Hvad skal en hue kræve?

Jeg har nogle tilbagevendende overvejelser i eksamensperioderne, specielt vedrørende mundtlige eksamener i kemi. Kemifagets traditioner gør nemlig, at eleverne ofte blot reproducerer lærere og lærebøger. De lærer udenad uden at kunne betydninger og sammenhænge. Desværre ser de sjældent forbindelsen mellem det stof, som de har lært, og verden omkring dem. De kan ikke perspektivere til deres hverdag og omverden, men til gengæld kan de nørde med specielle stoffer og reaktionstyper.

Gymnasiet er almendannende. Det står i bekendtgørelserne for stx, hhx, htx og hf. Det forpligter ude i de enkelte fag, og selvfølgelig også i kemifaget.

Almendannelse handler blandt andet om at kunne tage stilling til, hvilke valg der er fornuftige og ansvarlige, og vel at mærke at kunne tage stilling på et fagligt og sagligt grundlag. Derfor er det vigtigt, at eleverne kan perspektivere den viden, de tilegner sig i gymnasiet, til deres omverden og hverdag.

Men til eksamen lægges der vægt på andre ting. Her er fagtraditionerne dominerende, og vi eksaminerer for ofte eleverne uden vægt på perspektiver og anvendelser. Måske er det, fordi vi som lærere er for fokuserede på det afsnit i vores læreplaner, der handler om kernestof, og som er meget fagfagligt. Vi glemmer måske at læse afsnittet før, nemlig det om faglige mål. Eller måske er det bare, fordi vi gør, som vi altid har gjort.

Som bekendt har eksamenstraditionerne betydning for, hvordan der undervises i faget. Vi vil jo gerne ruste eleverne godt til eksamen. Men hvis det medfører, at vi nedprioriterer det almendannende i undervisningen, fordi det nedprioriteres til eksamen, så opfylder vi ikke vores mål.

Vi er tilbøjelige til at tænke vores fag som verdens navle, og fagnørderi som rigtig godt. Men vi fremmer først almendannelsen, når vi ser fagene i en større sammenhæng, og når vi ikke underviser, som om alle skal på universitetet og læse netop vores fag.

Jeg ved, at der er forskellige opfattelser af, hvordan vi bør undervise, og selvfølgelig skal fagene ikke kun være almendannende, men også studieforberedende. Men jeg hører til dem, der mener, at vi skal betone gymnasiets overordnede mål om almendannelse lige så højt som det studieforberedende.

Jeg håber, at en debat om fagidentiteter og eksamensformer på et eller andet tidspunkt får åbnet op for større og tydeligere krav om at eleverne skal vide, hvad de skal bruge deres viden til. Krav om viden uden formål og uden perspektiv lægger op til udenadslære og reproduktion.

Et krav til studenterhuen må være, at huens ejermand ved, hvorfor en given faglig viden er nyttig og anvendelig.