Flere nuancer i grundforløbsdebatten

Det er velkendt, at gymnasiets grundforløb deler vandene. De tre måneder, hvor de nye elever skal klædes på til at træffe et kvalificeret valg af studieretning, er i manges øjne dysfunktionelle. Det skaber simpelthen mistrivsel, lyder det, at skulle starte i en ny klasse to gange, og lærernes arbejdsbelastning bliver skæv. Det er gængse kritikpunkter, og GL er blandt grundforløbets skarpeste modstandere. Fagforeningen har grundforløbets afskaffelse som erklæret mål, ja, har endog haft faciliteret en kampagneaften med henblik på at synliggøre standpunktet i medierne. Navnlig de store fag synes at bakke op om GL’s hårde linje. Er det da ikke tilstrækkeligt, at eleverne bare vælger studieretning direkte fra folkeskolen – eller at de måske nøjes med en form for turbogrundforløb i de første par uger for så at begynde i studieretningsforløbet?

Vi i Klassikerforeningen, som repræsenterer de klassiske fag (latin, græsk og oldtidskundskab), ser med bekymring på den hidtil meget ensidige debat. Kritikpunkterne er valide (ja, det kan være anstrengende for en elev at skulle starte to gange, og ja, lærernes arbejdsbelastning bliver afgjort skæv – spørg enhver latinlærer!) – men debatten må og skal nuanceres.

For det første er det ikke et retvisende billede, at gymnasieeleverne over en bred kam mistrives på grund af de omskiftelige måneder. Vi anerkender fuldt ud, at det opleves som et problem på en række skoler, men det hører også med til billedet, at ganske mange elever faktisk sætter pris på det netværk, de opnår i de første måneder, og som følger dem hele gymnasieforløbet igennem. Det er påvist af følgeforskning efter reformen, at 2. og 3.g-elever ser mere positivt på grundforløbet end ledere og lærere af netop denne grund. En 1.g-elev oplever selvfølgelig store omvæltninger og føler måske af den grund sociale omkostninger forbundet med klasseskiftet. Men er grundforløbet virkelig den store synder, der skaber mistrivsel blandt vores elever, eller er der også andre faktorer i spil?

For det andet er det vigtigt at indse, hvor stor betydning grundforløbet har for gymnasiets fagrække. Det kan de store fag måske nok være ligeglade med. Men mange af de mindre fag er helt afhængige af en ordentlig platform, hvis eleverne skal vælge fagene og studieretningerne. Afskaffes grundforløbet uden videre, kan det få store konsekvenser for disse fags stilling i gymnasiet – det vil betyde større ensretning, mindre nysgerrighed fra start. Og det vil næppe afhjælpe den mistrivsel, som opleves nogle steder.

Førnævnte forskning har også påvist, at eleverne føler sig bedre klædt på til at træffe deres valg med grundforløbet. Det giver dem mulighed for at få afklaret, hvor deres faglige interesser og evner ligger inden for gymnasiet. Hele 38% er hidtil endt med at ændre deres valg af studieretning efter opstart – det er da et tegn på, at grundforløbet virker!

Andre røster i debatten er også begyndt at dukke op. I Gymnasieskolen har en række rektorer meldt klart ud, at grundforløbet er velfungerende hos dem. Nørre Gymnasium har delt deres erfaringer med forhåndstilkendegivelser; her har man eksperimenteret med at oprette foreløbige studieretningsklasser med mulighed for omrokering senere. (Faren her er selvfølgelig, at skolerne vil vælge ikke at tillade omrokering – eller at de mindre studieretninger ikke oprettes fra start, så der ikke er noget at omrokere til.)

Vi hilser nuancerne i debatten velkomne og håber, at GL vil være mere kompromissøgende. Det går ikke at være firkantet, når det gælder noget som følsomt som indretningen af gymnasieforløbet.

Anders Klarskov Jensen & Christel Tvedegaard Lund

Klassikerforeningen