En evig sommer i det humoristiske sind…

Der var optræk til storm som følge af OK13, men en dejlig sommer og en seriøs genopladning af alle batterier lader til at have dæmpet gemytterne og givet energi til at tackle udfordringerne med tidsregistrering og de mange nye medarbejdere.

Ifølge den engelske komiker John Cleese er der to måder eller ’modes’ at arbejde på; en lukket og en åben. Den lukkede er struktureret, systematisk og effektiv, men ikke kreativ, og den åbne er dynamisk og kreativ, men ikke særlig struktureret. Der er således også to måder at tackle udfordringer på en arbejdsplads på; en åben og en lukket…

Tunge mørke skyer truede med storm før dette års sommerferie, og det var med en vis bekymring, at systemerne blev lukket ned for, hvordan ville verden se ud, når vi kom tilbage?

Sommeren har været fantastisk i år, og selvom vi stod overfor implementering af nogle gigantiske ændringer, kom den på det helt rigtige tidspunkt. Aldrig har vi trængt så meget til sommer! Og sommeren kom for fuld udblæsning med sol og lyse nætter – som vi husker den fra vores barndom. Det var skønt, og OK13 var med ét langt væk.

Nu er vi tilbage. De nye 1.g’ere blev modtaget i går, og vi har sagt goddag til 10 nye kolleger. 10! Vi er vokset, og der er meget, der er blevet ændret over sommeren.10 nye medarbejdere! Et eller andet sted er det klart, når nogle forsvinder ved naturlig og frivillig afgang, og når man samtidig fjerner overarbejde med et snuptag. Det betyder, at mange skal ned i tid.

Tid….vi skal til at registrere vores tid. Heldigvis er tiden og i særdeleshed stedet, hvor vi vælger at bruge vores tid, stadig vores egen. Men vi skal registrere den selv. Vi skal registrere, hvornår vi bruger tid og hvor meget, men vi må selv bestemme, om vi også registrerer, hvad vi bruger vores tid på.

Jeg bruger meget tid. Førhen havde jeg meget overtid. Måske forsvinder den nu, hvor vi kan se, hvor tiden går hen?

Jeg smilede lidt ad navnet på vores nye fælles ven: Wintid, da vi blev introduceret til det. Det var svært at forestille sig, hvordan en minutiøs registrering af tidsforbrug kunne være WIN, og det mindede ubehageligt meget om Michael Endes roman Momo, hvor tidstyvene gradvist rationaliserer alting for at spare tid og dermed fjerner legen. Vil vores leg forsvinde med indførelsen af et registreringssystem?

Meget af min tid bruger jeg på leg – med ideer i dialog med kolleger eller elever. Det er sådan noget, der pludselig kan opstå, mens jeg er i gang med noget andet, og det er sjældent planlagt eller særligt systematisk. Ideerne præsenteres for en modtager for feedback, hvorefter jeg enten kasserer eller arbejder videre. Det tager tid. Den tid vil jeg blive ved med at bruge nu blot med tidsregistrering.

Men Wintid ser ud til at være simpelt. Det er browserbaseret, og der er få knapper. Jeg stempler ind, når jeg arbejder, og jeg stempler ud, når jeg laver noget, der ikke er relateret til mit arbejde. Simpelt! Den slags tidsregistrering kan jeg forholde mig til, og den synes rimeligt neutral.

Det, som jeg og en del kolleger nok er bange for, er, hvis Wintid bliver ledelsens værktøj til at presse os med; hvis vores tidsregistreringer bliver underkendt eller problematiseret. Så får vi nok brug for mere end blot en dejlig sommer.

Jeg så forleden et gammelt klip med ovennævnte John Cleese, der skulle holde et foredrag for nogle erhvervsledere med temaet ”Kreativitet”. Han påpegede, at der i den forbindelse var fem hovedregler for at komme i det åbne ’mode’, som han kaldte den tilstand, hvor man kan tænke kreativt. Det handler om at have et STED – altså en arbejdsplads, et aflukke, hvor man kan få ro til at tænke (uden telefon og computer). Dernæst TID – at man afsætter tid til at tænke, sætter det i system, og TID, som i tid nok til at tænke, men ikke for meget, så man fristes til at komme på afveje. Punkt fire er SELVTILLID, fordi det kræver mod at tænke udenfor rammerne, og til sidst HUMOR, fordi det dræber al kreativitet at være højtidelig.

Jeg tror godt, at John Cleeses ideer kunne bruges som reference, når vi betragter vores nye tidstagningsvirkelighed.  Jeg har derfor fundet mig en hule på mit gymnasium. Det er blot et lille aflukke, hvor jeg kan sidde i fred, men uden at føle mig isoleret. Så har jeg STEDET på plads. Dernæst afsætter jeg blokke af tid til nytænkning, fordi arbejdet som gymnasielærer også er andet end at tænke nyt. Kommer der en ny idé udenfor ”Kreativ-blokken”, skrives den ned, så jeg kan arbejde med den, når jeg igen har kreativTID.

De sidste to punkter; SELVTILLIDEN og HUMOREN har aldrig været noget problem. Det er HTX, jeg arbejder på, så elevtyperne gør, at det kommer helt af sig selv.

Der var tegn på storm før sommerferien, men indtil videre, ser det ud til at højtrykket denne sommer har ladet stormen drive uden om Esbjerg. Det har virkelig også været en fantastisk sommer. Nu håber vi bare, at efteråret bliver ligeså skønt, og måske vi kan hjælpe det lidt på vej ved at sætte os selv lidt mere i ’open mode’, så vi kan få nogle kreative løsninger på bordet.