AP skal ikke bare afskaffes

Kære medlemmer,

noget tyder på, at vi er tættere at kunne få afskaffet grundforløbet, end vi har været længe. I den forbindelse spørges der til, hvad GL så mener om de fag, som er bundet til grundforløbet, og særligt retter interessen sig mod faget almen sprogforståelse (AP), hvor jeg senest i et interview her i Gymnasieskolen om en fremtidig reform af hele studieretningsgymnasiet blandt andet udtaler, at AP bør afskaffes. Det er imidlertid så kortfattet en ytring, at den ikke godt nok kommunikerer, hvad GL egentlig mener og står på, så det vil jeg gerne præcisere og uddybe her. For GL’s holdning er faktisk ikke, at AP ’bare’ skal afskaffes.

GL’s holdning har fra starten af og frem til nu været, at det er uhensigtsmæssigt, at AP er et prøvefag, som sender eleverne til en medtællende prøve efter så kort tid på uddannelsen. Det sagde vi allerede, da man politisk vedtog den nuværende struktur, og vi har gentaget det mange gange siden. At AP-prøven heller ikke er centralt stillet forstærker yderligere problemstillingen, og på det grundlag deler de faglige foreninger GL’s synspunkt om, at AP ikke skal fortsætte som medtællende prøvefag i den nuværende form. Det er første del-element bag mit kortfattede udsagn om, at AP skal ”afskaffes” – altså som et medtællende prøvefag under de nuværende vilkår.

Næste del-element drejer sig om AP’s tids- og indholdsmæssige omfang. Vores opfattelse er, at AP generelt ses som værende for kompakt, med for meget, man skal nå på for kort tid. Dette bygger også på de relevante faglige foreningers evaluering. De peger på, at et længere, halvårligt AP-forløb ville være at foretrække, bla. for at reducere den skæve arbejdsbelastning, som følger med AP i dets nuværende form. Det vil så komprimere den tid, sprogfagene efterfølgende har med eleverne, og det må selvfølgelig regnes med i de faglige foreningers anbefaling.

Så skal AP afskaffes? Ja – i sin nuværende form, kan man sige. Det er ikke det samme som, at AP skal afskaffes, punktum. Sagen er, at det er vigtigt for GL, at ikke alt ved AP bliver skyllet ud med badevandet; tværtimod mener vi, at AP bør bevares i en justeret form, som blandt andet indtænker ovenfor nævnte ankepunkter ved den nuværende form.

Vi finder også, at det er vigtigt, at sprogfagene bevarer en mulighed for at introducere sig selv, så deres nedgang ikke forværres. Det er en betragtning, som kan have én konkret udmøntning inden for studieretningsgymnasiets struktur, og måske en anden inden for en fremtidig og anderledes struktur – og det er jo en egentlig strukturreform af de 3-årige gymnasiale uddannelser, vi nu klart fornemmer, der også politisk varmes op til sammen med regeringens epx-udspil, jævnfør ovenfor omtalte artikel i Gymnasieskolen. GL bifalder og har (med succes, kan vi nu se) søgt at fremme, at der ses kritisk på studieretningsgymnasiet.

Hvad angår AP’s bevarelsesværdige kvaliteter, så er det de relevante faglige foreningers vurdering, at AP har indholdsmæssigt stor værdi, og effekten opleves som god. De anfører, at AP giver mulighed for at rekruttere til mindre, ”ukendte” sprog (dog kunne intro til andre sprog fungere bedre), samt at AP giver et godt fælles fundament og sprog for undervisningen, at der er spill-over effekt til andre fag (fx ift. grammatik) og at AP giver vigtigt grundlag for at udvikle kommunikative færdigheder på tværs af fag.

Jeg tror dog også, vi må huske, at elevernes valg er styret af mere end sprogfagenes positive rekrutterings-indsatser i AP. Det har det Nationale Center For Fremmedsprog også påvist, og det er vigtigt at have med, så vi ser helhedsorienteret på sprogfagenes krise og vægter udbyttet ved de forskellige muligheder i AP korrekt.

Desuden skal vi være opmærksomme på vores medlemmers ytringer i GL’s egen evaluering af grundforløbet, hvor det lyder:

”Oplevelsen af midlertidighed præger også muligheden for at bygge videre på andre dimensioner i grundforløbet. Det gælder eksempelvis almen sprogforståelse (hhx, stx), naturvidenskabeligt grundforløb (htx, stx), produktudvikling (htx), og økonomisk grundforløb (hhx). Mange giver udtryk for, at de fire grundforløbsfag er svære at føre videre i de relevante fag. Enten har eleverne ikke fagene præsente i studieretningsforløbet, eller også passer det ikke med, hvor man begynder i studieretningsfaget. Enkelte nævner dog, at de har fået etableret et godt samarbejde i den naturvidenskabelige faggruppe, hvor faget kan inspirere flere til at vælge naturvidenskabelige studieretninger”.

(Jeg vil her i en kort, indskudt bemærkning nævne, at den samlede kritik af NV fra de relevante faglige foreninger ikke understøtter, at NV skal fortsætte. Det samme gør sig også gældende for Økonomisk Grundforløb, hvorimod Produktudvikling vurderes positivt).

Ligeledes konstateres det også i vores evaluering, at: ”Det går også igen, at grundforløbet ikke virker afklarende for de fleste elever, deres valg af studieretning er ofte båret af mere sociale end faglige hensyn. Strukturen på forløbet skaber samtidig en stor og ofte skæv arbejdsbelastning for lærerne”.

Ovenstående er forhold, man også må holde AP op imod i udviklingen af en forbedret model for, hvordan de gode elementer i AP kan leve videre. For målet for GL er altså ikke blot at afskaffe, men at videreføre AP i en forandret og forbedret form, som skal imødekomme sprogfagenes behov (såvel i løbet af som efter AP-forløbets afvikling), reducere den skæve arbejdsbelastning, og være relevant inden for rammerne af såvel studieretningsgymnasiet som en eventuel ny struktur. Jeg drømmer om en fremtidig struktur, hvor lærere, fag, studieretninger og skoler i det hele taget er mindre udsatte for ødelæggende konkurrence, og hvor der på et sådant grundlag tages et andet ansvar for blandt andet de sproglige ambitioner, vores politikere giver udtryk for at have.