Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • OK 21
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Faglighed Feedback Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald
  • Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer
  • Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Lectio Ledelse Lektier Lokalaftale Lokalløn
  • Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital
  • Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Taxameter Taxameterordning
  • Teamsamarbejde tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Digitalisering Nedskæringer Eksamen Besparelse Uddannelsespolitik
luk
Tilbage
DebatUddannelsespolitik Fremmedsprog
Bodil-Marie - portræt_0

Halvstuderet sproglig – halvstuderet naturvidenskabelig – kampen mod sprogfagenes deroute

23. februar 2022
Skrevet af_
Gymnasieskolen Redaktion

Sprogfagene er i krise og har været det meget længe. Den udvikling må og skal vi have vendt! Det er de færreste uenige i. Spørgsmålet er bare hvordan. Det spørgsmål findes der desværre ikke noget simpelt svar på, men en ting er sikkert: Vi kan ikke selv løse problemet ude på gymnasierne. Og vi kan ikke nøjes med lappeløsninger. Der skal store, strukturelle ændringer til, og de ændringer kræver både politisk vilje og politiske mod.

Da jeg i sin tid blev student, var det som matematiker (1987-reformen) med fransk på A, musik på A og geografi på B. Jeg var med andre ord vel det, man kunne kalde halvstuderet matematiker/naturvidenskabelig (med kemi på C, fysik og matematik på B), halvstuderet sproglig (med engelsk på B og fransk på A), halvstuderet kreativ (med musik på A). Jeg var glad for alle mine fag – både de obligatoriske og dem, jeg valgte hen ad vejen. Og ikke mindst var jeg glad for muligheden for at kunne være lige præcis sådan en halvstuderet type, som mine fag peger på. Jeg har ofte tænkt sidenhen, at jeg ville have været udfordret af de bindinger, der ligger i studieretningsgymnasiet i dag. Hvor det ikke ligger lige for at vælge den retning, der blev min. En retning, hvor jeg som matematiker endte som cand.mag. i dansk, fransk og retorik med den åbenlyse kærlighed til sprog, der ligger deri.  En retning, hvor indgangen til humanistiske og sproglige studier blev en matematisk studentereksamen, jeg meget nødigt ville have været foruden. For sproglige og naturvidenskabelige fag er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod supplerer de hinanden på glimrende vis.

Men hvorfor al den snak om mine fag og min gymnasietid? Jo, fordi den frihed, jeg i gymnasiet oplevede til at prioritere både naturvidenskab og sprog, ikke findes i dag. Og fordi den frihed gav plads til elever, der kunne se sig selv i mange forskellige typer af fag. Der var med andre ord en åbenhed for at kombinere viden og kompetencer på tværs af fakulteter, som den nuværende sammensætning af studieretninger ikke indeholder.

Sprogfagene er i krise. Og sprogfagenes deroute fortsætter og fortsætter. Trods 2017-reformens tiltag i forhold til at få flere elever til at vælge sprog. Trods VLAK-regeringens sprogstrategi fra 2017. Trods røster fra dansk industri og erhvervsliv, der i årevis har råbt vagt i gevær. Og trods stort ønske fra vores sektor om at styrke sprogfagene. Det nytter bare alt sammen ikke rigtigt. Der lukkes stadig sprogstudier på universiteterne rundt omkring. Det er stadig kun 9 % af en gymnasieårgang, der vælger en sproglig studieretning. Og seminarierne uddanner færre og færre 2. fremmedsprogslærere.

Og det ER et problem. Ikke kun for sproglærerne, men for dansk erhvervsliv, dansk eksport og dermed i sidste ende også for den danske nationaløkonomi. DI og Dansk Erhverv har igen og igen gjort opmærksom på, at danske virksomheder ikke kan klare sig med medarbejdere, der kun kan engelsk. I forhandlingssituationer er det nødvendigt med medarbejdere, der både mestrer forhandlingslandenes sprog og har en kulturel forståelse.

Desværre findes der ingen mirakelløsninger, der kan fixe sprogfagenes udfordringer. Det er det lange seje træk, der skal til. Og en langt større politisk vilje til forandring, end vi har set hidtil. Sprogenes fødekæde er brudt, ødelagt, ja, helt smadret, og den kan kun genoprettes, hvis der kommer langt større fokus på sprog hele vejen igennem systemet – fra folkeskole til videregående uddannelse. Der skal sættes flere timer af til sprog i folkeskolen, for det hjælper ikke, at eleverne møder tysk eller fransk allerede fra 5. klasse, hvis timerne ikke følger med. At lære et sprogfag er et langt, sejt træk, som kun er sjovt, når man faktisk oplever, at det rykker. Og skal det rykke, skal der timer og regelmæssighed til. Hvis det opleves for svært, bliver eleverne demotiverede, hvilket peger frem mod næste udfordring: At kun et fåtal af elever i gymnasiet vælger de sproglige studieretninger. Og at motivationen for virkelig at arbejde med 2. fremmedsprog for de øvrige desværre ikke altid er specielt stor. Det er nødvendigt at få skabt en langt større begejstring for sprogfagene. Og den begejstring kan de mange dygtige, engagerede og begejstrede sproglærere ikke skabe alene. Der skal politisk vilje til. Ikke bare på papiret, men også i praksis. Politisk vilje til at anskue fag og fakulteter mindre kasseagtigt, end de nuværende studieretninger lægger op til. Hvorfor ikke give plads til 2. fremmedsprog i andre studieretninger end de rent sproglige? Hvorfor ikke skabe den forståelse, som jo endte med at blive min, for at sprogfag fint kan spille sammen med naturvidenskabelige fag? At det faktisk kan noget at være god til både matematik og et 2. fremmedsprog. Der skal strukturelle ændringer til. Vi bliver nødt til at kigge på, om vi kan sætte studieretninger sammen på en måde, der styrker sprogfagene langt mere, end det er tilfældet nu. Også Dansk Erhverv, Dansk Industri og universiteterne har efterlyst studieretninger, der kombinerer sprog og naturvidenskab. Det kunne være et tiltag, men vi bliver i det hele taget nødt til at kigge på, om hele gymnasiets nuværende struktur skal ændres, således at sprogfagene kan komme til at spille en mere fremtrædende rolle.

Ovenstående forslag løser ikke sprogfagenes deroute alene, men de peger på, at der skal store strukturelle ændringer til, hvis den negative udvikling, vi har set siden 2005-reformen, for alvor skal vendes. Og det er vel i virkeligheden dette indlægs væsentligste pointe: At kampen for sprogfagene ikke kan klares med lappeløsninger hist og pist. Der skal helhedstænkning, nye strukturer, et opgør med det, der ikke fungerer, til. Der skal politisk vilje til. Der skal politisk mod til.

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Helene Caprani 2022 sorthvid
    Debat Uddannelsespolitik

    Hvordan får vi flere til at vælge fremmedsprog på A-niveau?

  • Janne-Plauborg-komp-aspect-ratio-348-234
    Blog

    Der er brug for mere end almindelig førstehjælp!

  • Bodil-Marie-portraet_0-aspect-ratio-348-234
    Debat

    Kære minister: Der findes ikke hele og halve sprogfag

  • Dorthe-Schmittroth2b-aspect-ratio-348-234
    Debat

    Skal sprogfagene reddes må gymnasiereformen fra 2005 på møddingen

  • Helene Caprani 2022 sorthvid

    Hvordan får vi flere til at vælge fremmedsprog på A-niveau?

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater