakken mere end opfordret til ikke blot at benytte digitale hjælpemidler (og hvem gør egentlig ikke det?), men også at få eleverne til at anvende og reflektere kritisk over dem. Og det må vel være noget af det væsentlige her, skulle man synes: Digitalisering og teknologi må aldrig blive et mål i sig selv, men et middel til noget, der overstiger den konkrete metode. Når man læser ovenstående interessenters strategipapir, kan man godt blive i tvivl om netop det. Det kommer næsten til at lyde som om, at ”teknologi”, som de altså ikke får defineret, er positivt i sig selv og uden et klart fokus.

Mange undervisere er særdeles bevidste om, at digital dannelse også – og i høj grad – må handle om, ”hvordan” og ikke hovedløst ”mere”: For nylig så vi på Herlev Gymnasium manglende respekt for samtykke/billeddeling/det ”lukkede” tillidsfulde klasserum. Derudover og genkendeligt for de fleste: Fordybelsen er udfordret af digitaliseringen, og at det kan være vanskeligt at få eleverne til at fastholde koncentrationen længe nok til at opdage de umiddelbare fordele ved f.eks. at læse en bog. Og udfordringen med at få eleverne til selvstændigt at behandle en opgave frem for at flyve til tasterne og undersøge, hvordan man kan bevæge sig på kanten af eller over plagiatgrænsen. Det er ikke elevernes skyld, men et fælles samfundsmæssigt ansvar, der ikke kræver, at alle elever ensrettes med et selvstændigt teknologifag, som ingen ved, hvad skal indeholde, men en generel debat om på, hvilken måde teknologien skal have lov til at fylde i vores liv, uanset om vi taler om kommunalt udleverede IPads til indskolingen, tech-giganternes algoritmer eller gymnasieelevers evne til at slutte til smartboardet.

Sluttelig må man forholde sig til, hvad det er, vi skal have mindre af, hvis samtlige ungdomsuddannelser skal udbyde obligatorisk teknologiforståelse? Ser man på vores og ikke mindst elevernes/kursisternes skemaer, er det vanskeligt at forestille sig, hvordan et ekstra fag skal klemmes ind, så hvad er det egentlig, at blandt andre rektorerne mener, at vi for nuværende foretager os, der er overflødigt?

Anne Sophie Huus Pedersen, medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 1

Mai Møller Nielsen, medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 1

Link er kopieret
Kommentar til indlægget
  1. siger:
    24. marts 2022 kl. 11:18

    Det kan være lidt svært at forholde sig til dette indlæg når man ikke kender det papir, der henvises til. Men hvis det svarer til dette forslag fra Danske Gymnasier, så er jeg enig i at det er en forbier:
    https://danskegymnasier.dk/forslag-om-at-opprioritere-teknologi-paa-stx-og-hf/

    Danske Gymnasier ønsker at opfinde et helt nyt teknologifag, som skulle bygge oven på folkeskolens teknologiforståelse. Desværre synes de at have misforstået teknologiforståelse, og indlægget her på gymnasieskolen tyder på at der generelt er behov for at afklare nogle ting:

    – Folkeskolens teknologiforståelse er ikke et teknologifag(!), men rummer en faglighed som allerede er veletableret i gymnasiet, nemlig i faget informatik.

    – Informatik blev indført i 2017 som et fælles IT-fag for alle gymnasiale uddannelser efter en 6-årig forsøgsperiode. Det er tænkt som en fundamental almendannende faglighed, og bør derfor ikke gøres til et spørgsmål om de gymnasiale uddannelsers forskellige profiler.

    – På STX har informatik en semi-obligatorisk status, hvor det er kommet i pulje med de naturvidenskabelige fag: Eleverne skal have to af fagene biologi C, kemi C, naturgeografi C og informatik C. Tilsvarende er informatik B med i puljen af naturvidenskabelige fag på B-niveau

    Den relevante diskussion i forlængelse af folkeskolens forsøg med teknologiforståelse er ikke indførelse af nye fag. Derimod er det hvilken status informatik både som selvstændigt fag og anvendt i andre fag skal have. Jeg kan anbefale GL’s hovedbestyrelse at inddrage de faglige foreninger, især it-lærerforeningen, som sparringspartnere til diskussionen.

    Mvh Henrik Just, Hjørring Gymnasium/STX og HF

    P.S. Og ja, jeg ser meget gerne at informatik C bliver obligatorisk på STX i en kommende gymnasiereform 🙂

    Log ind for at svare

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Gitte Jesper sort hvid
    Debat Uddannelsespolitik

    Derfor skal vi sige ja til uddannelsesreformen

  • Andreas og Morten
    Arbejdsmiljø Debat Uddannelsespolitik

    Taxametersystemet skal ændres!

  • 3B0D87EA-79B7-4399-98B3-C8AFF2070916_1_201_a
    Debat Uddannelsespolitik

    Afskaf selvejet og lad gymnasierne komme under Regionernes vinger

  • 35DAF521-D904-4552-AF55-9E418B65C543_1_201_a
    Debat Uddannelsespolitik

    Efter 25 års markedsgørelse står gymnasiet i det åbne – og behøver en stærk Liste 2

  • Tomas Kepler ny sorthvid
    Debat Uddannelsespolitik

    Ukraines sag er også en lærersag

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater