Undskyld, men jeg synes faktisk, Tesfaye har en pointe…
Jeg er klar over, at det ovenstående er en sprængfarlig overskrift, for det er vel nærmest en slags tradition, at man som gymnasielærer altid ser meget kritisk på den til enhver tid siddende undervisningsminister. Jeg er da heller ingen undtagelse selv. Jeg kan nærmest ikke huske, at jeg på noget tidspunkt har været tilfreds med nogen undervisningsminister. Og heller ikke jeg har hænderne over hovedet i forhold til den kommende store reform af uddannelsessektoren og gymnasieverdenen.
Men her skal det handle om noget andet – nemlig om Tesfayes udmelding om at reducere antallet af elever, som vælger studieretningen med samfundsfag og engelsk, som blev diskuteret i en artikel på Gymnasieskolen.dk for nylig.
Først vil jeg sige, at jeg egentlig håber, at regeringen kraftigt genovervejer studieretningsgymnasiet som koncept, når de alligevel tager reform-arbejdshandskerne på, men det er vist et større emne til en anden dag..
Hvis studieretningsgymnasiet skal bestå efter reformen, må jeg indrømme, at jeg finder, det er en særdeles god idé at få færre til at vælge samfundsfag/engelsk. Der er endda mange af både mine engelsk- og mine samfundsfagskolleger, som siger det samme.
I Gymnasieskolen har de dygtige forpersoner for hhv. FALS og Engelsklærerforeningen kun gode pointer, og jeg er egentlig enig med dem begge langt hen ad vejen. Men jeg er også menig engelsk- og ikke mindst tysklærer, og jeg synes godt, at vi kan nuancere debatten lidt mere.
Der er virkelig mange elever, som vælger den omtalte studieretning, og det sker på bekostning af andre vigtige fagkombinationer.
De sidste år har jeg hørt det samme fra kolleger på gymnasier i flere dele af landet: Selv store skoler kæmper med at oprette hele klasser med naturvidenskabelige studieretninger, hvilket på sigt kan komme til at give mangel på fx ingeniører og andre vigtige samfundsfunktioner; musik lider flere steder noget, der ligner en stille død, hvilket er et kæmpe tab for almendannelsen og for kulturen og sammenhængskraften på skolerne, og de sproglige studieretninger er mange steder slet ikke at finde, men det er måske også ligegyldigt, når de sproglige studier lukker flere steder, for hvem har brug for folk, der kan sprog og ved noget om kultur?
Virkeligheden er desværre bare, at det sjældent er de allerdygtigste, der vælger den studieretning.
Jeg elsker mit fag, engelsk, og jeg anerkender det store potentiale og de spændende muligheder i samarbejdet med samfundsfag, men jeg synes faktisk, at det godt kan gøre det med færre elever, der vælger den kombination.
Både engelsk A og samfundsfag A er fantastiske fag, når man har dygtige elever, men virkeligheden er desværre bare, at det sjældent er de allerdygtigste, der vælger den studieretning, som det også nævnes på Gymnasieskolen.dk. Netop derfor er det ofte noget nært umuligt at få udlevet potentialet.
I virkeligheden synes jeg også, at det kunne være lige så spændende at kombinere samfundsfag med fx tysk B, for Tyskland og fx Østrig er også samfund, som virkelig har meget at byde på.
Ud over at det måske kunne få flere elever til at gå videre med tysk i deres uddannelse og karriere – hvilket alt for få gør p.t. – ville det også afhjælpe en anden problematik, som nærmest har været dødsstødet for tysk A, nemlig at der oftest er to fødte A-fag i en studieretning, og at mange elever derfor fx ikke vælger tysk A, fordi det ville resultere i fem A-fag med det arbejdspres, som det fører med sig.
Jeg synes egentlig ikke, studieretningen med samfundsfag/engelsk skal afskaffes, men det forlyder, at der mangler naturvidenskabsfolk, og erhvervslivet har skreget på folk, som kan andre sprog end engelsk i årevis. Måske det faktisk er okay, at Tesfaye kigger lidt på det.
Undskyld.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode