Hhx-, htx- og eux-lønforhandlinger – det ville da være en god idé!

På erhvervsgymnasierne har vi kæmpet for en fair lokalløn i årevis. Alligevel ligger det gennemsnitlige lokallønniveau på hhx, htx og eux langt under vores kollegaer på stx. En frisk spørgeundersøgelse giver et fingerpeg om årsagen: De fleste erhvervsgymnasier er stækket i deres adgang til reelle overenskomstmæssige lønforhandlinger.

Nye tal overrasker
Efter pres fra HHX-, HTX- og EUX-Listen lovede GL’s Hovedbestyrelse under Repræsentantskabsmødet i november 2020 at gennemføre en “kortlægning og synliggørelse af, hvor rammerne giver de erhvervsgymnasiale lærere særlige udfordringer.” Hovedbestyrelsen har fulgt op på dette løfte og har fået lavet en spørgeundersøgelse i perioden april til juli 2021. I denne “Spørgeundersøgelse om de lokale lønforhandlinger på EG” deltog 61 respondenter fra erhvervsgymnasierne.
Selvom 93% af de adspurgte htx- og hhx-tillidsrepræsentanter meddeler, at de har haft lønforhandlinger i 2020-21, fremstår der et andet billede, når man gransker de kvalitative svarfelter, hvor tillidsrepræsentanterne bliver bedt om at uddybe deres svar.
Det viser sig, at en stor del af de afholdte lønforhandlinger slet ikke kvalificerer til betegnelsen “reelle lønforhandlinger”.

Såkaldte lønforhandlinger
Hele 56 procent af respondenterne forklarer direkte, at der på deres afdeling ikke forhandles direkte om lønrammen, men kun om fordeling af midler inden for en lønramme, som er meldt på forhånd ud af ledelsen. Der er med andre ord tale om pseudo-lønforhandlinger. For i reelle lønforhandlinger må man kunne forhandle om lønrammen.
Her er et par citatudpluk, hvor nogle hhx- og htx-tillidsrepræsentanter i fritekst beskriver processen omkring lønforhandling på deres afdeling:

• “Januar: Ledelsen melder et beløb ud til lokalløn.”
• “Beløbet (…) er tildelt centralt.”
• “Ledelsen melder ud hvor mange penge, der er til rådighed for forhandling.”
• “På HSU gives rammen (ikke til forhandling).”
• “Andelen af lokallønsmidler (typisk 0,5% af lønsummen) udmeldes i SU i februar.”

Som det ses, melder de fleste ledelser en såkaldt lønramme ud, ofte i starten af året. Lønrammen er på mange afdelinger ikke til forhandling. Dette kan skyldes, at en lønramme, der først udmeldes i starten af året, allerede vil skulle være vedtaget i slutningen af det foregående år, hvor budgettet godkendes i bestyrelsen.
Af de 61 respondenter har kun en enkelt tillidsrepræsentant direkte tilkendegivet, at der afholdes egentlige lønforhandlinger med den øverste ledelse: “Vi mødes i lønudvalget hvor økonomichefen, divisionsdirektørerne, juristen og alle TR sidder. Her aftaler vi tidsplan og overordnet ramme.”

Lønforhandling eller lønfordeling?
Terningerne er allerede kastet, når tillidsrepræsentanterne indkaldes til “lønforhandling” i starten af det nye år. Tillidsrepræsentantens rolle under de såkaldte lønforhandlinger bliver udelukkende at levere et gummistempel, sådan at den tildelte lønramme godkendes, og der kan laves en legitim fordeling af midlerne mellem medlemmerne. En sådan forhandling bør nok ikke betegnes som lønforhandling, men snarere noget i retning af lønfordelingssamtale. Det fremgår desværre af undersøgelsen, at nogle afdelinger frivilligt har afgivet retten til lønforhandling, idet deres lønaftaler indeholder en accept af, at ledelsen har ret til at udmelde lønpuljen uden forhandling. 89% af de adspurgte meddeler, at skolen har en nedskrevet lønaftale, og hele 79% forklarer, at skolen har “beskrevet en proces for, hvorledes lønforhandlingerne skal foregå.”
Det virker således, som om nogle tillidsrepræsentanter støtter en proces, hvor ledelsen udmelder tillægspuljen – i SU, på HSU eller direkte til TR – efter at bestyrelsen har vedtaget lønbudgettet året i forvejen. Hvis det er korrekt, betyder det, at nogle afdelinger frivilligt er gået med til at sløjfe reelle årlige, overenskomstsikrede lønforhandlinger.
Måske har nogle tillidsrepræsentanter følt sig presset til at afgive forhandlingsretten på lokalløn. Andre har måske blot fulgt en kedelig tradition på erhvervsskoleområdet til at nedprioritere lokallønforhandlingerne.

Hvad der kan gøres
Hvis vi på erhvervsgymnasierne ønsker at sætte en stopper for pseudo-lønforhandlinger, er der flere ting der kan gøres:

• Lad være med at underskrive lønaftaler, der de facto afskaffer retten til lønforhandling. Det er i arbejdsgivernes interesse at lave lønaftaler, hvor direktionen har ret til at udmelde rammen for lønforhandlingerne.
• Er man “kommet til” at underskrive en lønpolitik, der tillader ledelsesudmeldte lønrammer, så er man ikke forpligtet til at følge lønpolitikken. Overenskomsten giver nemlig den enkelte tillidsrepræsentant ret til egentlige lønforhandlinger.  
• Hvis ledelsen nægter reelle forhandlinger, så overvej næste skridt sammen med GL’s rådgivere (på vores område er det Mikkel Kruse, der tager sig af lønområdet).
• Ved brud på den overenskomstsikrede ret til lønforhandlinger, kan man overveje at løfte lønforhandlingerne til Undervisningsministeriet. Kontakt GL’s forhandlere for rådgivning.

Det kunne være interessant, hvis GL fulgte op på undersøgelsen, så vi kan få afklaret, om praksis med at indgå aftaler, der afskaffer retten til reelle lønforhandlinger, er særligt udbredt på erhvervsgymnasierne. Noget tyder på det. Hvis det er tilfældet, kan det hænge sammen med erhvervsgymnasiernes historiske udvikling før OK 13, hvor lønmidler ikke primært blev genereret via lønforhandlinger, men via overtid. Det er ikke tilfredsstillende, at de overenskomstsikrede lønforhandlinger lægges på is. Den praksis skal stoppes nu og her.