Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Lene Esthave
Hvorfor er det vigtigt at have en tillidsrepræsentant? Og hvad kan en dygtig tillidsrepræsentant opnå?
Inden 1. april skal du og dine kolleger vælge, hvem der skal være jeres talsperson i de næste to år. Der er nemlig valg til posten som tillidsrepræsentant på landets gymnasier. Men hvad er det egentlig for en rolle?
Andreas Moeskjær havde kun været tillidsrepræsentant på Sønderborg Statsskole i et halvt år, da skolen stod midt i en stor afskedigelsesrunde. Det var i sig selv hårdt at skulle støtte og sige farvel til ni kolleger, og samtidig gik arbejdsmiljøet for resten af lærerværelset fra dårligt til værre i den periode i 2021.
I dag har Andreas Moeskjær været tillidsrepræsentant på Sønderborg Statsskole i fire år, og han har tænkt sig at fortsætte, hvis hans kolleger bakker ham op.
”Det har været udfordrende, men jeg er glad for, at jeg tog beslutningen om at blive tillidsrepræsentant,” siger Andreas Moeskjær.
Det psykiske arbejdsmiljø var i bund på Sønderborg Statsskole for fire år siden. Den tidligere tillidsrepræsentant havde sagt op, og i flere måneder ønskede ingen at være tillidsrepræsentant på skolen. Der var ikke den store gensidige tillid mellem ledelse og medarbejdere.
En for holdet
Andreas Moeskjær gik længe og overvejede, om han skulle melde sig. Han endte med ”at tage en for holdet”, som han formulerer det.
”Jeg havde undervist i mange år og trængte måske også til nye udfordringer,” siger Andreas Moeskjær.
Den nye tillidsrepræsentant havde fra starten besluttet at vælge en ny strategi i forhold til ledelsen. På det tidspunkt havde der været en konfrontatorisk periode mellem ledelse, tillidsrepræsentant og lærere.
”Situationen var låst. Der var nul tillid fra ledelsen og nul tillid fra lærerne. Næsten alt på skolen blev til små kampe. Jeg valgte at sige, at jeg ville gøre noget andet i forhold til ledelsen uden at lægge mig ned. Jeg mente, at vi var nødt til at finde et rum eller en fælles grund at stå på og så arbejde ud fra det,” fortæller Andreas Moeskjær.
Blandt andet fordi, TR …
Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening
Den første ‘fælles grund’ blev en drøftelse af skolens Lectio-politik. Lærerne oplevede det utilfredsstillende og stressende, at der for eksempel blev lagt møder ind eller rykket moduler med kort varsel. De oplevede, at der blev forventet fleksibilitet, men at der ikke blev stillet tilsvarende fleksibilitet til rådighed den anden vej.
Møder skal varsles
Andreas Moeskjær og ledelsen snakkede sig frem til, at lærerne skulle have et varsel på mindst 14 dage, før ledelsen lagde nye møder i kalenderen. Samtidig blev det muligt, at lærerne kunne ønske at afvikle deres moduler virtuelt under barns sygdom eller lignende. Tidligere skulle lærerne afholde de aflyste lektioner på et senere tidspunkt.
”Det har hjulpet rigtig meget i forhold til stress, at lærerne nu kan planlægge deres egen tid bedre, og at de ikke bliver indkaldt til møde med kort varsel eller får flyttet moduler en til to dage, før de skal afvikles,” fortæller han.
Den nye Lectio-politik var det første væsentlige resultat for Andreas Moeskjær som tillidsrepræsentant.
Da det første gennembrud kom som konsekvens af den forbedrede dialog, blev det også nemmere at tale om den næste og den næste ting, som fyldte for kollegerne.
”Indflydelse får man ved at samarbejde. Og et godt resultat får man kun, hvis begge lejre kan være i det,” siger Andreas Moeskjær.
Ikke alle var glade
Men ikke alle kolleger kunne lide hans nye stil som tillidsrepræsentant, fortæller han.
”Nogle kolleger så nok hellere, at jeg havde stået på en ølkasse og råbt og sat hårdt mod hårdt i forhold til ledelsen. Nogle har måske tænkt, at jeg bare gjorde, hvad ledelsen sagde, og nogle ønsker sikkert fortsat, at jeg kræver, at vi for eksempel får akkorder tilbage på skolen,” siger Andreas Moeskjær og fortsætter:
”Jeg synes, det er udfordrende og nogle gange træls – men til dels også forståeligt – at kolleger nogle gange er utilfredse med vores resultater og min linje. Men flertallet har heldigvis bakket mig op.”
Et godt resultat får man kun, hvis begge lejre kan være i det.
Han tilføjer, at hans største glæde som TR er, at skolen har en stor og diskussionslysten GL-klub.
Andreas Moeskjær kan tydeligt se, at der er blevet skabt større tillid mellem lærerne og ledelsen i de seneste par år. Han oplever, at ledelsen er blevet bedre til at lytte til lærerne i stedet for at stå for entydigt på ledelsesretten, og at lærerne samtidig er blevet bedre til at lytte den anden vej.
”Vi har mellem lærere og ledelse for eksempel været uenige om mobiltelefonpolitikken, hvor lærerne ønskede sig nogle stærkere redskaber, end ledelsen ønskede at stille op. Via en bred dialog er vi imidlertid nået frem til en ordning, som alle i dag kan se sig selv i.”
Styrket tillid
Andreas Moeskjær har også set flere merarbejdssager i de seneste par år, hvor det er blevet mere uproblematisk at få godkendt og udbetalt merarbejde.
”Ledelsen har gennem de kvartalsmæssige tidssamtaler med lærerne simpelthen fået en styrket tillid til, at tidsregistreringen er korrekt, og fået en mulighed for at korrigere undervejs, hvis estimaterne ikke holder,” siger han.
”Nogle lærere er trætte af tidssamtalerne, og ledelsen er måske endnu mere træt af dem. Men fordelen er, at når lærerne hvert kvartal har fået godkendt deres timer, og de så får en ekstrahård eksamensbelastning, så bliver det gennem referaterne i sidste ende tydeligt, at lærerne skal have godkendt og udbetalt merarbejde,” siger Andreas Moeskjær.
Og netop eksamen har han og ledelsen også talt om. Flere lærere har oplevet, at de år efter år har en meget travl eksamensperiode, mens andre ikke er så belastede af eksamen.
Det har hjulpet rigtig meget i forhold til stress, at lærerne nu kan planlægge deres egen tid bedre.
”Også på det område har vi haft en god, bred dialog i stærke arbejdsgrupper. Ledelsen kan godt se, at fordelingen af opgaver i eksamensperioden kan være urimelig for nogle af lærerne, og arbejder nu på, at det bliver anderledes. Jeg er i det hele taget meget imponeret over det arbejde, som mine kolleger har lagt i de mange arbejdsgrupper, der de senere år har fokuseret på at styrke skolen, samarbejdet og arbejdsmiljøet,” siger Andreas Moeskjær.
Bedre arbejdsmiljø
I foråret skal der laves en ny medarbejdertrivselsundersøgelse. Andreas Moeskjær kan selvfølgelig ikke forudsige resultatet. Men han regner med og tror på, at målingen vil vise fremskridt.
”I skoleårene 2022/2023 og 2023/2024 havde jeg mange individuelle samtaler med kollegerne om ting, de var utilfredse med, og som de ikke vidste, hvordan de skulle snakke med ledelsen om. I dette skoleår har jeg haft færre af den slags samtaler, og i de fleste tilfælde har vi fundet en god løsning,” siger Andreas Moeskjær.
Tillidsrepræsentanten mener dog, at der stadig er arbejde at gøre på skolen.
”Jeg synes, at vi har fået en mere tillidsfuld relation mellem ledelse og lærere, men der er stadig ting, vi skal arbejde med. Der er skoler, hvor samarbejdet er bedre end på vores, men bestemt også mange, hvor det er meget værre. Jeg er i det lys glad for den måde, jeg har valgt at være tillidsrepræsentant på, og hvis mine kolleger vælger mig igen, vil jeg arbejde videre ad samme linje, da den har vist sig at give gode resultater,” siger Andreas Moeskjær.
Hvert andet år er der valg af tillidsrepræsentant og øvrige tillidsvalgte.
Inden 1. april 2025 skal der være valg af tillidsrepræsentant og -suppleant. GL anbefaler, at der samtidig afholdes valg af arbejdsmiljørepræsentant.
Læs mere på gl.org, eller spørg din tillidsrepræsentant.
Læs de øvrige artikler om tillidsrepræsentantens rolle:
Det er den konstruktive dialog, der giver størst indflydelse
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode