Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
Overenskomst Lokalløn
Jesper Breining

Hhx-, htx- og eux-lønforhandlinger – det ville da være en god idé!

5. oktober 2021
Skrevet af_
Jesper Breining

På erhvervsgymnasierne har vi kæmpet for en fair lokalløn i årevis. Alligevel ligger det gennemsnitlige lokallønniveau på hhx, htx og eux langt under vores kollegaer på stx. En frisk spørgeundersøgelse giver et fingerpeg om årsagen: De fleste erhvervsgymnasier er stækket i deres adgang til reelle overenskomstmæssige lønforhandlinger.

Nye tal overrasker
Efter pres fra HHX-, HTX- og EUX-Listen lovede GL’s Hovedbestyrelse under Repræsentantskabsmødet i november 2020 at gennemføre en “kortlægning og synliggørelse af, hvor rammerne giver de erhvervsgymnasiale lærere særlige udfordringer.” Hovedbestyrelsen har fulgt op på dette løfte og har fået lavet en spørgeundersøgelse i perioden april til juli 2021. I denne “Spørgeundersøgelse om de lokale lønforhandlinger på EG” deltog 61 respondenter fra erhvervsgymnasierne.
Selvom 93% af de adspurgte htx- og hhx-tillidsrepræsentanter meddeler, at de har haft lønforhandlinger i 2020-21, fremstår der et andet billede, når man gransker de kvalitative svarfelter, hvor tillidsrepræsentanterne bliver bedt om at uddybe deres svar.
Det viser sig, at en stor del af de afholdte lønforhandlinger slet ikke kvalificerer til betegnelsen “reelle lønforhandlinger”.

Såkaldte lønforhandlinger
Hele 56 procent af respondenterne forklarer direkte, at der på deres afdeling ikke forhandles direkte om lønrammen, men kun om fordeling af midler inden for en lønramme, som er meldt på forhånd ud af ledelsen. Der er med andre ord tale om pseudo-lønforhandlinger. For i reelle lønforhandlinger må man kunne forhandle om lønrammen.
Her er et par citatudpluk, hvor nogle hhx- og htx-tillidsrepræsentanter i fritekst beskriver processen omkring lønforhandling på deres afdeling:

  • “Januar: Ledelsen melder et beløb ud til lokalløn.”
  • “Beløbet (…) er tildelt centralt.”
  • “Ledelsen melder ud hvor mange penge, der er til rådighed for forhandling.”
  • “På HSU gives rammen (ikke til forhandling).”
  • “Andelen af lokallønsmidler (typisk 0,5% af lønsummen) udmeldes i SU i februar.”

Som det ses, melder de fleste ledelser en såkaldt lønramme ud, ofte i starten af året. Lønrammen er på mange afdelinger ikke til forhandling. Dette kan skyldes, at en lønramme, der først udmeldes i starten af året, allerede vil skulle være vedtaget i slutningen af det foregående år, hvor budgettet godkendes i bestyrelsen.
Af de 61 respondenter har kun en enkelt tillidsrepræsentant direkte tilkendegivet, at der afholdes egentlige lønforhandlinger med den øverste ledelse: “Vi mødes i lønudvalget hvor økonomichefen, divisionsdirektørerne, juristen og alle TR sidder. Her aftaler vi tidsplan og overordnet ramme.”

Lønforhandling eller lønfordeling?
Terningerne er allerede kastet, når tillidsrepræsentanterne indkaldes til “lønforhandling” i starten af det nye år. Tillidsrepræsentantens rolle under de såkaldte lønforhandlinger bliver udelukkende at levere et gummistempel, sådan at den tildelte lønramme godkendes, og der kan laves en legitim fordeling af midlerne mellem medlemmerne. En sådan forhandling bør nok ikke betegnes som lønforhandling, men snarere noget i retning af lønfordelingssamtale. Det fremgår desværre af undersøgelsen, at nogle afdelinger frivilligt har afgivet retten til lønforhandling, idet deres lønaftaler indeholder en accept af, at ledelsen har ret til at udmelde lønpuljen uden forhandling. 89% af de adspurgte meddeler, at skolen har en nedskrevet lønaftale, og hele 79% forklarer, at skolen har “beskrevet en proces for, hvorledes lønforhandlingerne skal foregå.”
Det virker således, som om nogle tillidsrepræsentanter støtter en proces, hvor ledelsen udmelder tillægspuljen – i SU, på HSU eller direkte til TR – efter at bestyrelsen har vedtaget lønbudgettet året i forvejen. Hvis det er korrekt, betyder det, at nogle afdelinger frivilligt er gået med til at sløjfe reelle årlige, overenskomstsikrede lønforhandlinger.
Måske har nogle tillidsrepræsentanter følt sig presset til at afgive forhandlingsretten på lokalløn. Andre har måske blot fulgt en kedelig tradition på erhvervsskoleområdet til at nedprioritere lokallønforhandlingerne.

Hvad der kan gøres
Hvis vi på erhvervsgymnasierne ønsker at sætte en stopper for pseudo-lønforhandlinger, er der flere ting der kan gøres:

  • Lad være med at underskrive lønaftaler, der de facto afskaffer retten til lønforhandling. Det er i arbejdsgivernes interesse at lave lønaftaler, hvor direktionen har ret til at udmelde rammen for lønforhandlingerne.
  • Er man “kommet til” at underskrive en lønpolitik, der tillader ledelsesudmeldte lønrammer, så er man ikke forpligtet til at følge lønpolitikken. Overenskomsten giver nemlig den enkelte tillidsrepræsentant ret til egentlige lønforhandlinger.  
  • Hvis ledelsen nægter reelle forhandlinger, så overvej næste skridt sammen med GL’s rådgivere (på vores område er det Mikkel Kruse, der tager sig af lønområdet).
  • Ved brud på den overenskomstsikrede ret til lønforhandlinger, kan man overveje at løfte lønforhandlingerne til Undervisningsministeriet. Kontakt GL’s forhandlere for rådgivning.

Det kunne være interessant, hvis GL fulgte op på undersøgelsen, så vi kan få afklaret, om praksis med at indgå aftaler, der afskaffer retten til reelle lønforhandlinger, er særligt udbredt på erhvervsgymnasierne. Noget tyder på det. Hvis det er tilfældet, kan det hænge sammen med erhvervsgymnasiernes historiske udvikling før OK 13, hvor lønmidler ikke primært blev genereret via lønforhandlinger, men via overtid. Det er ikke tilfredsstillende, at de overenskomstsikrede lønforhandlinger lægges på is. Den praksis skal stoppes nu og her.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Penge besparelse Shutter
    Overenskomst

    Nej til individuelle lønforhandlinger og mere lokalløn

  • Gitte-Husted-Madsen-billede-.jpg
    Debat

    Arbejdet bærer ikke lønnen i sig selv

  • 1638546111666.jpg
    Debat

    GL’s lønprojekt må ikke blive en sovepude

  • 3-8-Stine-Wolff-billede-scaled-aspect-ratio-348-234
    Blog

    Fokus på erhvervsgymnasierne

  • 5-1-Jesper-Simony-Breining.jpg
    Debat

    Til OK24 skal vi turde tage kampen for ligestilling mellem gymnasieformerne

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater