Eyes wide shut i Gymnasieskolernes Lærerforening
Som historielærer i gymnasiet ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal undervise i. Derfor er det nok bedst, at jeg lader politikerne bestemme mit pensum, da de trods alt har så meget undervisningserfaring at trække på! Derfor vedtog de borgerlige partier samt SF sidste år, at Muhammed-krisen skulle være en del af folkeskolens historiekanon.
Kunne man forestille sig lignende tiltag i Gymnasieskolen? Ja absolut! Derfor burde GL egentlig være mere lydhør overfor deres medlemmerne, inden politikerne kommer og pådutter os, hvad vi skal undervise i? GL har nemlig afvist at foretage en undersøgelse om, hvorvidt vi gymnasielærer udøver selvcensur i vores undervisning eller ej. Alene af den grund ved vi faktisk ikke, hvordan rigtig mange gymnasiekollegaer har det med at undervise i de forskellige emner, og om de derfor undgår dem i deres undervisning.
Derfor står vi nu i en unødvendig situation, hvor uvidende politikere og ministeriets skrivebordsgeneraler kunne finde på at bestemme over vores undervisningsforløb, hvilket rettidig omhu kan forhindre. GL på bedste vist demonstreret, at man ikke ønsker en upopulær undersøgelse, der kunne bruges politisk, og at man heller ikke ønsker at forholde sig til aben, som sidder på dine og mine skuldre, men skaber en situation, hvor den bliver sendt videre til politikerne!
Tænk sig, hvis vores fagforening ikke havde været så berøringsangste, men havde handlet ansvarligt og konstruktivt, så man kunne komme evt. politiske tiltag i møde og vise medlemmerne, at vi lytter til jer. Nu hvor man har indført en historiekanon i folkeskolen er der ikke så langt fra tanke til handling, når det drejer sig om vores historieundervisning på ungdomsuddannelserne.
Ungdomsuddannelsers fornemste formål er at være dannende og studieforberedende, og forudsætningerne herfor er gymnasielærernes ytrings- og metodefrihed, hvilket GL først og fremmest burde værne om, derfor har vi brug for en medlemsundersøgelse omkring selvcensur nu.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode