Artikel
Undervisningsministeriet vil styrke lokal dialog
Annettenordstrøm

Undervisningsministeriet vil styrke lokal dialog

Der er stor ros fra GL til nyt initiativ fra Undervisningsministeriet, der skal sikre kvaliteten i undervisningen efter OK 13.

Et nyt initiativ fra Undervisningsministeriet skal styrke det lokale samarbejde og dialogen mellem ledelse og lærere på gymnasierne. Projektet får opbakning fra Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) formand Annette Nordstrøm Hansen.

"Det er et spændende projekt. Vi har set, at ledelse er centralt for implementeringen af den nye overenskomst. De steder, hvor der er en god ledelse, der har inddraget lærerne, går implementeringen af OK 13 godt. De steder, hvor ledelsen ikke er så god, går det rigtig dårligt," siger Annette Nordstrøm Hansen.

I løbet af 2014 skal alle gymnasiale uddannelser sende fire repræsentanter, to fra ledelsen og to fra medarbejderstaben, hvoraf den ene er tillidsrepræsentanten, på fire hele kursusdage.

Baggrunden for det nye initiativ er en henvendelse fra GL til Undervisningsministeriet om problemerne ved implementeringen af den nye overenskomst. Ministeriet har nu nedsat et landsdækkende korps med 8-10 læringskonsulenter, der skal hjælpe processen videre.

Lærere og ledelse på kursus
De fire kursusdage skal blandt andet sikre, at skolerne "udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik på højt læringsudbytte og effektiv ressourceanvendelse," lyder det fra Undervisningsministeriet.

Og det er vejen frem, mener Annette Nordstrøm Hansen:

"Det er en rigtig god idé at sætte ledelsen og tillidsrepræsentanterne sammen for at diskutere udfordringerne. Jeg håber, at kurserne kan sætte fokus på, hvad der skal til for at skabe bedre arbejdspladser og sikre en bedre undervisning," siger hun.

Kurserne, der har fået navnet "Skoleudvikling i praksis" (SIP), administreres af GL-Efteruddannelse. 

Hvis du er interesseret i at deltage, kan du læse mere om projektet på GLs hjemmeside 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater