HF må ikke blive en andenrangs-uddannelse

Det er afgørende, at HF ikke bliver en uddannelse, der signalerer lav status. En HF-uddannelse bør fortsat være ligeværdig med fx STX. Derfor er det meget vigtigt, at HF stadig er en uddannelse, der giver adgang til de lange videregående uddannelser. Desværre er dette truet på grund af en række udmeldinger fra ministeriet til skolerne.
 
Som reglerne er nu, kan man med en 2-årig HF-uddannelse få adgang til de lange videregående uddannelse med nogle tillægsfag enten under uddannelsen eller efter de to år. Den første mulighed er ekstremt krævende på grund af timeantallet og derfor for mange ikke en realistisk mulighed. Den anden mulighed kaldes tillægspakken. Problemet er, at ministeriet nu lægger op til at betragte denne tillægspakke som gymnasial supplering (GS). Ændringerne er ret tekniske, men i praksis handler det kort sagt om, at adgangen til de videregående uddannelser gøres meget mere besværlig for HF’erne.
 
Når tillægspakken betragtes som GS, får det nemlig en række negative konsekvenser, nemlig at
1. de ekstra fag kun kan trække ned i eksamensgennemsnit
2. man vil som udgangspunkt ikke kunne få SU, hvis fagene tages som HF-enkeltfag, da disse typisk udbydes som minimum halvårsfag (dvs. enten skal eleverne leve uden indkomst, eller også skal de tilbydes fagene som meget krævende turboforløb)
3. der lægges op til, at tillæggene er en individuel løsning for den enkelte elev, der søger adgang til en specifik uddannelse, og skolerne må ikke lave standardløsninger. Dels signalerer man hermed igen, at HF ikke skal give en generel adgang, og dels kan det betyde, at elever må rejse langt til en skole, der faktisk kan tilbyde en tillægspakke.
 
Løsningerne på problemet er relativt simple:
1. Tillægspakken skal selvfølgelig give SU, også selvom fagene ikke tages som turboforløb.
2. Tillægspakken giver et nyt samlet eksamensbevis, fuldstændig ligesom hvis man tog fagene under den almindelige toårige uddannelse. Eksamenskaraktererne skal dermed ikke kun kunne trække ned, og man signalerer, at løsningen er helt normal.
 
HF var en vigtig kampplads ved den seneste gymnasiereform, hvor der opstod tvivl om HF som generel adgangsgivende. Det endte heldigvis med en politisk aftale, der klart signalerede, at det skulle HF stadig være. Det er stærkt problematisk, hvis ministeriet nu administrativt ændrer på dette udgangspunkt. Man må spørge, om der bag udmeldingerne ligger et politisk ønske fra regeringen – og kan oppositionen i så fald leve med, at man efter en bred politiske aftale om HF, nu på et teknisk niveau ændrer HF’s status i en anden retning? GL bør i hvert fald klart støtte de to løsninger, da det også flugter med GL’s generelle politik om, at der skal gives SU til uddannelse, og at HF skal ligestilles, når det gælder adgang til de videregående uddannelser.