Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Tidsregistrering

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog OK 13 Gymnasiereform 2030 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage
UddannelsespolitikUndervisningUngdomskultur Grundforløb Gymnasiereform 2016
Peter Hall

Debat: Juster grundforløbet – elevernes trivsel er vigtigere end uddannelsernes struktur!

19. august 2021
Skrevet af_
Peter Hall

Det seneste halvandet corona-år har tydeligt vist os, hvor vigtig den sociale dimension er for vore elever – og for undervisningens kvalitet. Med disse erfaringer understreges nødvendigheden af at kigge det gymnasiale grundforløb grundigt efter i sømmene.
Den nuværende struktur på de 3-årige gymnasiale uddannelser er nemlig ofte direkte kontraproduktiv i forhold til at sikre er god og tryg skolestart – og herunder sikre trivsel og gennemførelse. Det politiske ønske om et introforløb, der skal virke visiterende for, at eleverne tager et klogt og gennemtænkt valg af studieretning og dermed senere et ”rigtigt” uddannelse- og karrierevalg, er slået fejl.

Det er vigtigt at understrege, at det som udgangspunkt ikke er skolernes undervisning i grundforløbet, der skaber problemer. Det er strukturen, hvor 15-17-årige elever oplever at skulle starte i en ny klasse to gange på få måneder.

Den energi den enkelte elev skal mobilisere for at blive socialiseret ind i en gymnasieklasse og -kultur ved skoleårets begyndelse, er enorm. Gad vide hvor mange 1.g’ere, der har brug for en lur, når de kommer hjem fra skole?
Og bedst som de efter 2-3 måneder er ved at føle, at nu er de kommet godt i gang i den nye skolekultur, uddannelsesforløb og venskabelige relationer, så kastes de ud i en ny klassedannelse med en følelse af socialt at være sendt tilbage til start.

Der er ingen tvivl om, at der bruges masser af tid og ressourcer på gymnasierne for at sikre eleverne en god start og et godt grundlag for elevernes udbytte af undervisningen, men omvendt er det også klart, at den tidsmæssige ramme ikke gør det muligt at sætte for meget undervisning på standby i november til fordel for gentagelse af en lang række af aktiviteterne fra introperioden i august.
Samtidig skal vi huske, at grundforløbet fagligt set er for hårdt styret af læreplanerne frem mod de afsluttende eksamener. Et målsstyret og meget komprimeret grundforløb levner ikke meget plads til sociale aktiviteter.

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), har udarbejdet 5 delrapporter med følgeforskning af Gymnasieformen, pointerer, at trygge fællesskaber og gode lærer-elev relationer er helt afgørende for elevernes trivsel. Hvorfor er det så, at klasser opløses, og lærere udskiftes efter 3 måneder på gymnasiet?
Selvfølgelig vil en del elever fortsætte i en ny klasse sammen nogle fra den gamle klasse, og lærere kan ligeledes følge med, men der vil også være elever, der føler sig overladt til sig selv og placeret i en ny fremmed ramme, der hæmmer udbyttet af undervisningen.

Ifølge Ventilen, der med lokaler i 21 byer arbejder for at forebygge ensomhed blandt unge, føler 9.1 % af gymnasieeleverne sig ofte eller altid ensomme. Længere perioder med ensomhed kan føre til alvorlig psykisk sygdom, der kan være langvarig og helbredstruende. Ventilen påpeger, at det bedste middel til afhjælpning af ensomhed netop er trygge fællesskaber og relationer!

Hvis gymnasieelevernes trivsel og udbytte af undervisningen skal prioriteres og sættes i centrum, skal strukturen med klasseskift efter grundforløbet afskaffes. Det er ikke svært, men det kræver politisk vilje!

Det kan umiddelbart gøres på 2 måder:
Man kan lade eleverne vælge studieretning og dermed klasse ved optagelse på gymnasiet, som de gjorde med Gymnasieloven fra 2005. Dette giver stadig mulighed for studieretningsskifte efter grundforløbet for dem, der ønsker det.
Alternativt kan man finde inspiration til en ændring i tidligere tiders gren-gymnasium, hvorved 1.g vil fungere som et ”grundforløbsår” med obligatoriske fag, ap, nv, øg, pu mv. Det vil i parentes bemærket samtidig kunne ujævne noget af lærernes skæve arbejdsbelastning. I løbet af 1.g skal eleverne introduceres for de forskellige studieretningsmuligheder, som det enkelte gymnasium tilbyder. I 2.g og 3.g følger eleverne de obligatoriske fag i den oprindelige stamklasse, mens studieretningsfag følges på faste hold sammensat på tværs af klasser – på samme vis som valgfag.
Jeg synes, at vi skylder de unge mennesker en lidt mere tryg start på deres ungdomsuddannelse – jeg er sikker på, at det i samme ombæring vil styrke fagligheden.

Peter Hall
Århus Akademi
Medlem af GL’s Hovedbestyrelse
Formand for GL’s Uddannelsesudvalg

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • PeterHall
    Uddannelsespolitik

    Mon ministeren på et tidspunkt vil interessere sig lidt for HF-eleverne?

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater