Grundforløbet skal frisættes!

Grundforløbet, det er ikke noget, regeringen har en holdning til på nuværende tidspunkt, lyder det fra Mattias Tesfaye. Og det har den danske presse åbenbart heller ikke!

Nu vel, grundforløbet er nok heller ikke det mest sexede ord at smide om sig med, og måske er det derfor, at det behændigt flyver under radaren. For mens redaktionerne jævnligt tænder på emner som karakterskala, optagelseskrav, elevfordeling og alkoholpolitik, så skaber gymnasiets grundforløb ikke samme opmærksomhed. Slet ikke! Men hvem skal så holde politikerne i ørene, når de begår løftebrud – altså udover GL?

Da ordningen blev vedtaget for snart otte år tilbage , var der bred støtte og opbakning fra Folketingets uddannelsesordførere. Men siden har de negative konsekvenser stået i kø og frem til sidste sommer – lige før det langstrakte folketingsvalg – var stemningen vendt og partierne, med daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen, klar til helt at skrotte grundforløbet eller i det mindste revidere det kraftigt.  

Grundforløbet deler dog i nogen grad vandene udover landet, hvilket afspejler sig i en manglende konsensus i DG. Det er især de mindre skoler, som gerne ser det bevaret i en eller anden form.

Har grundforløbet så en vigtig funktion i forhold til at præsentere studieretningerne? – trods de mange faglige og trivselsmæssige ulemper, som politikerne nu er bekendt med? Jeg mindes den gamle historie om molboernes forsøg på at skræmme storken væk fra bondens mark. Det lykkedes da vist nok!

Og landsdækkende elevundersøgelser (EVA) viser jo, at eleverne med grundforløbet ”føler sig mere afklarede” og ”åbner sig for andre fag”. Jo vist.

Men med dét, jeg hører fra mine elever, så handler det mere om at vælge nogen frem for noget og at vælge fra frem for at vælge til. Det er min erfaring, at dette især rammer de sproglige og naturvidenskabelige studieretninger. Til gengæld kommer samfundsfagslærerne på overarbejde!

Disse skævheder og andre alvorlige bivirkninger af grundforløbet kommer man udenom ved at fuldføre oplysningskampagnen OG valget af studieretning inden første dag i gymnasiet.

På Rødovre Gymnasium har vi således over hele året brobyggerhold fra folkeskolernes ældste klasser, som over tre dage får undervisning i gymnasiets forskellige fag, hvoraf mange ikke findes i folkeskolen. Og hvor de både oplever krav og metode. Skolen har desuden hvert år i januar – også længe før grundforløbet blev opfundet – en velbesøgt og rost orienteringsaften, hvor forældre sammen med deres unge hører om de forskellige studieretningers profiler, faglige krav, eksamensformer samt studie- og karrieremuligheder. På disse åbent hus-aftener møder de kommende elever også nogle af skolens egne elever, der i øjenhøjde fortæller om, hvordan det er at gå på de enkelte studieretninger. Andre gymnasier har allerede – eller kan genindføre – tilsvarende aktiviteter.

En passant: Antallet af elever, der senere fortryder deres studieretningsvalg, er hos os lige så stort som før reformen!

Således udredt, burde det for Mattias Tesfeye den første dag på ministerkontoret være lige til at samle stafetten op og gøre jobbet færdigt med virkning fra først kommende skolestart.

Og så scorer ministeren! – nej, han venter! ”Gymnasiets grundforløb står ikke på min aktuelle to-do-liste”, som han siger. Alle tre partier i den nuværende flertalsregering var ellers før valget villige til at gøre noget ved det! Og pressen? Den er tavs!

Blandt de mange arbejdskrævende udfordringer, der venter ministeren på gymnasieområdet, er grundforløbet i virkeligheden den lavest hængende frugt at plukke. Forarbejdet er allerede gjort og venter blot på grønt lys.

Under pressens udelte bevågenhed er det nok frisættelsen af folkeskolen, der fylder mest på ministerens bord. Og dermed det længe tiltrængte opgør med reformen af 2013. Vi taler om frisættelse fra færdigskrevne direktiver fra embedsmænd uden praktisk undervisningserfaring eller forståelse for lokale forhold. Og just her kan Tesfeye give grundforløbet sin egen personlige signatur.

Grundforløbet skal hverken skrottes eller bibeholdes. Men frisættes!

Frisæt skolestarten på landets gymnasier. Lad den enkelte skole selv tilrettelægge indslusningen af de optagne elever med afsæt i de lokale forhold og elevtyper.