Uden basal metodik, duer helten ik’

”Alle tiltag er nødvendige for at løse det her problem.”

Sådan siger landsformand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen om det faktum, at elevernes basale matematikfærdigheder er markant forringede, og at det især viser sig, når de starter i gymnasiet.

Jens Peter Christensen er lærer på Hadsund Skole og vurderer, at det er afgørende med en mere nuanceret tilgang til brugen af teknologi i folkeskolen.

”De seneste 15 år har vi i folkeskolen haft en udvikling, der gør, at vi nu ser behovet for at balancere de digitale og de analoge læringsmetoder. For nogle elever har digitaliseringen nemlig den konsekvens, at når de går i stå i opgaverne, er fristelsen for at kigge på Zalando simpelthen for stor,” siger han og tilføjer, at han i sin egen 9. klasse i år kører fuld analog undervisning.

Haves: hurtighed og belønning
Forperson i Matematiklærerforeningen for HF og STX, Søren Bredlund Caspersen, er enig i, at elevernes brug af digitale redskaber i undervisningen er en af årsagerne til, at de er blevet dårligere til at regne.

”Der er stor forskel på, om eleven regner opgaver med løsningsforslag på en computer, eller om eleven sidder med papir og blyant og regner sig frem til mulige løsninger. Det er to forskellige processer, og jeg tror, processen med blyant og papir er mest fordrende for, at eleven lærer både algoritmer og at tænke selv. For uden computer kan de ikke med sikkerhed vide, at de har fundet svaret,” mener Søren Bredlund Caspersen.

Han nævner også det digitale univers’ belønningselement som en faktor, og det at (unge) mennesker i et snuptag kan finde svar på alt.

”Vi har med en generation at gøre, der er vant til at gå med TikTok i lommen. Her oplever de dopamin-belønning hvert 30. sekund, og så kan det være svært at koncentrere sig om en regneopgave i fire minutter uden afbrydelser. Læring kræver koncentration og fordybelse.”

Ønskes: stabilitet og robusthed
Som input til de nye fagplaner i folkeskolen, der træder i kraft med skoleåret 2027/28, efterlyser Søren Bredlund Caspersen især stabilitet og robusthed i den basale regneteknik. Sådan at det ikke er det, der står i vejen for elevers forståelse for matematisk teori.

”Midt i arbejdet med afledte funktioner kan eleven snuble over at skulle sætte et tal ind på x’s plads eller regne, hvad seks gange otte er. Det bliver en stopklods. Den helt basale regneteknik kommer til at tage tid og fokus fra det vigtige, de mere teoretiske overvejelser. Derfor insisterer jeg på, at der i de nye fagplaner i folkeskolen kommer ekstra fokus på at lære eleverne brøker og den lille tabel. Den stabilitet, det giver, at kunne det og ikke føle sig ladt i stikken af regnestrategierne.”

Hvad mener du med det?

”Det kan godt være, at eleverne kan løse 7 x 99 ved at gange 7 med 100 og så trække 7 fra. Men hvis de ikke også træner at løse for eksempel 7 x 87, ved at knokle på med den lille tabel, opnår de ikke de regnefærdigheder og den robusthed, vi ønsker. Mit bud er, at nogle elever bliver ladt i stikken af mange regnestrategier og meget lidt generelle stabile metoder,” siger Søren Bredlund Caspersen.

Ønskes: en blidere overgang
Jens Peter Christensen fra Danmarks Matematiklærerforening har et andet blik på sagen.

”Mange elever er dårlige til at huske, og hvis ikke de kan huske algoritmer, står de svagere. Derfor bruger vi regnestrategier,” forklarer han og retter fokus mod det store gab, der synes at være mellem folkeskole og gymnasium.

”I folkeskolen er matematik et værktøjsfag, og i gymnasiet er det et videnskabsfag. Jeg oplever, at man i folkeskolen er bedre til at pakke matematikken ind i hverdagsproblemstillinger, sådan at eleverne kan se, hvad de skal bruge det til. Det sprog, der er omkring matematikken, er uhyre vigtigt,” siger Jens Peter Christensen og peger på det nordjyske samarbejde, Talstærk, der blev søsat i 2022.

Med Vesthimmerlands Gymnasium og HF i spidsen har matematiklærere fra 9 ungdomsuddannelser og 16 folkeskoler i regionen således mødtes for at udarbejde konkrete undervisningsforløb.

”Fokus har blandt andet været at skabe en blidere overgang mellem folkeskole og gymnasium. Og jeg tror på, at hvis vi skal løse det her problem, må vi skabe mulighed for at gymnasielærere og folkeskolelærere mødes,” understreger Jens Peter Christensen.

Ønskes: den gode løsning
Ifølge Søren Bredlund Caspersen skal omdrejningspunktet hellere være at lære eleverne det håndværk, det er at kunne regne.

”Jeg håber, initiativet gør noget godt lokalt. Men jeg tror ikke på, at det løser det grundlæggende problem, altså at mange elever har svært ved at regne. Det er det håndværksmæssige, vi skal have fokus på. Det er rigtigt, at vi arbejder på et højere abstrakt niveau i gymnasiet, hvilket det jo skal være, også for at kunne understøtte for eksempel naturvidenskabelige fag, samfundsfag og afsætningsøkonomi,” påpeger Søren Bredlund Caspersen, der samtidig har svært ved at se, hvad den gode løsning er.

”Det vil gå ud over kernestoffet, hvis vi bruger grundforløbet på at regne med brøker. Og desuden er der elever, som vil synes, det er spild af gymnasietid at arbejde med noget, de har helt styr på.”

Ønskes: kompetencedækning
At finde den rette dosis af analog og digital undervisning, algoritmer og regnestrategier og generel elevdifferentiering stiller krav til lærerkræfterne. Også i matematik. Jens Peter Christensen har naturligt fokus på, hvordan lærermanglen udspiller sig i folkeskolen.

”Især indskolingen er hårdt ramt. Selvom matematikken kan synes nem at finde ud af, er det ikke det samme, som at det er nemt at lære eleverne. Det kræver stilladsering og ikke, at man blot griber til at undervise på den måde, man selv er blevet undervist på. For eksempel via algoritmer. Jeg oplever, at de steder, hvor eleverne arbejder mere med algoritmer end med regnestrategier, har de svært ved division og ved at trække to tal fra hinanden,” siger han og understreger, at det er kompetencedækning, der er brug for.

Fra Søren Bredlund Caspersens stol ligner det også, at mangel på gode lærerkræfter spiller en rolle.

”Hvis det er rigtigt, at en af grundene til problemerne i gymnasiet er, at folkeskolen mangler kvalificerede matematiklærere, så giver det mening. Der kan sidde elever, som løser mange opgaver via et it-hjælpemiddel, men som ikke forstår, og som med god lærerunderstøttelse faktisk kan komme hen til at forstå. Den stærke lærer har lettere ved både at gribe eleven og ved at støtte, uanset hvor eleven er i sine matematiske færdigheder,” påpeger han.