Kommentar til GL’s sprogpolitik og udkast til nye studieretninger i gymnasiet
Det er med stor forundring, at vi har erfaret, at GL ønsker at ændre på de nuværende studieretningssammensætninger på den måde, som det bliver skitseret i artiklen “Fejl i ministeriets tal: Det står værre til med fremmedsprog i gymnasiet” udgivet på Gymnasieskolens hjemmeside d. 8. december 2022.
Det undrer os først og fremmest, at vi ikke er blevet ordentligt inddraget i arbejdet med de nye studieretninger. Dernæst undrer det os, at GL, gymnasielærernes fagforening, vælger at fremsætte et forslag, der så ensidigt favoriserer begynderfremmedsprogene. Vi mener ikke, at tiden er til interne magtkampe mellem sprogfagene indbyrdes, eller mellem andre faggrupper, som også gerne have set deres fag tilgodeset i udkastet.
Vi mener ikke, at tiden er moden til at fremsætte forslag til sådanne ændringer af studieretningerne, som meget tydeligt kun tilgodeser én gruppe elever og gymnasielærere.
Vi er bekymret for de enkelte sprogfag og sprogfagene som helhed, men vi er også bekymret for gymnasierne i det hele taget. Ungdomsårgangene er stadig små og forbliver det indtil 2030, der vil med stor sandsynlighed blive indført et relativt højt adgangskrav til gymnasierne ganske snart, og endeligt kæmper mange skoler med røde bundlinjer. Vi er bekymret for, at disse ændringer vil få langt større konsekvenser for gymnasielærernes beskæftigelse end antallet af elever, der vælger sprog.
Derfor mener vi ikke, at tiden er moden til at fremsætte forslag til sådanne ændringer af studieretningerne, som meget tydeligt kun tilgodeser én gruppe elever og gymnasielærere. Vi er enige i, at man skal gøre noget for at styrke sprogfagene. Men hvis der skal justeres på studieretningerne i gymnasiet, så ser vi gerne, at det sker med hele gymnasiets fagrække og i en åben dialog med de faglige foreninger.
Bodil Aase Frandsen Schmidt, Engelsklærerforeningen for stx og hf
Christian Smith, Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF
Iben Schneider, Fransklærerforeningen
Mette Andreasen, Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Kære Bodil Aase Frandsen Schmidt, Christian Smith, Iben Schneider og Mette Andreasen,
tak for jeres kommentar til GL’s udspil om nye studieretninger som skal styrke sprogfagene.
Som jeg er sikker på, at I er bevidste om, så skal udspillet drøftes på det fortkommende møde i morgen d. 2/5 i Pædagogisk Samarbejdsudvalg (PS), hvor GL mødes med de faglige foreninger. Jeg vil derfor ikke foregribe diskussionen; dog ser jeg mig nødsaget til lige at adressere et par elementer i jeres indlæg.
GL både lytter til og inddrager de faglige foreninger ganske meget. Og ikke kun i rammerne af Pædagogisk Samarbejdsudvalg, hvor vi jo mødes i en fast kadence. Eksempelvis kan jeg sige, at vi i vores arbejde for at fremme sprogfagene med stor interesse bla. har læst indlægget i Altinget af 4/5/2022: “Sprogforeninger: Løft af tysk og fransk på de videregående uddannelser er langt fra nok”, skrevet af forpersonerne for tysk-, fransk- og spansklærerforeningen, hvori bla. skrives, at “bindingerne på studieretningsvalget må løsnes”, og:
“Desuden må der gøres op med det forhold, at hvis man i dag ønsker et andet fremmedsprog på A-niveau og ikke går på en sproglig studieretning, skal man vælge det som et femte fag på A niveau – ét A-niveau mere end krævet – hvilket afholder mange elever fra at foretage netop dét valg.”
Jeg vil også gerne minde om, at forpersonen for engelsklærerforeningen var medlem af GL’s nu nedlagte sprog-tænketank som repræsentant for fortsættersprogene, sammen med en anden lærerrepræsentant for begyndersprogene. Begge var valgt af de faglige foreninger for hhv. fortsættersprog og begyndersprog. Tænketanken leverede en række anbefalinger til styrkelse af sprog, herunder en anbefaling om at åbne for flere studieretninger med sprog på A-niveau: “Det skal være muligt for skolerne at udbyde flere studieretninger, hvor 2.fremmedsprog (både fortsætter- og begyndersprog) indgår som studieretningsfag på a-niveau.”
Det mener jeg, GL’s forslag til nye studieretninger lever op til.
Jeg mener også, at det er en misforståelse, at GL’s forslag skulle fremme nogle sprogfag på bekostning af andre. GL ønsker ikke at prioritere mellem sprogfagene. Jeg henviser til medlemmer af hovedbestyrelsen Helene Caprani og Bodil-Marie Gades indlæg i gymnasieskolen: https://gymnasieskolen.dk/faelles-kamp-for-alle-fremmedsprogene/
Jeg ønsker alle et godt møde i PS, og ser frem til udfaldet af drøftelserne.
Med venlig hilsen
Tomas Kepler
Formand for GL
Flere muligheder for sprogfagene
Som sprogfag må vi hilse velkomment, at GL sætter fokus på sprogfagenes vanskeligheder med præsentationen af en række forslag til nye studieretningskombinationer med sprogfag på såvel STX som HHX – også selvom man kan diskutere kommunikationen i forbindelse med offentliggørelsen.
Sprogfagenes krise viser sig på mange måder, men et af de tydeligste tegn er vanskelighederne ved at oprette studieretninger på STX med sprog på A-niveau. Som det er nu kan Tysk og Fransk Fortsætter A og Fransk Begyndersprog A indgå i studieretninger med Samfundsfag A. Men Spansk begyndersprog A – og i øvrigt heller ikke andre begyndersprog på A-niveau som f.eks. italiensk, kinesisk og russisk – må ikke. Denne forskelsbehandling er i vores optik ikke rimelig. Hvorfor kan ét begyndersprog, men ikke andre? Problematikken er i øvrigt den samme på HHX – blot med andre kombinationsfag.
En af de uheldige konsekvenser er, at der kun få steder oprettes studieretninger med Tysk A og Fransk A, fordi man ikke kan ’pulje’ alle elever med sprog på A-niveau i en klasse, hvor eleverne har forskellige sprog, men er fælles om alle andre fag. Her mangler de øvrige begyndersprogselever så at sige i ligningen.
Flere af GL’s forslag peger netop på ’papegøje-studieretninger’, som på STX udover sprog og samfundsfag på A-niveau ville have engelsk og matematik på B-niveau med mulighed for at hæve et af disse til et femte A-niveau fag. Eleverne ville have de sædvanlige naturvidenskabelige fag på C-niveau, så der er heller ikke tale om en forringelse for de naturvidenskabelige fag i forhold til det, der allerede er gældende for studieretninger med Tysk A og Fransk A. Til gengæld ville 2. fremmedsprog i denne model ikke være det femte A-niveau fag, som de i langt overvejende grad er nu.
I ’papegøjestudieretningen’ kunne vi lave meningsfulde tværfaglige forløb mellem sprogene og samfundsfag, historie, religion etc. – en mulighed vi ikke har nu i 2. fremmedsprog, fordi eleverne hovedsageligt er fordelt på valghold. Den samme problematik gør sig gældende for studierejser. Endeligt er der muligheden for at deltage i SRO og dermed også muligheden for, at flere vælger at skrive SRP i sprogfagene. Alle disse muligheder kunne altså også åbne sig for flere tysk- og franskelever, hvis spansk og de øvrige begyndersprog ligestilles med fransk begyndersprog. Og hvis GL’s forslag om tilskud til små sproghold realiseres.
De samme forhold gør sig gældende for den studieretning med Naturvidenskabeligt fag A og Sprog A, som også findes i GL’s forslag. Der er spændende perspektiver i sådan en kombination og vi vil gerne invitere de naturvidenskabelige fag til en diskussion af de muligheder, der findes her. Samtidig kunne man kigge på mulighederne i en studieretning med Matematik A og Sprog A med et naturvidenskabeligt fag B og engelsk B. Eleverne ville kunne hæve ét af disse B niveauer til A og dermed tone deres studieretning enten i sproglig eller naturvidenskabelig retning.
Spansklærerforeningen håber, at vi i gruppen af 2. fremmedsprog kan finde fælles fodslag om ovenstående forslag på samme måde, som vi gjorde i vores fælles debatindlæg i Altinget 4. maj 2022 – se https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/sprogforeninger-loeft-af-tysk-og-fransk-paa-de-videregaaende-uddannelser-er-langt-fra-nok
Bedste hilsner
Tina Lynge, forperson for Spansklærerforeningen
Et lille indspark fra en skole, hvor vi ofte har en hel klasse med “tresprogsstudieretning”.Jeg har haft disse klasser i årevis, som historielærer, og er glad for dem. Men man kan sjældent lave mange tværfaglige projekter, SRO og studietur hvor 2. fremmedsprog indgår, for eleverne har dem i så mange forskellige kombinationer, at de er placeret på almindelige valghold og ikke på hold kun med egne klassekammerater. Ofte har eleverne i klassen fx spansk på forskellige hold, for at få skemaet til at gå op. Så der opstår den besynderlige situation, at elevernes studieretningsfag får en lidt marginal status, hvor EN, DA og HI er de eneste gennemgående fag. Det ville være det samme, tror jeg, hvis man oprettede en hel klasse med SA + 2. fremmedsprog A. Ærgerligt, og ikke noget, jeg kan se en løsning på. Er der nogen, som kan?
Kære Gry Marie, tak for at dele erfaringerne fra din skole. De peger på det meget vigtige element i GL’s og Sprogtænketankens anbefalinger, at der skal gives tilskud til små sproghold. Der er selvfølgeligt en grænse for hvor små sprogholdene bør være, men et tilskud kunne være en start til at vende udviklingen på mange skoler. Mange hilsner, Tina Lynge, Spansklærerforeningen.