Motivation og innovation

Lidt forsinket fik jeg læst artiklerne i Gymnasieskolen nummer 7, 2012 om innovation i undervisningen. Og indrømmet, innovationsaspektet var ikke noget, jeg bevidst har tillagt synderlig vægt i min egen undervisning. Men ikke desto mindre kunne jeg alligevel se flere af de projekter og øvelser, jeg har kørt med mine elever, falde ind under innovationskompetencen.

Det slog mig, at det, jeg ofte har tænkt på som motivering af eleverne, nemlig elevaktiveringen, kreative processer, produktioner og remedieringer, ikke ligger så fjernt fra hele innovationstanken. At få eleverne til at anvende deres viden ved at skabe noget, tror jeg på, er én af de stærkeste måder at lagre denne viden på. Så er det mindre centralt om det, der skabes, er et digt, en blog, en video, en spørgeundersøgelse, en interaktion med forfattere, eller hvad man nu kan finde på.

Den samme tanke går igen i denne TED Talk, som – ligesom et par af de interviewede i artiklerne i Gymnasieskolen nummer 7 bemærker – også kritiserer de klassiske evalueringsformer, der knytter sig til de fleste uddannelsessystemer. Udgangspunktet for denne video er dog ikke innovation, men lige præcis elevernes motivation, idet videoen netop beskriver en elevs innovative tilgang til et fysikprojekt og viser, hvordan ’fingrene nede i stoffet’ med en mere elevcentreret og selvstændig tilgang motiverer eleven. 

youtube://v/gPeKdXhGcZQ

Jeg mener ikke nødvendigvis, at de enkelte innovationsprojekter behøver at involvere en hel stab af lærere (eller bare et helt team), og hvis innovationen skal indarbejdes som en fast bestanddel af undervisningen, kan det være nødvendigt, at det er overskueligt for den enkelte lærer at kaste sig ud i et projekt. Meget koordinering med kolleger, ansøgninger om ekstra timer, planlægning af aktiviteter uden for huset osv. kan være med til at reducere antallet af innovationsprojekter, fordi arbejdsmængden hurtigt griber om sig. Derfor har jeg lavet en lille liste over projekter, jeg kunne forestille mig, kunne være interessante at prøve innovationspædagogikken af på i mine fag (engelsk og dansk), uden at det kræver et stort ekstra forarbejde og ekstra forberedelse, og uden – og det skynder jeg mig lige at sige – at jeg har haft muligheden for at sætte mig yderligere ind i, hvad innovationspædagogikken går ud på, ud over hvad jeg har læst mig til i Gymnasieskolen.

1. Skriv med forfatteren. I forbindelse med læsning af et stykke skønlitteratur kan du oprette en blog, som eleverne kan skrive refleksioner i eller besvare andre opgaver, du stiller dem. Du kan kontakte forfatteren, fortælle vedkommende om bloggen og spørge om vedkommende eventuelt vil være interesseret i at kommentere et par af indlæggene. Endeligt kan eleverne stille forfatteren spørgsmål eller på anden måde kommunikere mere direkte med vedkommende. Jeg tror de fleste forfattere (og du kan altså også godt prøve at kontakte udenlandske forfattere) vil synes, det er skægt med sådan en kontakt. Og det behøver jo ikke kun være forfattere og skønlitteratur, der blogges om. Måske kan politikere, professorer eller andre også kontaktes.
2. Lav remedieringer. At omskabe værker til andre genrer og medier kræver helt naturligt et arbejde på alle taksonomiske niveauer, blandt andet ved at elever bliver nødt til at nytænke en synergi af medie og indhold.
3. Få eleverne til at lave lærebøgerne.  Jeg har desværre glemt, hvem der gav mig ideen til dette, men det var – så vidt jeg husker – en biologilærer, der fortalte, at eleverne havde fået til opgave at finde den bedste Youtube-video til at forklare et givent emne. Da eleverne mødte til timen, så de et par udvalgte videoer og redegjorde for, hvad der gjorde denne video god og relevant i forhold til en gennemgang af det pågældende stof. Dette kan sagtens overføres til tekstlæsningsfag også, hvor elever kan finde interviews med en forfatter, finde den bedste tekst af en forfatter eller finde den bedste analyse og fortolkning på studieportalen. Egentlig mener jeg, at noget så simpelt som at få eleverne til at lave arbejdsspørgsmål til en tekst også motiverer, idet det sætter elevens tilgang til teksten i centrum. Kombiner med flere øvelser, hvor eleverne netop skaber undervisningsmaterialerne selv.
4. I familie med overstående projekt er et projekt til litteraturfag, der går ud på, at eleverne laver deres egne antologier. De vælger et område for eksempel ’kanonforfattere’, ’kvindelige forfattere i det 21. århundrede’, ’queer literature’ eller hvad det nu måtte være. Så skal de nu udvælge repræsentative tekster, skrive små introduktioner til både periode/tema, tekster og forfattere. De kan igen evt. kombinere med tilhørende øvelser.
5. Design spil. Få eleverne til at designe spil der har med et bestemt emne at gøre, I netop har gennemgået. Og spil selvfølgelig de færdige spil på klassen.