En fælles indgang til gymnasierne

Med fare for at jeg stikker hånden ned i en meget følelsesladet hvepserede, har jeg denne gang valgt at fortælle lidt om mine tanker om en mulig fælles indgang til gymnasierne, som folk i disse tider taler om.

At tænke sig, at alle nye gymnasieelever skulle starte på det samme gymnasium, var for 10 år siden en utopisk tanke uden nogen gang på jord. 10 år senere i 2019 er tanken pludselig ikke så fremmed mere. Argumenterne, der bruges for at lade alle elever starte på samme gymnasium og grundforløb, er, at eleverne får ’smagt’ på de forskellige gymnasieformer og indgår i en bredere elevgruppe med større social forskellighed. Hermed er argumentet, at eleverne efter endt grundforløb er bedre rustet til at vælge den gymnasieform, der passer bedst til dem. Bl.a. ved at have prøvet de forskellige gymnasieformers særlige profilfag. Det kunne f.eks. være billedkunst på stx, afsætning på hhx og teknologi på htx.

Nogle vil nok sige, at dette er, hvad folkeskolens brobygning er til for, men det er samtidig velkendt for os alle, at vi stiller store spørgsmålstegn ved, hvor meget vores brobygning faktisk flytter de kære folkeskoleelever, når de skal vælge deres gymnasiale uddannelse. Her er der andre kræfter på spil. Det er i dette lys, at en fælles indgang til gymnasierne, hvor eleverne går sammen, har en almindelig gymnasiehverdag med lektier, afleveringer, fagligt arbejde og sociale relationer, giver mening. Mit argument er, at eleverne med en fælles indgang vil ’opdage’, hvad de forskellige gymnasieformer i dagligdagen rummer, og derfor vil elevernes valg af gymnasieform kvalificeres betragteligt.

På sin vis er en del gymnasier allerede begyndt at have noget, som minder om en fælles indgang gennem administrative og faglige fællesskaber, hvor oftest to gymnasieformer er repræsenterede på samme skole. Selv er jeg på et kombinationsgymnasium med hhx og htx. Når disse fællesskaber findes, og mange lærere disse steder samtidig underviser på begge gymnasieformer, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvorfor kommende gymnasieelever ikke også skal have lov til at opleve og drage fordel af disse fællesskaber med henblik på at vælge den gymnasieform, der passer dem bedst…? Holder man samtidig den fælles indgang op imod den nye gymnasiereform, hvis fornemmeste formål er at gøre gymnasierne mere ens i deres faglige indhold med de nye læreplaner, giver det god mening også at lade eleverne starte på det samme grundforløb, hvorefter de vælger deres ”specialisering” ift. gymnasieform.