Plads til debat og klarhed om GL’s rolle i forhold til Palæstinanetværk
Ytringsfrihed, åndsfrihed og fri debat er helt afgørende grundværdier for vores stand. Det er dem, vi hver dag underviser eleverne i, og det er dem, vi som fagforening skal kunne stå på mål for – også når debatten handler om svære og konfliktfyldte emner.
I den seneste tid har en gruppe gymnasielærere taget initiativ til et frivilligt netværk med fokus på Palæstina. Netværket har holdt tre møder i GL’s hus og har på baggrund af deres diskussioner fremsendt en indstilling til hovedbestyrelsen om, at GL bør engagere sig mere aktivt i Palæstina-spørgsmålet. Dette netværk har givet debat bl.a. på forskellige sociale medier. Det er en vanskelig og polariserende problemstilling.
Hovedbestyrelsen har nu behandlet den fremsendte indstilling og har truffet beslutning i sagen.
Det betyder for det første, at GL ikke imødekommer de tre punkter i netværkets opfordring til hovedbestyrelsen, som beskrives i indlægget fra d. 23. april 2026.
I GL kan vi konstatere, at nogle medlemmer har fået det indtryk, at det frivillige netværk har udtalt sig på GL’s vegne, det kan hovedbestyrelsen afvise.
Hovedbestyrelsens behandling medfører også, at vi fastholder vores hidtidige linje: Vores kerneopgave er – og skal være – at varetage gymnasielæreres løn- og arbejdsvilkår samt rammerne for vores professionelle virke som gymnasielærere. Vi er ikke – og skal ikke være – en bred udenrigspolitisk aktør. Den type politisk interessevaretagelse ligger uden for fagforeningens kerneområde.
Men hovedbestyrelsens behandling betyder også – og det er vigtigt – at GL fortsat ønsker at rumme debat, uenighed og medlemsorganisering, også når emnerne er politisk følsomme, og også når ikke alle medlemmer er enige.
Netværk er ikke politik – men demokrati i praksis
GL har igennem mange år lagt hus til medlemsnetværk om vidt forskellige emner. Nogle har handlet om fag og faglighed, andre om pædagogik, klima, arbejdsliv eller uddannelsespolitik. Nogle netværk har været kortlivede, andre mere langvarige. Det er normalt – og sundt – i en demokratisk medlemsorganisation.
At et netværk får lov til at mødes i GL’s hus og får almindelig mødeforplejning – typisk kaffe og kage – er ikke det samme som politisk opbakning. Det er et udtryk for, at huset er medlemmernes hus, og at vi anerkender medlemmernes ret til at engagere sig i frivillige netværk sig, udveksle synspunkter og formulere forslag til politisk behandling i foreningen.
Den praksis kender vi også fra vores naboforeninger (Dansk Magisterforening, DM, DJØF, IDA m.fl.). hvor medlemsdrevne netværk er en helt almindelig del af foreningslivet. Erfaringen er, at engagerede medlemmer og åben debat styrker og kvalificerer organisationen, også selv om ikke alle forslag bliver til foreningens fælles politik.
Vi insisterer på, at uenighed kan og bør håndteres inden for fællesskabet – med respekt for både mindretal og flertal.
Vi har brug for debat
GL er en demokratisk medlemsorganisation, derfor kan medlemmer frit rejse politiske spørgsmål, også om GL’s rolle og grænser. Det er hovedbestyrelsen – og i sidste ende repræsentantskabet – der fastlægger foreningens politiske linje.
Den demokratiske proces i GL er bevidst grundig og (altid – og godt for det) langsommere end debatter på sociale medier. En ”langsom demokratisk proces” giver forankring, legitimitet og sammenhængskraft i en forening med mange tusinde medlemmer og mange holdninger.
At rumme uenighed er også en faglig værdi
Gymnasielærerne er en sammensat gruppe med stærke faglige og politiske holdninger. En organisation som GL står stærkere, når medlemmerne tager ansvar, engagerer sig og deltager i debatten om, hvad foreningen skal være – også når uenighederne er betydelige.
At vi rummer debatten betyder, at vi insisterer på, at uenighed kan og bør håndteres inden for fællesskabet – med respekt for både mindretal og flertal.
Alle medlemmer er fortsat velkomne til at henvende sig til GL med forslag, politiske indlæg eller ønsker om netværksdannelse, hvis rammer og dagsordner er klare og transparente. I det omfang det kan forenes med sekretariatets arbejde, stiller vi lokaler til rådighed og sikrer almindelige rammer for møder, der er af medlemsrelevant karakter og inden for foreningens formål. Forslag behandles, når der er plads og tid i de demokratiske fora – ikke efter ”stemningsbølger” på sociale medier, men efter faste procedurer.
Det er sådan, et demokratisk fagpolitisk fællesskab fungerer. Og det er en praksis, vi står ved – også når det er vanskeligt.
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Tak for et virkelig godt og nødvendigt skriv, Anders. Jeg synes, det er rigtig positivt, at GL melder klart og tydeligt ud i den her sag. Jeg er enig i den balance, du lægger op til: at GL ikke skal være en udenrigspolitisk aktør, men samtidig fortsat skal kunne rumme debat, uenighed og medlemsengagement. Jeg synes især, det er vigtigt at holde fast i pointen om fællesskabet. Vi er en fagforening med mange forskellige holdninger, og derfor er det afgørende, at vi fokuserer på det, der samler os, frem for det, der splitter os. Det gælder også tonen i debatten. Man må gerne være dybt uenig, men vi bør stadig møde hinanden som kolleger og diskutere ordentligt.
Kan hænde, at der er noget jeg har misforstået. Er det ikke min fagforenings opgave at varetage mine interesser i forhold til, hvor mine pensionspenge tvungent investeres?
Er det ikke min fagforenings opgave at varetage gymnasielæreres psykiske arbejdsmiljø?
Jeg efterlyser konkrete årsager, punkt for punkt, til at Hovedbestyrelsen vælger at afvise vores tre fokuspunkter. Ellers lyder det som om, at I måske slet ikke har haft en seriøs debat om dem.
Kære Viggo
Tak for din kommentar.
Hovedbestyrelsesrummet er et fortroligt rum, og jeg kommer derfor ikke til at gengive de konkrete drøftelser rundt om bordet. Netop fortroligheden er afgørende for, at der er plads til at lufte tvivl, uenigheder og bekymringer, inden hovedbestyrelsen træffer sine endelige beslutninger.
Jeg har nu haft mulighed for at gennemgå Hovedbestyrelsens drøftelse/referatet, og jeg vil derfor kort forholde mig til jeres tre punkter nedenfor i overordnede detaljer. Jeg synes, at det giver bedst mening for mig at adressere jeres punkter i omvendt rækkefølge:
Ad punkt 3
Vi er uenige i præmissen om, at GL skulle have været tavse eller have undladt at forholde sig til problemstillingen om Israel-Palæstina, men vi har gjort det inden for de rammer og ansvarsområder, der ligger naturligt for en fagforening.
Vi har blandt andet i et offentligt indlæg beklaget, at Israel–Palæstina-konflikten ikke måtte være en del af Skolevalget, og vi har i vores internationale skolesamarbejde medvirket til vedtagelsen af en bred resolution, hvor vi beklager de alvorligt forringede vilkår for undervisning samt læreres og børns muligheder for skolegang i Gaza.
Samtidig fastholder vi i hovedbestyrelsen, at GL er en fagforening – ikke en udenrigspolitisk aktør. Det betyder ikke, at vi lukker øjnene for verden eller for de ofte helt forfærdelige begivenheder, der finder sted. Men som undervisningsorganisation har vi et ansvar for vores medlemmers mulighed for at agere professionelt, fordomsfrit og trygt i klasselokalerne, og vi har et ansvar for sammenholdet i foreningen. Det forudsætter, at vi holder os fra bred og generel politisk interessevaretagelse og ageren, der ligger uden for fagforeningens kerneområde. Debatten byder vi dog naturligvis altid velkommen, da det selvfølgelig ikke er 100% entydigt defineret, hvor grænserne for fagforeningens kerneområde går.
Ad punkt 2
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at GL har et stærkt og kontinuerligt fokus på lærernes ånds- og ytringsfrihed på skolerne. Det er et område, vi arbejder målrettet og systematisk med.
Netop derfor finder vi det ikke formålstjenligt at udpege én konkret sag som særligt vigtig eller som noget, der skal tillægges en anden status end øvrige sager. Vores opgave er at værne om principperne bredt, konsekvent og langsigtet – ikke at rangordne konkrete politiske konflikter.
Ad punkt 1
I jeres indstilling til hovedbestyrelsen opfordres der desuden til, at GL lægger pres på vores hovedorganisation AC med henblik på, at AC igen lægger pres på ATP i denne sag. Hovedbestyrelsen har i den forbindelse peget på, at spørgsmål vedrørende ATP i vid udstrækning er reguleret af Folketinget og den gældende lovgivning, og at henvendelser om ATP’s dispositioner derfor mest hensigtsmæssigt rettes direkte til ATP’s bestyrelsesformand – eller til Folketinget.
Igen ønsker vi som hovedbestyrelse at slå fast, at vi som fagforening må agere inden for de rammer, der er sagligt og institutionelt meningsfulde for os. På samme måde som i punkt 3 (øverst) er det afgørende for os at holde os fra bred og generel politisk interessevaretagelse, der ligger uden for vores kerneopgave som fagforening – og det finder vi, at dette er.
Vi har dog naturligvis gjort vores hovedorganisation AC opmærksom på, at denne debat finder sted blandt vores medlemmer, hvilket er blevet taget til efterretning.
Med venlig hilsen
Anders Frikke, forperson Gymnasielærerne