Gidsler af tidens tendenser

I disse uger afgøres mange unge menneskers kommende studentereksamen på hf: For alt imens regeringen har fået ungdommen til at kigge til højre ved at pege på hjemmeboende SU som et fortidslevn, så har de med venstre hånd gledet en radikal forandring ind som bryder med, hvordan vi ellers har praktiseret uddannelsesforandringer i Danmark.

Fra dette skoleår skal eleverne på hf nemlig forsvare deres større skriftlige opgave, som er kimen af den strakspakke, som Magnus Heunicke gennemførte som en af sine første handlinger som undervisningsminister.

Jeg er ikke modstander af forsvaret, men jeg er modstander af måden, man implementerer det på. Lad mig give et opbyggeligt argument: Ved begyndelsen af dette skoleår implementerede man i dansk en ny kanonliste, som er skabt af kyndige eksperter. Denne implementering skete dog kun for 1.g’ere på diverse ungdomsuddannelser, for anden- og tredjeårs ændrede man ikke på, hvilke kanonforfattere de skulle læse.

Sådan en implementeringsstrategi har været den gængse i uddannelsessystemet, men i disse år virker det gængse til at skulle revolutioneres. Nu skal elever, som aldrig har haft muligheden for at forberede sig til et mundtlig forsvar – fx ved en årsprøve i historieopgave – så gennemføre et mundtligt forsvar. De bliver altså ringere stillet til deres eksamen end de få års kommende hf-elev.

Denne mangel på hensyn overfor elevernes pædagogiske og didaktiske forberedelse er mildest talt dybt problematisk. Det er en underkendelse af den arbejdsmetode, som man ellers med stor succes har opbygget på ungdomsuddannelserne, hvor netop de klare progressionsorienterede elementer har været søjler i, hvordan vi tilgår vores arbejde som gymnasielærere.

Mangel på hensyn er der også for lærere, som er ansat på hf-institutioner. Her vil en ekstra eksaminationsdag føre til en øget arbejdsmængde i et skoleår, som allerede er planlagt. Vi skal løbe stærkere, samtidig med at vi skal opveje for elevernes manglende forberedelse til det nye vilkår.

Jeg er med på, at AI udgør en central trussel imod den skole, vi har kendt indtil nu. AI udfordrer dele af skolens væsen, men lige nu får AI mere magt og indflydelse, end vi behøver at forære det. Netop ved at stå vagt ved den ordentlige implementering, så viser vi, at tidens tendenser løses med omhu og fornuft og ikke en AI-genereret hurtighed, som ender med fejltolkninger og hallucinerende læreplaner.

Man gør de unge til gidsler af tidens tendenser. Denne gidseltagning er desværre blevet en trend i uddannelsestænkning i Danmark, men jeg mener, at god uddannelse handler om at ville dem, der skal uddannes.