Tak for 10 spændende anbefalinger om sprog

Det var en fornøjelse at deltage i Tænketanken om sprogs konference i sidste uge. Spændende indlæg supplerede og uddybede de skriftlige oplæg til mødet, og debatten om tænketankens 10 anbefalinger blev rigtig interessant.

Læs: Tænketank: Færre gymnasier skal have sproglige studieretninger

Tænketankens anbefalinger er et godt indspark til debatten om, hvordan vi styrker sprogfagene i gymnasierne, når gymnasiereformen skal rulles ud efter sommerferien, og der er udfordringer nok at tage fat på. Det er et kæmpe problem, når det kan konstateres, at andelen af studenter med tre sprogfag er faldet til kun 4 % mod 33 % i 2007, og der er desværre grund til at være bekymret over, hvordan reformen vil påvirke elevernes valg af sprogfag de kommende år.  

Det står ganske vist som en erklæret målsætning i den politiske aftale, at et af reformens mål er at øge andelen af studenter, der har tre eller flere sprog, men om reformen reelt understøtter dette mål, har vi til gode at se. Måske vil fritagelsen fra de nye krav om matematik og et naturvidenskabeligt fag på B-niveau trække i den rigtige retning, men til gengæld kan begyndersprogenes fravær i de nye studieretninger trække i den modsatte retning.

Den hårdhændede behandling, begyndersprogene fik i reformaftalen, var en af årsagerne til, at Enhedslisten valgte at stå uden for reformaftalen. Derfor synes jeg også, det er en rigtig god idé at følge udviklingen i tilgangen til begynderfagene nøje, sådan som det anbefales i den niende af tænketankens anbefalinger. Dykker tallene kraftigt, må der hurtigt lægges pres på forligspartierne for at justere reformen.

De 10 anbefalinger udgør, som jeg ser det, et sammenhængende bud på styrkelse af sprogfagene, hvorfor jeg også på konferencen var tøvende med at udpege nogle som særlige vigtige. Der skal ageres på mange niveauer, hvis udviklingen skal vendes i en positiv retning, men alligevel her nogle få bemærkninger til enkelte af anbefalingerne.

Det er blevet tydeligt, at der mangler forskning på området, og derfor er det indlysende rigtigt at få etableret et nationalt sprogcenter, der kan udgøre rammen for en styrket forskningsindsats, der kan medvirke til at højne kvaliteten af sprogundervisningen. Jeg kan også fuldt ud tilslutte mig forslaget om, at alle gymnasier skal have en sprogstrategi. Det vil kunne bidrage til at styrke det lokale arbejde med udvikling af sprogfagene og med sammenhængen mellem disse og gymnasiets øvrige fag. Til gengæld er jeg lidt tøvende over for tanken om profilskoler og vil i hvert tilfælde slå til lyd for, at det er utrolig vigtigt, at der arbejdes energisk for at sikre et mangfoldigt udbud af sprogfag på alle gymnasier. Det står dog på ingen måde i modsætning til, at nogle gymnasier forsøger indhente dispensation til studieretninger, hvor begyndersprog kan få den placering, som reformen generelt har lukket for.

Hvad angår anbefalingen om, at det skal gøres muligt at tilbyde sprogundervisning på hold, der giver eleverne et optimalt udbytte, er det svært at være uenig. Det er utvivlsomt også rigtigt, at det typisk gøres bedst ved at oprette relativt små hold. Man kan vel sige, at det er en anbefaling, der ville være på sin plads i forhold til de fleste om ikke samtlige fag. Til gengæld kan det også konstateres, at vi her står over for en ganske særlig vanskelig opgave, fordi de massive besparelser på gymnasierne trækker i den stik modsatte retning. Det understreger behovet for at forstærke protesterne mod de besparelser, som regeringen planlægger at gennemføre over de næste fire år.

Tak for de spændende anbefalinger. Jeg ser frem til at deltage i den videre debat.