Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • Kunstig intelligens
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022
  • Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud
  • Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Læsevejledning Lectio Ledelse Lektier
  • Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur
  • Praktikant Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur
  • Sverige Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Nedskæringer Digitalisering Eksamen Kunstig intelligens Besparelse
luk
Tilbage
Blog SRP
fullsizeoutput_358-aspect-ratio-348-234

Hjælp eleven til SRP – formulér eksplicit

14. december 2022
Skrevet af_
Hans Elgaard Mogensen

På forsiden står: ”Der ønskes en retorisk analyse af Donald Trumps tale 6. januar 2021 i Washington D.C. med fokus på appelformer, sproglige virkemidler og Trumps brug af den amerikanske drøm.” Sådan en – til lejligheden opfundet (!) – formulering vil nogle 3.g-elever rundt omkring i landet måske kunne læse som en del af den samlede opgaveformulering på forsiden af deres store skriftlige opgave i det kommende forårssemester. Og hvordan forstår eleverne så den formulering?

For et par uger siden havde jeg den store fornøjelse at være på FiP i retorik (jeps, det er et valgfag i gymnasiet). Der var mange spændende oplæg og input, og imellem dem var jeg blevet bedt om at sige noget om de store opgaver og retorik. Så var der anledning til at grave i såvel styredokumenter som egne erfaringer med praksis; med fokus på retorik og retorikfaget, men også de store opgaver i et bredere perspektiv. Det fik mig til at spekulere over instruksen i en opgaveformulering som den ovenfor, der kunne være en autentisk formulering. Og det fik mig til at reflektere over, hvad eleverne skal i deres store opgave, og hvordan vi klæder dem på til det i såvel undervisning som vejledning.

Tidligere har jeg på dette sted undret mig over, hvorfor elever i studieretningsprojekter (SRP) på stx sjældent angiver anvendt litteratur om teori og metode i forbindelse med den del af opgaven, der dækkes af humanistiske fag såsom engelsk og dansk, som jeg selv repræsenterer. Og jeg har opfordret til, at vi i vejlednings­fasen kraftigt opfordrer eleverne til at inddrage den type litteratur, så eleverne kan dokumentere, hvor deres teoretiske og metodiske viden stammer fra – for deres egen skyld. I det lys er formuleringen i starten interessant.

I de samfundsfaglige og naturvidenskabelige fag er der tradition for forholdsvis specifikke og ekspliciterede krav om inddragelse af teori og metode i opgaveformuleringerne, men som mit fiktive eksempel viser, så er der ikke nødvendigvis den samme tradition i humanistiske fag. For hvilke krav til teori og metode er der i eksemplet? Der kræves en særlig form for analyse, nemlig en retorisk analyse, som der er lang tradition for i (videnskabs)faget retorik, men som også kan udføres på mange forskellige måder og altså ikke blot følger en bestemt analysemodel eller -skabelon. Der anføres også et bestemt fokus, nemlig på begreberne appelformer, sproglige virkemidler og den amerikanske drøm. Men appelformerne som fokus er ikke særligt fagligt og analytisk specifikt, det samme gælder sproglige virkemidler, og den amerikanske drøm er ikke som sådan et analytisk begreb eller noget, der har at gøre med analyse. Så hvad forventes eleven at gøre?

Jeg kan være bange for (men håber, jeg tager fejl), at hvis man beder fem forskellige engelsklærere formulere, hvilke forventninger de har til elevens besvarelse af den pågældende formulering, så vil der komme forskellige svar ud af det; også hvis man beder lærerne formulere, hvad de vægter i en sådan besvarelse, vil der være nogen uenighed. Er det en korrekt antagelse, så er der et problem med opgaveformuleringen. For det vil betyde, at hvis engelskfaget er repræsenteret af en ekstern censor ved den mundtlige prøve, så er der en risiko for, at eleven får svært ved at leve op til censors forventninger, eller at censor må se igennem fingre med nogle faglige forventninger for at være fair over for eleven. Ingen af delene er rimeligt. Men hvad skal der så gøres ved det?

Jeg håber, at alle vi vejledere vil påtage os opgaven at skrive præcise og eksplicitte opgaveformuleringer til eleverne i forbindelse med de store opgaver.
Hans Elgaard Mogensen, lærer
Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium.

I ikke-humanistiske fag er det min oplevelse, at der oftest er mere eksplicitte og tydeligt formulerede krav om teori og metode. I et fag som psykologi, der lapper ind over flere hovedområder, vil der fx kunne være eksplicitte krav i en formulering såsom ”Der ønskes en undersøgelse af begreberne svigt, resiliens og narrativ psykologi under inddragelse af en case og relevant teori.” I samfundsfag vil man kunne finde formuleringer som ”Der ønskes en redegørelse for stemmetendenser blandt kristne amerikanere samt en undersøgelse af sammenhænge mellem religiøsitet, abortlovgivning, non-diskriminationslove og seksualundervisning i USA. Inddrag selvvalgt statistisk materiale samt vælgerteori.” Her er efter min forståelse klare faglige krav om begrebsapparat, metode og teori.

Forskellene i fagligt eksplicitte formuleringer mellem fx engelsk, psykologi og samfundsfag har helt sikkert fagtraditionelle forklaringer, som kan specificeres, hvis man læser læreplanerne. Men for eleverne har faglig eksplicitering en betydning, som kan gøre en forskel i bedømmelsen af deres besvarelser ved eksamen.

At der mangler præcision og eksplicitering af faglige, metodiske og teoretiske forventninger og krav i opgaveformuleringer til de store opgaver, eller at disse formuleringer er uklare og tvetydige må anses som et problem – ikke mindst for eleven og dennes vilkår ved eksamen. Så derfor håber jeg, at alle vi vejledere vil påtage os opgaven at skrive præcise og eksplicitte opgaveformuleringer til eleverne i forbindelse med de store opgaver. Formuleringerne bør ikke skulle tolkes, de bør ikke være tvetydige, de bør ikke lægge op til, at censorer selv skal definere forventninger til teori og metode ved eksamen; opgaveformuleringer bør være præcise og eksplicitte, og ingen elever – heller ikke de dygtigste – får flere muligheder ud af en løs og åben opgaveformulering. Den præcise og eksplicitte formulering kan bestemt også besvares på forskellige niveauer, og den giver det bedste grundlag for en retfærdig og regulær bedømmelse ved eksamensbordet.

Eksempelvis kunne der på forside nævnt i starten stå: ”Der ønskes en undersøgelse af, hvordan Donald Trump anvender den amerikanske drøm i sin tale 6. januar 2021 i Washington D.C. I undersøgelsen skal du kort definere ”den amerikanske drøm” som begreb samt forholde dig til, hvordan Donald Trump retorisk anvender appelformerne – herunder sproget – i forhold til sit publikum.” Forhåbentlig vil denne formulering stå klarere, mere præcis og eksplicit for såvel eleven som for de to eksaminatorer.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Bodil-Marie - portræt_0
    Blog

    Lad os blive på egen banehalvdel

  • No image
    Debat

    Forsamtale ifm. SRP

  • Anders Frikke Peter Hall sorthvid
    Debat Uddannelsespolitik Undervisning

    Det faglige og logistiske SRP-helvede

  • IMG_1698
    Debat

    Et alternativt SRP-fagvalg?

  • Bodil-Marie - portræt_0

    Lad os blive på egen banehalvdel

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater