På vej til Danmarks bedste VUC?

I august skrev jeg et indlæg om VUC Syd, min gamle arbejdsplads gennem 21 år.

Meget overraskende var direktøren trådt tilbage, og institutionen (ledelsen taler ikke som VUC Syd som skole, snarere som virksomhed) var kommet i et veritabelt stormvejr, med anklager om overforbrug, fusk og andre uregelmæssigheder. Jeg skrev i artiklen at jeg var bange for, sagen ville blive glemt. Det blev den heldigvis ikke, og tak for det. Tak til en række aktive personer og journalister, der blev ved, selvom det viste sig at være ufatteligt svært at bevise mange af de kritisable forhold.

Foreløbigt højdepunkt er STUK’s såkaldte ”Påtænkt afgørelse” fra den 29.1.18, der klokkeklart placerer ansvar og skyld. Deres afgørelse starter således:

”Styrelsen vurderer, at VUC Syd i forhold til væsentlige punkter og i alvorlig grad har overtrådt og fortsat overtræder den lovgivning, som gælder for institutionen, og at det er nødvendigt for styrelsen at give bestyrelsen følgende påbud og at træffe nedennævnte afgørelse om tilbagebetaling af tilskud og udpegning af ny revisor….”

Afgørelsen er bemærkelsesværdig, fordi VUC Syd i bedste og længe indøvede undvigelsesmanøvrestil i en 44-sider lang redegørelse havde fejet alle anklagepunkter af bordet. Alt var gået lovligt for sig, alt havde sin egen smukke og tilsyneladende overbevisende logik. Der var ikke noget at komme efter.

Det var der altså alligevel. VUC Syd får reduceret deres næste taksameterportion med 1,2 millioner kroner, hvis afgørelsen stadfæstes. Ved et gennemsnitligt overskud på 20 – 30 millioner kroner årligt er det ikke beløbet, der er det interessante. Det er sejren over en indspist direktion med tilhørende bestyrelsesformand, der er det vigtige signal i denne sag. En sejr, som nu også bliver fulgt op af en politiundersøgelse, efter at tidligere GL-tillidsrepræsentant Jørgen Holstener Larsen havde indgivet klage mod den tidligere direktør - en klage, der i første omgang var blevet afvist.

Men min artikel handlede også om en anden siden end den økonomiske. VUC Syd var kendetegnet ved en ufattelig stor medarbejderfluktuation, og selvom direktøren fik pålagt at gennemføre en anonym medarbejdertilfredshedsundersøgelse - noget han havde nægtet at gennemføre i al den tid, jeg var tillidsrepræsentant - så kom der ikke meget ud af det, fordi resultaterne blev forskønnet. En tidligere medarbejder stod modigt frem og fortalte, hvordan vicedirektøren havde gjort det umisforståeligt klart, at han skulle redigere i undersøgelsen, så den var mere spiselig. Direktøren fik således også udbetalt bonus på 100 % i resultatløn, hvori en forbedring af medarbejdertilfredsheden indgik som mål.

Det fik det sønderjyske satiremagasin Æ Rummelpot til at bringe den følgende meget rammende karikaturtegning den 2.10.17, med supplerende tekst: "Endnu et spørgsmål medarbejderne har misforstået! Har vi mere retteblæk?"

Jeg undlader at kommentere ordet ”retteblæk”, der kun i begrænset grad giver mening på en skole, der er 100 % digital, hvilket er en af den tidligere direktørs store visioner, der hensynsløst og uden inddragelse af medarbejderne blev gennemtrumfet, selvom de nye teknologier ikke var afprøvet, og selvom det betyder en betydelig indskrænkning i lærernes mulighed for at udføre deres arbejde professionelt.

Tilbage står mange nuværende og tidligere medarbejdere med en halvdårlig smag i munden. Det lykkedes at påvise fusk på det økonomiske område, mens der står intet om det psykiske arbejdsmiljø, der har kostet mange VUC-ansatte deres nattesøvn og til dels deres helbred. Adskillige af disse sager er veldokumenteret, her henviser jeg især til journalisten Carl Skøtts offentlige facebookopslag, men også tidligere arbejdsmiljørepræsentant Inge Ambrosius har delt sine erfaringer på nettet.

Direktøren kunne være charmerende og generøs, men kom man i vejen for hans store planer, så rullede damptromlen, især hvis angrebet kom fra de ansattes fagforeninger. Han var Danmarks pendant til Ryan Air, med den forskel, at han formelt anerkendte fagforeningers rettigheder og eksistens. De skulle bare ikke blande sig!

Tilbage til overskriften. Det kan se ud som en umulig opgave, som VUC Syd i samarbejde mellem de lokale tillidsfolk og den konstituerede direktør har sat sig for. Men der fornemmes en ny optimisme, et håb om bedre tider, hvor de ansatte igen kan ranke ryggen og få den medindflydelse, der er så afgørende nødvendigt, hvis man vil skabe en god skole. Som sagt er der lang vej. Endnu har ledelsen ikke opgivet reglerne om fuld tilstedeværelse på arbejdspladsen, et levn fra industrisamfundet, som skyldes den tidligere direktørs dybe mistro til lærerne.

Men dialogen er startet, og GL’s tillidsrepræsentant er fortrøstningsfuld. Mens jeg skriver disse linjer, er der blevet ansat en ny direktør. En direktør med fortid i efterskolen, hvilket nok vil gøre det lettere at forklare, at pædagogik ikke er ensbetydende med smart IT-grej. Ærgerligt, at det var den gamle bestyrelse, der har stået for ansættelsen. Men GL vil hilse den nye direktør (mit forslag: rektor) velkommen og tilbyde sin uforbeholdne hjælp, så målet om Danmarks bedste VUC kan nås. Det har både kursister og de ansatte fortjent. Og direktøren kan meget nemt og hurtigt forøge denne goodwill – drop de tåbelige tilstedeværelsesregler og giv lærerne deres professionelle råderum tilbage.

P.S.: En særlig tak til tidligere GL-tillidsrepræsentant Jørgen Holstener Larsen, pensioneret journalist Carl Skøtt for hans store indsats på de sociale medier og til journalist Ute Levisen fra dagbladet Der Nordschleswiger. Deres utrættelige indsats har bevirket, at der er kommet langt mere frem til offentligheden end jeg havde håbet på.