Apropos exp og mantraet “gørelyst”

At lære fremmedsprog såvel som matematik handler om VILJEN til at lære. Elevens manglende tillid til egne evner er som oftest den største blokering. Vi bliver nødt til at motivere eleverne mindre idealistisk og fortælle dem, at abstrakt faglig viden skaber selvrespekt og selvtillid. Gør man en indsats, med dette for øje, er belønningen at erfare glæden ved en voksende evne til at tilegne sig  abstrakt viden som grammatik og matematik og den dermed forbundne voksende selvtillid som tænkende væsen.

I det samfund, vi lever i, er det hovedsagelig adspredelsen og den lette økonomiske gevinst, der forbindes med glæde og selvtillid. Dette kortslutter den personlighedsudvikling, der er forbundet med tilegnelse af abstrakt viden, der også betinger evnen til at tænke dybere over eksistensen og vilkårene for den. Der åbnes op for personlighedsdannelse, der bygger på en mere indgående forståelse af tilværelsen. En nysgerrighed, der  ligger på et højere åndeligt niveau end gørelyst, men som indgår som komplementaritet til den praktiske gørelyst og ikke udelukker den. Disse værensformer udelukker ikke hinanden. Man kan bare ikke være i dem begge samtidig. Hvis nogen her aner en vis inspiration fra Niels Bohrs komplementaritetsteori, er det ikke ramt helt ved siden af.