Opråb fra en daglejer (og brandmand m/k)

Efter mange år i fast ansættelse blev jeg, ligesom mange af mine kolleger, ramt af de besparelser, der gennem længere tid har præget uddannelsessektoren.

Jeg var 59 år, da fyresedlen ramte mit bord, og jeg var meget bekymret for mine muligheder for et nyt job. Jeg har været heldig og har (næsten) været i fuld beskæftigelse, siden jeg blev fyret for 3 år siden. Mine ansættelser har været tidsbegrænsede og akut opståede vikariater. Jeg har været meget glad for disse vikariater – og vil altid takke ja til disse. MEN jeg begræder dog, at jeg åbenbart kun er interessant, når der er brug for en brandslukker (læs: erfaren underviser med kort startbane).

Jeg er atter jobsøgende og må bare erkende, at en ansøgning til et ordinært job ikke kaster noget af sig.

Jeg opfylder alle kriterierne i stillingsopslagene, elsker mit job/mine fag, kan bevise mit værd bl.a. via fine anbefalinger, er på ingen måde pensionsmoden og er fleksibel i forhold til deltid/fuld tid og geografi.

Alligevel bliver jeg frasorteret og får standard-beskeden: Tak for din interesse – stillingen er besat til anden side.

Jeg har flere gange spurgt ind til afslagene, og det typiske svar er, at gymnasierne får rigtigt mange ansøgninger, når der slås stillinger op. Det er jo rigtigt nok, men ikke særligt brugbart, når man gerne vil forbedre sine chancer. Enkelte ledere, jeg har snakket med, har haft modet til at give et uofficielt svar: Helle – din lønramme og din alder.

Jeg kan ikke ændre på min lønramme og alder, men det kunne være fantastisk, hvis dette kunne blive set som en fordel og ikke en ulempe:

Ja – jeg er (her og nu) dyrere i drift end en nyuddannet, men det er jo kun et spørgsmål om (kort) tid, inden en ung kollega når slutløn.

Jeg går ikke på barsel lige om lidt, jeg har ikke barns første og anden sygedag, og der skal ikke betales for mit pædagogikum.

Jeg har stort fagligt overblik, overskud og appetit – dermed kan jeg lettere fokusere på undervisningens didaktiske og pædagogiske aspekter til gavn for min elever og samarbejdet med mine kolleger.

Jeg er bevidst om, at jeg er en digital indvandrer, og derfor føler jeg mig særligt forpligtet til at dygtiggøre mig indenfor dette felt, og jeg er derfor på ingen måde ”bagud” ift. yngre kolleger.

Ovenstående skriv skal på ingen måde opfattes som en kritik af yngre kolleger – jeg ønsker jer et lige så givende arbejdsliv, som jeg har haft. Dog ville jeg ønske, at GL gjorde lidt mere for at sikre beskæftigelse for ældre medarbejdere. Måske kunne man starte med at kigge lidt på, om krav om fastansættelse efter forlænget vikariat også skal gælde medlemmer over 60 år?