Fra flerfaglig fordybelse til krusedulle-prøve – SRP og SOP på gymnasieuddannelserne i frit fagligt fald?

I GL er der de seneste mange måneder arbejdet på højtryk for at få et klart svar fra undervisningsministeriet på, hvilke krav og forventninger der i praksis skal stilles til det almengymnasiale SRP-projekt og parallelt hertil SOP-projektet på erhvervsgymnasierne. Reformteksten er bred og levner derfor meget plads til fortolkning: Hvad er de præcise bedømmelseskriterier på den nye opgave? Hvordan skal den nye mundtlige eksamination foregå? Hvordan censureres opgaven, og hvordan er vægtningen mellem den skriftlige og mundtlige præstation? Og hvad skal der ske med ressourcen, der hidtil er blevet anvendt på ekstern censur?

Udenforstående kan måske undre sig over, hvorfor vi har så travlt – der er jo over et år til, at den første reformklasse får huer på. Men der er god grund til at presse på, for det er gymnasiernes pligt at klæde eleverne ordentligt på til eksamen, og i et treårigt forløb starter dette arbejde allerede i 1.g, så progression og faglighed sikres. Men det har i sagens natur vist sig ganske svært. Samtidig planlægges næste skoleår i disse dage på skolerne, hvor man følgelig må gætte sig til rammen for en aktivitet, man ikke kender omfanget af.

Ministeriet har altså i den alt for forcerede implementering af den nye gymnasiereform end ikke udarbejdet krav og form for den nye opgave.
Men nu er svarene på, hvordan SRP/SOP skal udarbejdes langt om længe begyndt at tikke ind, og de vækker bekymring – mildest talt!

Det springende punkt er, hvorvidt projektet er en mundtlig- eller en skriftlig eksamen. I denne forbindelse har ministeriet nu meldt klart ud, at vi fremover skal betragte opgaven som en primært mundtlig eksamen, hvilket har vidtrækkende konsekvenser, som tydeligst er blevet fremstillet i forbindelse med de netop gennemførte SIP- og FIP-kurser. Ministeriets repræsentanter har foran måbende gymnasielærere videreformidlet forventningerne til de fremtidige SOP- og SRP-eksamener: Det hedder sig fx, at en elev skal kunne bestå sit projekt, selvom det skulle vise sig, at vedkommende kun møder op til eksamen med et stykke papir med en tegnet elefant, hvis bare den mundtlig præstation efterfølgende er tilstrækkelig god!

AT-eksamensformen lever trods AT’s afskaffelse tilsyneladende videre i den kommende eksamen i SOP og SRP, hvorved det kunne se ud til, at det i afskaffelsen af AT faktisk er lykkedes at bevare det mindst velfungerende ved AT: eksamensformen.
Det er selvfølgelig tænkeligt, at udmeldinger om “elefantkrusseduller” er blevet fremført i en konkret sammenhæng, og givetvis er eksemplerne sat på spidsen for illustrationens skyld, men de er udtryk for en tankegang og glidebane, som vi ikke kan være andet end bekymrede for.

Det er vanskeligt at pege entydigt på årsagerne til denne ændring i eksamen for gymnasieelevernes store projekt, især fordi det for os at se, slet ikke var det, der blev aftalt i forbindelse med det politiske forlig, da gymnasiereform blev forhandlet. Ideen var jo at indføre en mundtlig eksamen for at styrke opgavens faglige dimension og perspektivering – samt for at kontrollere for snyd. En model der eksempelvis er velkendt fra universiteterne – men med den afgørende forskel, at der her grundlæggende set er tale om en skriftlig eksamen med en mundtlig perspektivering og kontrol – og ikke det modsatte, som vi nu frygter, at vi kan se tegne sig i horisonten på gymnasierne.

Måske er alt dette bare et ressourcespørgsmål, hvor penge prioriteres over faglig fordybelse? Når AT-eksamen forsvinder, kunne man være nervøs for, at det på sigt kunne friste at lade SRP- og SOP-eksaminationen træde i stedet.
Hvad bliver der af ressourcen på to timers rettetid (m.m.) pr. opgave til de eksterne censorer? Bliver i de sektoren? På skolerne? Kunne man frygte en “hemmelig” besparelse, der bare forsvinder og dermed rammer eleverne? Med omkring 40.000 studenter pr. år er der tale om en besparelse på op imod 80.000 timer. Hvor finder vi dem i sektoren? Beløbet har en størrelse, der ikke bare kan forsvinde, uden det kan mærkes på den enkelte skole. Faglighed har selvfølgelig en pris, og dybest set handler det om at lade sektorens midler blive, hvor de er – og sikre faglighed på gymnasierne.

Vi må huske, at det et er i forbindelse med SRP’en og SOP’en, at eleverne for alvor lærer at skrive fagligt på en “akademisk” undersøgelses præmisser, og det er i denne opgave, at eleverne har mulighed for at vise, at de behersker at få flere fag og fagligheder til at arbejde sammen. Et af gymnasiets stærkeste studieforberedende elementer risikerer med andre ord at blive en parodi, der holder elever, som lærere og samfundet for nar.

Var det virkelig det, som de politiske partiers uddannelsesordførere havde som ambitionsniveau, da de forhandlede gymnasieloven på plads?
Hvis ikke, så er det nu, der skal handles!

Anders Frikke og Peter Hall
Middelfart Gymnasium og HF og Århus Akademi
Medlemmer af GL’s Hovedbestyrelse for Liste 3